Undervisningen er traditionel, og reglerne er klare. Københavns Kommune har undersøgt tre succesrige etniske friskoler og vil nu lære af dem.

Af Bodil Jessen , boj@berlingske.dk
Torsdag den 22. oktober 2009, 22:30

Københavnske folkeskoler kan lære en hel del af de bedste etniske eller muslimske friskoler i byen. Høje krav til faglighed og disciplin, lavt sygefravær blandt lærerne og stor respekt mellem skole og hjem er nogle af de karakteristika, som medarbejdere ved Københavns Kommune har konstateret på tre udvalgte etniske skoler i hovedstaden, som ligger i toppen af CEPOS´ liste over undervisningseffekt.

De etniske friskoler har ikke et columbusæg, som kan løse alle folkeskolernes problemer med tosprogede elever, siger kontorchef i Københavns Kommune Søren Hegnby. Men han er ikke i tvivl om, at friskolerne gør flere ting, som giver succes, selv om de gode resultater ikke skyldes en særlig avanceret undervisning.

Traditionel undervisning

»På mange måder ligner deres undervisning traditionel dansk folkeskoleundervisning. Det er meget tydeligt, hvad børnene skal i alle situationer i undervisningen, og der er stor stabilitet i deres hverdag. Der er f.eks. en meget konsekvent opfølgning på, om eleverne har lavet lektier,« siger Søren Hegnby, der tror, at undervisningen passer bedre til målgruppen end en mere løs pædagogik.

Kommunen har kigget friskolerne over skulderen, fordi man for to år siden kunne konstatere, at eleverne på de etniske friskoler klarede sig bedre end folkeskoler med en tilsvarende elevsammensætning. Men Lise Egholm, der er skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro med 75 procent tosprogede elever, er tvivlende over for friskolers resultater.

»Privatskoler har det privilegium, at de kan afvise at optage elever, der f.eks. klarer sig dårligt i en læsetest. Jeg ved også, at der bliver snydt på vægten ved, at nogle skoler sørger for, at de svageste ikke går op til afgangsprøven,« siger hun.

Kys og krav

Lise Egholm er dog ikke i tvivl om, at den meget tydelige pædagogik giver resultater.

»Det praktiserer vi også, og vi kan se, at det virker. Jeg kalder det bare ikke disciplin, men kys, krav og kommunikation. Men vi har i folkeskolen svigtet alt for længe i vores bløde danskhed. Vi har været for utydelige og glemt, at det faktisk er respektfuldt at møde andre mennesker med krav,« siger hun.

Skoleleder Peter Aksten fra Nørrebro Park Skole, siger, at folkeskolerne skal passe på ikke at forandre sig for hurtigt.

»I folkeskolerne har vi lært af privatskolerne, hvordan man skal markedsføre sig. Når vi kigger på de privatskoler, forældrene søger, er det oftest ikke den mest moderne undervisning, der praktiseres. Det minder meget om den skole, forældrene selv gik i, og det kan da godt sætte overvejelser i gang om, hvor hurtigt vi egentlig bør udvikle skolen,« siger Peter Aksten.

Ifølge kommunens undersøgelse har skolelederen en meget udadvendt og tydelig lederrolle på de etniske skoler. Han varetager den største del af forældrekontakten sammen med de tosprogede lærere, mens de danske lærere på skolerne koncentrerer sig om at undervise. Lærernes sygefravær betegnes som »meget lavt«.

»Jeg tror, der er en pointe i, at de danske lærere på de etniske friskoler har en mere snæver lærerrolle. De får simpelthen ro til at koncentrere sig om at undervise, mens det socialpædagogiske arbejde i lærerrollen ikke fylder så meget som på en folkeskole,« siger Søren Hegnby.

Etnicitet ikke et problem

Undersøgelsen fremhæver, at børnenes etnicitet ikke er et diskussionsemne på friskolerne. Friskolebørnene føler sig som helt almindelige elever og ikke som en bestemt etnisk gruppe.

»Eleverne bliver ikke forstyrret i deres læring af debatten om tørklæder og ramadan, og jeg mener, det er vigtigt for børns overskud til at lære, at de føler sig accepteret som de børn, de er,« siger Søren Hegnby.