Det kom som en overraskelse, da Anders Trentemøller albumdebuterede med 13 tracks, som stod bedre til høretelefoner og tanker i ensomhed end til kollektiv selvforglemmelse på de klubber, hvor han havde skabt sit navn.
Men den internationalt efterspurgte DJ og remixer havde altså også en anden mere kontemplativ og skønhedssøgende side, som kom stærkt til udtryk på den instrumentale, overvejende elektroniske »The Last Resort«. Et sømløst soundtrack uden film, en drøm uden dagsrester, et væv og svæv af fint fornemmede stemninger - og alt sammen tilsat beats og blødt rullende dub-fornemmelser.
Nu, fire år senere, er Trentemøller så klar med sit andet album, der bygger videre på forgængerens formsprog, men antager en mørkere klangfarve.
»Into The Great White Yonder« åbner således med den eminent stemningsfulde »The Mash And The Fury«, hvor programmeringer og basspor finder sammen i en tung industriel skurren og udfordres af forvredne elguitarer og sonore strygere, mens beats rumsterer og pulserer underneden.
Det er på én gang ildevarslende og sindssvagt smukt, og øret er ved at falde i svime over, hvordan Trentemøller formår at forene alle elementerne i ét sømløst flow.
Tråde til Simpson
Umiddelbart efter »The Mash And The Fury« følger et indslag, som repræsenterer den anden side af albummet, nemlig »Sycamore Feeling«, der gør sig i et mere sangskriver-orienteret udtryk.
En fornemmelse der ikke bare vækkes via brugen af genrens klassiske instrumenter - eksempelvis tamburiner og akustiske guitarer - men også i kraft af Marie Fiskers mørke, sensuelle og halvt bortvendte stemme.
Imellem disse to positioner - den sangskriverorienterede og den forløbsfokuserede - vibrerer hele albummet, der byder på fire gæstevokalister og en akustisk-elektronisk klangverden, som ofte trækker tråde til vennen og gæstemusikeren Mikael Simpson.
Samme myge mørke, samme detaljerigdom, samme omhyggeligt tilvirkede arrangementer. Men så alligevel også en følelse af noget andet, noget mere, noget såvel søgende som søvngængersikkert. Noget der ikke kan kaldes andet end Trentemøller'sk.
Stort.
