Da Sørine Gotfredsen begyndte på teologistudiet, var hun himmelråbende ateist.
Men undervejs blev studiet en øjenåbner for den velformulerede polemiker, der dengang ernærede sig som sportsjournalist.
Som få andre borgerlige intellektuelle er Sørine Gotfredsens virke gennemsyret af en dyb indsigt i den vestlige kulturhistories mest centrale tekster, der i den konservative debattørs øjne udgør et uudtømmeligt reservoir af indsigter i tilværelsens mysterier. I hendes kyndige hænder bliver det moderne menneskes eksistentielle kvaler forklaret, udlagt og spejlet i den kristne arv.
For Gotfredsen handler det at skrive såvel som det at prædike om et og samme – at omvende. Hun vil missionere, fordi det er det, præster skal. De skal levere pointer, der er gennemtænkt, ligesom menigheden skal kunne mærke, at Sørine Gotfredsen virkelig mener det, hun siger.
Og hendes fornemmelse for kristendommen gavner ikke kun de faste kirkegængere i Jesuskirken i Valby, hvor hun er sognepræst. Senest har hun kastet lys over kærlighedens væsen i det populære radioprogram »Sørine og Kærligheden« på P1, der har udvidet den i forvejen store fanskare.
Uden at blive moderne eller popsmart skriver Gotfredsen på en tilgængelig og vedkommende måde, der ikke mindst skyldes hendes fremragende formidlingsevne. Det er med andre ord ikke en tandløs eller føjelig kristendom, som udgør fundamentet for hendes morsomme, tankevækkende og lejlighedsvist provokerende livtag med den moderne menneskes kriser og åndløshed.
Gotfredsen er et frisk pust i den borgerlige idédebat, fordi hun aldrig går på kompromis med sit eget ærkekonservative grundsyn, der bærer på en efterhånden sjælden ydmyghed og bevidsthed om menneskets begrænsninger. I en tid, hvor dannelse og intellektuelt mod kan forekomme som en mangelvare, skiller Sørine Gotfredsen sig ud fra mængden ved at byde tidsånden trods.
Derfor er Sørine Gotfredsen indstillet til Berlingskes Fonsmark-pris.
