Henad eftermiddagen er dagens dont ved at være fuldbragt. Mens Alejandro skærer de sidste planker til, snuppet Tomas Norman sig en sen frokost bestående af ris med bønner og løg, også kaldet gallo pinto.
To år efter orkanen Felix har de træer, der ikke blev væltet, igen fået blade på grenene. De står ensomt rundt omkring i landskabet, hvor buske og småtræer ellers dominerer. Myndighederne anslår, at 400.000 hektar skov blev lagt ned af orkanen, og miskito-indianerne tror, at de manglende træer har været med til at forstærke udviskningen af årstidernes skiften.
Indbyggerne i den lille jungleby Kakamuklaya kæmper en konstant kamp med at få deres ryddede marker til at afgive nok afgrøder. Det gør det markant sværere, at de ikke længere kan stole på årstidernes skiften – regnen og tørken kommer nu på helt unormale tidspunkter.
Klokken halv fire om eftermiddagen er dagens arbejde færdigt. Tomas Norman har nok planker til at gøre sit hus færdigt. De to trætte mænd poserer trætte foran frugten af deres slid.
Når skallen er banket af, skal den sorteres fra risene. Det foregår med naturens belejlige hjælp. Der skal ikke mere end en ganske lille brise til, og så svæver skallen væk, mens de tungere ris ryger tilbage i skålen. Og så kan risen endelig koges.