Mamma mia for en italiensk finanslov

Mamma mia. Sådan lyder det ofte fra italienske mødre, når deres børn – måske især sønnerne – gør noget dumt. Men sådan lød det ifølge Bloomberg også fra en EU-embedsmand, da forslaget til den italienske finanslov for næste år så dagens lys.

Forslaget var ventet med spænding, da det var et spørgsmål om, hvorvidt finansminister Giovanni Tria ville trække sig sejrrigt ud af forhandlingerne og fremlægge et forslag til en finanslov med mådehold, eller om populisterne hos Ligaen og Femstjernebevægelsen ville stå som de store vindere.

Det blev tydeligvis populisterne, der kan strække armene i vejret. Italienerne venter et underskud på statsbudgettet til næste år svarende til 2,4 pct. af landets samlede produktion, BNP. Og det forventer italierne også vil være underskuddet i både 2020 og 2021.

Derved er der lagt op til en klar konfrontation med EU-Kommissionen. Den tidligere italienske regering havde en aftale med EU om, at underskuddet de kommende år skulle bringes ned på 0,8 pct. af BNP.

»Den finanspolitiske lempelse, der er lagt op til af regeringen, vil føre til højere gæld, hvilket potentielt kan føre til højere renter. På en to-tre årig horisont vil en ond spiral kunne føre landet ud i endnu en gældskrise – en gældskrise af uoverskuelige konsekvenser for euroområdet,« fremhæver senioreuroanalytiker Piet P.H. Christiansen fra Danske Bank.

Bogerløn og lavere pensionsalder

Femstjernebevægelsen og Ligaen kalder forslaget for »Forandringens budget«. Forslaget til finansloven skulle både indeholde borgerløn og lavere pensionsalder.

Flere bemærker, at det ikke er lykkedes for finansminister Tria at nå i mål med sin mere moderate tilgang. Han skulle have været klar til at gå af, og det er angiveligt kun på grund af pres fra præsidenten, at Tria bliver på sin post.

Fra EU-Kommissionen kom reaktionen også hurtigt.

»Italien, der har en gæld svarende til 132 pct. af BNP, har valgt at ekspandere og stimulere. Budgettet ligner fumlegængeri og er ikke på linje med vores regler,« lyder det ifølge Bloomberg fra EUs økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici.

»Vi har ingen interesse i en krise mellem EU og Italien, men det er hellere ikke i vores interesse, at Italien ikke overholder reglerne og ikke reducerer den offentlige gæld, som forbliver skyhøj,« lyder det videre fra Pierre Moscovici.

Hård besked

Mere præcist siger reglerne for EU, at underskuddet på statsbudgettet højst må være på tre pct. af BNP. Det nye italienske budgetforslag holder sig inden for rammerne, men fordi italienerne har en meget stor gæld, har landet samtidig forpligtet sig til at prøve at nedbringe den gæld, og den del lever det nye forslag ikke op til.

Den endelige version af budgetforslaget skal være EU-Kommissionen i hænde den 15. oktober. EU-Kommissionen kan allerede en uge efter sende en vurdering til den italienske regering og bede den om at rettet op på budgettet. Hvis Italien ikke følger Kommissionens anbefalinger kan Kommissionen i yderste konsekvens kræve, at Italien deponerer et beløb på op til 0,2 pct. af Italiens BNP.

Det redskab har dog endnu aldrig været i brug over for nogen EU-lande.

Jyske Bank-chefanalytiker Tina Winther Frandsen tror ikke nødvendigvis, at det bliver EU-Kommissionen, som får italienerne til at rette ind. Det kan den hårde besked fra de finansielle markeder derimod komme til at gøre.

Renterne på de toårige og tiårige italienske statsobligationer steg fredag middag med 0,30 procentpoint, og de italiensk aktier dykkede med 4,1 pct. Især trukket ned af de italienske bankaktier, som faldt med 7,5 pct.

Det er specielt de stigende renter, der kan gøre ondt på den nye italiensk regering, fordi de gør det dyrere for italienerne at afbetale på den store gæld.

»Den nye regering siger, at den vil løfte væksten og gøre det bedre for den almindelige italiener i stedet for at tilfredsstille bureaukraterne i EU. Derfor bliver det nok mere aktiemarkederne, og obligationsmarkederne i særdeleshed, der kan få den nye regering til at rette ind,« siger Tina Winther Frandsen.