Den danske landsholdssang er en dum blond fyr.
Sådan kunne man sige med en lettere omskrivning af Carl Nielsen og Kai Hoffmanns fine og folkekære »Den danske sang er en ung blond pige«.
Og det er ikke bare en lidt for fiks parafrase. For der har ved gud været langt mellem de bare tilnærmelsesvist gode sange om vores allesammens landshold, og at »Re-Sepp-Ten« i dag er den foretrukne, når der skal skråles på stadion og foran fjernsynet, ja, det siger mere om manglen på gode numre end om sangens reelle kvaliteter.
Nu har Nephew så taget klaphatten på og forsøgt sig udi den ædle kunst at skrive en landsholdssang – og om resultatet er der både godt og skidt at sige.
»The Danish Way To Rock« er således en modig og opsigtvækkende anderledes fodboldsang, idet den er dyster og macho-tung og dermed bryder med de uskrevne regler for, hvordan sådan et nummer normalt lyder.
Sammenbidt kollektiv
Her er der ikke bøvede brandere i teksten, og her er der ingen klarøjede kvindestemmer, men derimod alt det Nephew står for. Nemlig en stiv og stram rockskabelon, der nok – når sandheden skal frem - er ret tæt på den måde, landsholdet spiller på i disse år.
»Vi kommer sammen, vi går sammen« lyder det sammenbidt fra Simon Kvamm og alle landsholdsspillerne, og kollektivet er da også dét, der skal bringe Morten Olsen & Co. videre fra puljen i Sydafrika.
Alt sammen fint nok. Men når det så er sagt, må man også konstatere, at melodien ikke er værd at klappe med hatten for, ligesom omkvædet ikke er specielt smittende, og man får den lumske mistanke, at nummeret er overskudsmateriale fra bandets sidste albumindspilning.
Om det har noget på sig, får vi nok aldrig at vide, men sangen fungerer i hvert fald kun med nød og næppe og skal bestemt ikke høres for tit. Dertil er den for monoton, for selvhøjtidelig og for fuld af for mange tvivlsomme linjer som »Lad os afprøve nogle legestueting/That’s the danish way to rock«.
Ikke just stor lyrik, vel? Men spilles »The Danish Way To Rock« en enkelt knaldhøj gang før hver af Danmarks kampe i Sydafrika, så skal den såmænd nok fungere og få os til at rykke tættere sammen – på sin egen fjolle-fascistoide facon.
