Fiskeriminister afviser kritik fra røde partier og grønne organisationer: »Vi sikrer balancen til fisk og fiskere«

Den socialdemokratiske fiskeriminister, Mogens Jensen, afviser den massive grønne og røde kritik, som er udløst, efter at regeringen afviser at acceptere Europa-Kommissionens anbefalinger til næste års fiskekvoter i Østersøen. Ifølge Jensen skal han sikre en god balance mellem havmiljø og fiskerierhvervet.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) afviser kritikken af, at han sætter fiskerihensyn over miljøet, når det handler om fiskekvoter i Østersøen. Han mener bare, han skal sikre en god balance mellem erhverv på den ene side og miljøet på den anden. Mads Claus Rasmussen

Han mener egentlig bare, at hans opgave er at sikre en balance mellem gode forhold for miljøet og gode forhold for fiskerne. Det er grunden til, at fiskeriminister Mogens Jensen (S) fredag eftermiddag fik vedtaget et dansk mandat til at kæmpe for bedre kvoter og lempeligere regler for de danske fiskere i Østersøen.

For de anbefalinger, som Europa-Kommissionen havde lagt op til, tog ifølge Mogens Jensen ikke nok hensyn til fiskeriinteresserne i området.