Når børn bliver en rettighed
Homoseksuelle bør ikke have adgang til at adoptere i lighedens navn
På det gavebord af velfærdsgoder og velfærdsrettigheder, som politikerne beredvilligt dækkede op med i valgkampen, havde ingen tænkt på »retten til et barn«. Men det kan næsten kun være et spørgsmål om tid, inden dette krav på endnu et borgertilbud dukker op i et partiprogram. At dømme efter den aktuelle diskussion om homoseksuelles ret til at adoptere og nyere debatter om kunstig befrugtning er vi snart derhenne, hvor retten til at få et barn betragtes som en selvfølge på linje med retten til at gå på efterløn eller hæve kontanthjælp. Det er en farlig udvikling, fordi den udtrykker en tingsliggørelse af små mennesker og fjerner opmærksomheden fra den grundlæggende erkendelse, at et barn er et ansvar, man påtager sig, og ikke en belønning for at være en god samfundsborger og skatteyder.
Et barn er som udgangspunkt resultatet af en mands og en kvindes kærlighed og deres ønske om at stifte en familie. At begrebet familie så i dag er mangeartet, er en helt anden sag. Velfungerende børn vokser op hos enlige forældre eller i sammenbragte familier med papforældre og bonussøskende. I praksis er det noget nær umuligt at opstille en facitliste for, hvordan et normalt og velfungerende familieliv skal se ud. Men barnets tarv er stadig et begreb, vi skal tage alvorligt. Ikke mindst når vi taler om adopterede børn – børn som af den ene eller anden grund ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre og derfor har behov for ekstra omsorg. Det er barnets tarv, adoptionsmyndighederne har – og skal have – for øje, når de vurderer voksnes egnethed som forældre. Den vurdering bygger på individuelle skøn og pragmatiske holdninger. Derfor er der heller intet til hinder for, at enlige kan adoptere, hvis de er i stand til at give et barn en god opvækst.
At homoseksuelle også har et ønske om at adoptere, er der intet mærkværdigt i. Men når der nu tegner sig et flertal i Folketinget for at tildele bøsser og lesbiske denne adoptionsret, bør politikerne betænke, om de ikke er i færd med at skabe regler, som mest ligner et slag i luften, og som vel i unødvendig grad forholder sig til folks seksualitetet. Vi er heldigvis nået langt med seksuel ligestilling og registrerede partnerskaber. Men ingen har en »ret« til at få børn. Der er såmænd ingen tvivl om, at mange af denne verdens børn ville kunne få et bedre liv hos et homoseksuelt par end på gaden i et fattigt land eller i en socialt udsat dansk familie. Fakta er imidlertid, at de mødre, der frivilligt bortadopterer deres barn, ønsker, at det skal ske til en familie med en mand og en kvinde. Desuden risikerer vi, at nogle lande simpelthen siger stop for adoption til Danmark, hvis vi åbner for adoption til homoseksuelle.
I virkeligheden vokser en del børn op i homoseksuelle familier: hos enlige kvinder, der har fået mulighed for at adoptere, men som er lesbiske, hos lesbiske, der er blevet gravide ad kunstig eller »naturlig« vej, hos homoseksuelle mænd, der er trådt ud af et heteroseksuelt ægteskab. Det er udtryk for pragmatisme i et spørgsmål, hvor det er uhyre svært at skabe klare regler og fastslå, hvad der er rigtigt eller forkert. Spørgsmålet er, om denne pragmatisme, når det kommer til stykket, ikke er mere fornuftig end et lovforslag, som bare risikerer at skabe en masse problemer.
Et barn er som udgangspunkt resultatet af en mands og en kvindes kærlighed og deres ønske om at stifte en familie. At begrebet familie så i dag er mangeartet, er en helt anden sag. Velfungerende børn vokser op hos enlige forældre eller i sammenbragte familier med papforældre og bonussøskende. I praksis er det noget nær umuligt at opstille en facitliste for, hvordan et normalt og velfungerende familieliv skal se ud. Men barnets tarv er stadig et begreb, vi skal tage alvorligt. Ikke mindst når vi taler om adopterede børn – børn som af den ene eller anden grund ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre og derfor har behov for ekstra omsorg. Det er barnets tarv, adoptionsmyndighederne har – og skal have – for øje, når de vurderer voksnes egnethed som forældre. Den vurdering bygger på individuelle skøn og pragmatiske holdninger. Derfor er der heller intet til hinder for, at enlige kan adoptere, hvis de er i stand til at give et barn en god opvækst.
