Tallene er røde.

Det anerkender Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K), efter at have læst Børne- og Undervisningsministeriets nyeste trivselsmåling blandt eleverne på landets folkeskoler.

Troede man, at trivslen i 4. til 9. klasse ville få et nøk opad, efter coronapandemien slap sit greb om børnene, er det slemt skuffende læsning.

Færre københavnske børn er glade for deres klasse. Undervisningen. Lærerne. Frikvartererne. Færre føler, at de andre kan lide dem.

Til gengæld svarer flere, at de bliver forstyrret af uro i klassen. 11,4 procent af de adspurgte børn har ondt i maven, og 19,4 procent af dem har det i hovedet, når de er i skole.

Flere føler sig ensomme, bliver drillet. 12,6 procent har været udsat for mobning.

»Det er meget bekymrende,« siger Jakob Næsager i en pressemeddelelse, som kalder målingen »endnu et bekymrende signal« til lærere, skoleledere, forældre og ansvarlige politikere:

»Lærere og pædagoger gør en kæmpe indsats for den gode trivsel, men vi ved, at elevernes trivsel i skolen også kan være påvirket af deres familie- og fritidsliv og deres liv på sociale medier. Og for nogle kan det handle om, at de har særlige behov, som ikke bliver mødt. Vi ved, at mistrivsel ikke kan løses med et eller to simple greb, men det er en bunden opgave for os, der har ansvaret for skolerne, at skabe rammer for, at flere elever kan trives godt.«

Den er gal på landsplan

I det hele taget går trivslen blandt eleverne på landsplan ifølge undersøgelsen den gale vej.

Andelen af elever med høj trivsel er faldet fra 89,9 procent sidste skoleår til 87,4 procent i år.

I 2015/2016 var tallet 93 procent.

I 94 ud af de 97 kommuner, der indgår i målingen, er den høje trivsel faldet. Kun i Fanø, i Solrød og Langeland kommuner er tallene steget med små procentpoint.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det ikke muligt at pege på årsagen til, at færre elever er glade for at gå i skole i dag.

Samlet udvalg vil have trivselspakke

Københavns Kommune er en af dem, hvor det er gået den helt gale vej.

Derfor arbejder et samlet Børne- og Ungdomsudvalg på en trivselspakke, som skal indgå i efterårets budgetforhandlinger.

Indsatsen hviler dels på forskning og erfaringer fra skoler og dagtilbud, men også på fokusgruppeinterviews med lærere, skoleledere, forældre og elever.

»Det ser også ud til at være godt for trivslen, når skolerne sørger for, at eleverne i indskolingen møder de samme lærere og pædagoger i skoletiden og bagefter i fritidsordningen. At lærerne har fokus på sociale dialoger i klassen og gennemfører feed-backsamtaler med eleverne i udskolingen,« siger Jakob Næsager i pressemeddelelsen.

»Og så har gode fysiske rammer, pæne toiletter og gode pauser også stor betydning. Det er, hvad eleverne fortæller os, og det lytter vi til.«