Alt indhold
Tip redaktionen

Kommentar: Fra Qvortrups skraldespand

Kommentar: Fra Qvortrups skraldespand - 1

Qvortrups urimelige forsøg på at begå karaktermord på Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, ligner kynisk spekulation, skriver Lisbeth Knudsen.

Danmarks største og stærkeste TV-kanal på nyheder har valgt en forhenværende spindoktor for partiet Venstre og for statsminister Anders Fogh Rasmussen som den udvalgte leder af stationens politiske redaktion og superkommentator på det politiske stof. Manden har hidtil toppet karrieremæssigt som chefredaktør for det ugentlige hoforgan for kendis-sladder, Se og Hør. Det er selvfølgelig helt og aldeles TV2-ledelsens valg at ansætte Henrik Qvortrup. Tilsyneladende har det ikke været muligt for nyhedschef Michael Dyrby at finde en kandidat til posten, som både kunne være mere up to date med de politiske indercirkler, som måske havde haft en større grad af uafhængighed og integritet i forhold til personlige, politiske venne- og spindoktorkredse, og som ikke lige er hentet ud af en chefredaktørstol i den kulørte presse med helt andre etiske standarder end en public service station bør have.

Ingen tvivl om, at Henrik Qvortrup har både begavelse og frækhed og et glimrende kontaktnet til både medierne og de tidligere spindoktor-kolleger, der som han selv har haft den tætte, interne føling med statsministerens planer og tanker. Netop derfor forekommer det at være en kynisk spekulation, når samme Henrik Qvortrup – i et desperat forsøg på at etablere sig selv i en ny rolle på TV 2 med bare et gran af troværdighed – har følt behov for at begå et usmageligt offentligt karaktermord på Berlingske Tidendes politiske kommentator Thomas Larsen. I dagbladet Information fandt Qvortrup således anledning til at beskylde Thomas Larsen for at have alt for nære forbindelser til statsministeren for en uafhængig kommentator at være. Samme Qvortrup føjede til, at hans egen udokumenterede påstand ville indebære, at man ikke fremover ville komme til at se Thomas Larsen på TV 2.

Det bør her bestemt ikke overses, at Thomas Larsen meget ofte anvendes af konkurrenten DR som politisk kommentator, og et veldrejet forsøg på undergravning af Larsens uafhængighed kunne derfor have en nyttig sideeffekt for Qvortrup. At statsministerens nuværende spindoktor, Michael Ulvemann, dernæst totalt forfejlet kaster sig ud i at blande sig i fejden er en ubegribelig fadæse af en mand, der ellers godt forstår sig på adskillelsen mellem presse og statsmagt. Hans håbløse, og jeg kan tilføje fra Thomas Larsens såvel som fra Berlingske Tidendes side helt uønskede forsøg på at finde ud af, om ledelsen af TV2s nyhedsafdeling nu også stod bag Qvortrups »fatwa« mod Thomas Larsen, er selvfølgelig blevet guf for oppositionen. Her vil man nu have statsministeren i samråd i kulturudvalget om Ulvemanns klodsede aktion.

Det begyndte alt sammen med en analyse i Berlingske Tidende, hvor Thomas Larsen skrev, at statsministeren havde droppet drømmene om et topjob i udlandet. Som alle andre analyser har Thomas Larsen baseret denne antagelse på et større net af fortrolige kilder. Hans arbejdsmetode for Berlingske Tidende som politisk kommentator er den kritiske, journalistiske tilgang til tingene. Han er ikke og har aldrig været en del af det sædvanlige politiske spindoktorhold, som alle har haft politisk ansættelse. Han er uafhængig af de personlige politiske venskaber og har aldrig været ansat som nogens spindoktor eller af noget parti i modsætning til bl.a. Henrik Qvortrup. Han har skrevet politiske biografier om Poul Schlüter, Niels Helveg Petersen, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft og en familiefortælling om Auken. Thomas Larsen har sin daglige gang på Christiansborg i modsætning til mange af de andre politiske kommentatorer. Han har til opgave helt uafhængigt af avisens lederskrivning og holdninger at komme med sin politiske analyse.

Henrik Qvortrups chef på TV 2, Michael Dyrby, har slået fast, at Thomas Larsen ikke optræder på TV 2, fordi stationen har så mange andre glimrende kommentatorer. Fair nok. Men det stinker langt væk af mangel på professionalisme og mediemæssig konkurrenceforvridning, hvis en af landets bedste politiske kommentatorer pr. definition holdes ude af TV 2 som led i en personlig vendetta fra Qvortrups side. Det har Dyrby heldigvis lagt afstand til. Alligevel vandrer Qvortrups fatwa-historie nu fra det ene medie til det andet. Og til sidst blev fristelsen for stor for oppositionen i Folketinget, der selvfølgelig så en mulighed for at score point på sagen.

Kampen om opmærksomheden i forhold til mediernes politiske kommentatorbokse er tilsyneladende nu blevet så grovkornet, at det ikke længere handler om at have de bedste kilder og den dybeste indsigt, men om hvem af kollegerne man kan intimidere og mistænkeliggøre for selv at komme mere til fadet. Henrik Qvortrup har forsøgt at begå et karaktermord, og villige hjælpere i andre dele af pressen har stillet plads til rådighed for det. Det skal han ikke få held med.

annonce

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Følg Berlingske Tidende på Twitter

 

Politiet efterforsker millionsvindel på Aarhus Universitet

20:13| DANMARKEn forskningschef ved Aarhus Universitet er forsvundet, og politiet er i færd med at undersøge påstået svindel for millioner. Læs mere


Religiøse angriber Italiens ambassade i Iran

17:16| VERDEN"Død over Berlusconi" råbte en større gruppe religiøse militsmedlemmer, da de angreb Italiens ambassade i Iran. Læs mere


Sygdom

Nu skal indvandrere være sunde

17:13| DANMARKEt nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal være med til at forbedre sundhedsindsatsen for flygtninge og indvandrere i Danmark. Læs mere


Erhvervsledere støtter Løkkes familieprioritering

pix-løkke-alm

17:24| BUSINESS.DK At Lars Løkke Rasmussen (V) på det seneste har valgt at holde både barns første sygedag og vinterferie uden for sæson, får ikke det danske erhvervsliv til at finde den store kritik frem. Læs mere


Off piste

Italien vil fængsle lavine-bøller

16:27| VERDENOff-pistere risikerer fængselsstraf, hvis de udløser dødbringende laviner. Læs mere


anonnce

b

Nyt spisehus på Christianshavn

09:10 |  AOK.DK Knap har pizzarestauranten Bottega lukket for serveringen, før et nyt italiensk spisested slår dørene op på adressen på Christianshavn. Læs mere


MGP Melodi Grand Prix 2010

Grand Prix-vindersang er genbrug

17:48 |  KULTUR Vindersangen i weekendens Melodi Grand Prix blev sidste år erklæret for dårlig til deltagelse i både Sverige og Danmark. Læs mere


Foto: Claus Bjørn Larsen

Palm advarer Super-Brian: For farligt

17:30 |  SPORTEN.DK Boksepromotor Hans Henrik Palm mener, at Brian Nielsen bør holde sig fra at bokse mod Evander Holyfield. Læs mere


BM INDLAND

Elever i 3. klasse skal lave projektopgaver

16:58 |  DANMARK Fremover bør elever helt ned til 3. klasse arbejde med en stor projektopgave, mener Skolerådet. Læs mere

Løkke slukkede en kraftig ildebrand, men der er stadig gløder


Reddet efter 4 uger i ruinerne


Jacksons læge i retten

På business lige nu