Prince giver to koncerter i Danmark

Kan han spille sig tæt på guderne igen i oktober?

Prince på Roskilde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Dige / ROCKPHOTO

Verdensstjernen Prince giver to koncerter i Danmark i oktober, meddeler ICO Concerts i en pressemeddelelse.

De to koncerter finder sted onsdag d. 20. oktober i Forum i København og d. 22. oktober i MCH Multiarena i Herning.

Prince gav sidste koncert i Danmark under Roskilde Festival, hvor Berlingskes rockanmelder Thomas Søie gav ham seks stjerner og skrev:

"Tårerne væltede ned ad kinderne, alt i mens Prince spillede og sang sig tættere på guderne."

"Som en anden Mozart dirigerede det lille menneske rundt med sine musikere og tirrede sit publikum. Prince var ikke kommet til Danmark for sjov, han var simpelthen kommet for at skabe sig et eftermæle. Så oprigtig, så fantastisk tog han sig ud."

Billetsalget starter onsdag den 29. september.