5 af 6 stjerner

Anmeldelse. Anders Trentemøller fra Vordingborg skabte et forrygende natterave for mere end 40.000 danseekstatiske publikummer natten til fredag.

Af Thomas Søie Hansen, tsn@berlingske.dk
Fredag den 3. juli 2009, 06:15

Normalt slutter Roskilde Festival sin første officielle spilledag af med et hårdt rockband i Metallica-klassen. Men ikke i år, slet ikke. I stedet var Anders Trentemøller fra Vordingborg hyret ind til at skabe et to timer langt festrave.

Trentemøller, der er landets suverænt mest internationale DJ-navn, havde valgt at udnytte spilletiden til et gigantisk mix af andre folks plader og egne tracks, som blev fyret af i forskellige miks og sæt, der vekslede mellem DJ-pult og liveband. Den første halve time stod han på et fremskudt podium ude blandt de 40.000 publikummer, som var spændt op med dansesko, promiller og glowsticks i neonfarver.

Jorden rystede under festivalen fra første spillesekund, og Trentemøller viste for alvor forskellen på en gammeldags pladevender og en hypermoderne top-DJ, der nok har forprogrammeret sit sæt, men som konstant tilførte små og store effekter efter forgodtbefindende. Lige så var det evident, at manden er en glimrende tangentspiller og derfor besidder en helt basal musikforståelse, der kun højner hans udtryk endnu mere.

Efter den første halve time trak han ind på selve Orange Scene og fik selskab af et lille hold livemusikere, guitar og trommer samt af i første omgang sangerinden Marie Fisker på et nyt nummer, der ligger på Trentemøllers anden soloplade, der udkommer til efteråret – stilistisk et miks af Depeche Mode og Garbage og ganske fremragende. Så stødte Steen Jørgensen til selskabet og sammen med Marie Fisker sang den gamle Sort Sol-forsanger solens egen dystre klassiker ”Copenhagen” i en remix version med ”Tainted Love”, en af verdens bedste popsange ever. Det lød fantastisk.

Dernæst fulgte endnu en halv times DJ-sæt, hvor pladsen forvandlede sig til et gigantisk dansegulv inden Josefine Phillip fra Ja Confetti indtog scenen til endnu et nyt, stemningfuldt nummer tilsat bl.a. violin, som fik det hele til at minde om et nummer, de engelske triphoppere i Portishead ikke har skrevet endnu.

Man begyndte allerede her at ane konturerne til en gigantsællert af en ny plade for Trentemøller, hvilket blev cementeret af et herligt housetrack med et sample af selveste Bruce Springsteen. En mesterligt nummer.

Som om der ikke var fest og farver nok til den halve nat allerede, så entrede Trentemøllers gamle liveband, tøjdesigneren Henrik Vibskov på trommer og solisten Mikael Simpson på henholdsvis bas, guitar, mundharpe m.m.

Publikum gik direkte i ekstase over trioens rockede, danceudtryk. Bedst som man troede, at nu kunne det ikke blive meget vildere, satte Trentemøller gang i endnu et ekstraordinært remix, denne gang af The Cures ”Lullaby” og hans egen ”Moan” (naturligvis sunget af Ane Trolle, som desværre havde lidt mikrofonproblemer), som mange vil kende fra bl.a. ”SAS”-reklamerne.

At dansemusikken kan bære at blive spillet på Orange Scene var der slet ingen tvivl om efter Trentemøllers sympatisk underspillede - men ovenud potente - forestilling. Der var kant, der var nerve og få døde perioder, hvor der gik for meget gejl og banal tonsertechno i den. Havde Trentemøller skåret bare en halv time af spilletiden, havde det været en helt perfekt afslutning på festvalens første spilledag.