At homoseksuelle også har et ønske om at adoptere, er der intet mærkværdigt i. Men når der nu tegner sig et flertal i Folketinget for at tildele bøsser og lesbiske denne adoptionsret, bør politikerne betænke, om de ikke er i færd med at skabe regler, som mest ligner et slag i luften, og som vel i unødvendig grad forholder sig til folks seksualitetet. Vi er heldigvis nået langt med seksuel ligestilling og registrerede partnerskaber. Men ingen har en »ret« til at få børn. Der er såmænd ingen tvivl om, at mange af denne verdens børn ville kunne få et bedre liv hos et homoseksuelt par end på gaden i et fattigt land eller i en socialt udsat dansk familie. Fakta er imidlertid, at de mødre, der frivilligt bortadopterer deres barn, ønsker, at det skal ske til en familie med en mand og en kvinde. Desuden risikerer vi, at nogle lande simpelthen siger stop for adoption til Danmark, hvis vi åbner for adoption til homoseksuelle.
I virkeligheden vokser en del børn op i homoseksuelle familier: hos enlige kvinder, der har fået mulighed for at adoptere, men som er lesbiske, hos lesbiske, der er blevet gravide ad kunstig eller »naturlig« vej, hos homoseksuelle mænd, der er trådt ud af et heteroseksuelt ægteskab. Det er udtryk for pragmatisme i et spørgsmål, hvor det er uhyre svært at skabe klare regler og fastslå, hvad der er rigtigt eller forkert. Spørgsmålet er, om denne pragmatisme, når det kommer til stykket, ikke er mere fornuftig end et lovforslag, som bare risikerer at skabe en masse problemer.
annonce
Mere fra Ledere
Seneste nyt
- Mod og lurepasseri (I går 23:01)
- Kystbanetog til tiden (19.03.10 - 22:30)
- Ja til Kommunal innovation (18.03.10 - 23:00)
- Katolsk cølibat (17.03.10 - 22:30)
- Et spørgsmål om løn (15.03.10 - 23:00)
- Undersøg støtten til ROJ TV (14.03.10 - 23:30)
- Balladen om klimapanelet (12.03.10 - 23:30)
- Stop for bosættelserne (10.03.10 - 23:30)
- EU-forbehold til afstemning (09.03.10 - 22:30)
- Island må betale regning (08.03.10 - 23:00)
Mest læste
- Kinesisk censur (22:30)
- Mod og lurepasseri (I går 23:01)
- Kystbanetog til tiden (19.03.10 - 22:30)
- Katolsk cølibat (17.03.10 - 22:30)
- Undersøg støtten til ROJ TV (14.03.10 - 23:30)
- Stop for bosættelserne (10.03.10 - 23:30)
- Systemets regering (05.03.10 - 22:30)
- Rendyrket socialisme (13.01.10 - 23:00)
- Et nødvendigt nederlag (15.11.09 - 22:30)
- Leder: Obamas sundhedsreform (29.08.09 - 23:30)
På Berlingske.dk lige nu
- Reimer Bo undskylder Zobel-interview (07:52)
- Militsleder møder Afghanistans regering (06:15)
- Tatoveringer kan være livsfarlige (06:00)
- Unge spiser unødvendige kosttilskud (06:00)
- Obama har fået sin første og største sejr (05:08)
- Obama: En sejr for det amerikanske folk (05:08)
- Københavns Universitet får mega donation (04:00)
- Elektriske stød får lamme til at gå (03:49)
- Narkobander bruger vejblokader som våben (02:06)
- Nye massefyringer på hospitalerne (02:00)
- Flertal for ny midtjysk motorvej (01:27)
- Zapatero: ETA er nær sammenbrud (23:13)
