Larsens lysende mørke

Torsten Larsens første album i eget navn er dyppet i mol, melankoli og mesterlig sangskrivning.

Torsten Larsen fra Larsen & Furious Jane leverer en række sortsmukke sange på sit soloalbum. Fold sammen
Læs mere

Der findes en hel verden af sangskrivere, som stiller skarpt på kærlighedens umulighed og tilværelsens tomhed.

Og hvor godt stof tungsindet er i hænderne på den rette mand, det behøver man bare at gå til Mark Eitzel eller Robert Smith for at høre, ligesom vi herhjemme har en sand mester i sørgeligt oversete Torsten Larsen, der har stået i spidsen for Larsen & Furious Jane på tre af de bedste danske udspil i nyere tid.

Nu er Larsen så ude i eget navn med 13 sange, der ikke blev plads til på bandets seneste album, »Zen Sucker«, og at de ikke blev sorteret fra af kvalitetsmæssige hensyn, er øret aldrig i tvivl om.

Skønhed og skurren

»The Big Payoff« er således én ubrudt række af sortsmukke sange, der nok fremstår upolerede og næs­ten rudimentære i lyd og instrumentering, men er særdeles gavmilde, når det kommer til gode melodier og mindeværdige vers.

At der vitterligt er tale om høj, høj klasse, slås allerede fast i åbneren »Surrender«, hvor varme guitarer, harmonika og diskret congas finder sammen om Larsens uskolede og rørende sårbare stemmebånd, der bevæger sig ad såvel billeddannende som bevægende tekstlinjer.

»In his hands he holds a deck of cards/but there is no magic to his trick«, lyder en af dem, og de er overalt på albummet, som pendulerer mellem sorgsmuk singer-songwriting og mere skurrende og murrende - men mindst lige så slidstærke - rocknumre.

At der aldrig vil blive plads til Larsen på evigt kække The Voice eller evigt flimrende MTV, det giver sig selv, men har man en faible for sange dyppet i mol og melankoli, ja, så er der ingen vej uden om Larsens lysende mørke.