- Forening vil dele møllepark i to (22:30)
- Grønt dilemma (22:30)
- Obama har fået sin første og største sejr (05:08)
- Obama opgav abort og offentlig sygesikring for et ja (21:55)
- Tatoveringer kan være livsfarlige (06:00)
- Unge spiser unødvendige kosttilskud (06:00)
- Nye massefyringer på hospitalerne (02:00)
- Københavns Universitet får mega donation (04:00)
- Storstikker: Ja, jeg fortryder (20.03.10)
- Danske unge: Vi har flere sexpartnere (17.03.10)
- Flertal for ny midtjysk motorvej (01:27)
- Chef rejste privat for forsvarets penge (19:09)
På business lige nu
- Wall street lukkede lavere efter rolig handel (07:18)
- HK-kvinder vil have storkonflikt (07:02)
- Premiere på dansk whisky (06:49)
- Novo Nordisk Fonden giver 885 mio. kr. til universitet (06:44)
- Investor blæser til kamp mod ejendomsselskab (06:39)
- Mistillid til Jyske Banks aktiesalg (06:35)
- Dårlig rådgivning om investeringsfonde koster milliarder (06:31)
- Danmark går glip af oliemilliarder (06:27)
- Skjult eksport for milliarder (06:24)
- Superkvinder haler ind på mandlige topchefer (06:17)
- Klar til kamp mod Danske Banks top (05:00)
- Overenskomst for 600.000 lønmodtagere (20:02)
- Politikerne er de ægte kynikere (I går)
- Mikrobryggerier i massiv krise (05:00)
- 227.000 kr. for 20 år gammelt computerspil (06:00)
- Mistillid til Jyske Banks aktiesalg (06:35)
- Små virksomheder kvalt af lange kreditter (05:00)
- HK-kvinder vil have storkonflikt (07:02)
- Danmark går glip af oliemilliarder (06:27)
- Premiere på dansk whisky (06:49)
- Dårlig ledelse er skyld i stress (24.11.09)
- Dansk velstand trues (24.11.09)
- Virksomheder skal overvåge mobilopkald (24.11.09)
- Her er de 10 bedste arbejdspladser (24.11.09)
- Leo Pharma vil være global (24.11.09)
- Politisag mod hele topledelsen i den krakkede EBH Bank (24.11.09)
- Skæbnetime for fiberdrømmene (24.11.09)
- Eksplosion i regnskabsfusk (24.11.09)
- Ejendomskæmpe truet af konkurs efter lånerod (24.11.09)
- Hemmeligheden bag Saxo Bank (24.11.09)
På AOK lige nu
- Milliarder i kontanter mister værdi (17.03.10)
- Disse biler gider ingen købe (18.02.10)
- Minister indrømmer fejl i skattereformen (17.03.10)
- De 8 bedste råd om pension (07.08.09)
- De grimmeste nye bilmodeller (09.03.10)
- Hvad siger din bil om dig? (30.11.09)
- Her er de billigste huse med havudsigt (25.02.10)
- Flyt opsparingen og køb en sportsvogn (15.03.10)
- Den dyre stationcar kan være den billigste (16.03.10)
- Disse boliger stiger i pris (08.02.10)
- Mistillid til Jyske Banks aktiesalg (07:37)
- Skat: Tusinder får et chok (06:59)
- Er det virkelig gratis at låne penge? (06:45)
- Bilisterne tør købe bil igen (I går)
- Jagten går ind på privates aktieskat (I går)
- Fem tip til vellykket leasing af en bil (20.03.10)
- Sådan kan du dele bil med chefen (20.03.10)
- Vi vil ikke længere eje vores biler (20.03.10)
- Superb er en enestående stationcar (19.03.10)
- Ny måling: Afskaf skattestoppet (19.03.10)
PRØV AVISEN hver dag i en måned for kun 25 kr.



































