Fra tid til anden er der kunstnere, som blander sig i den offentlige debat, det være sig politisk, samfundskritisk eller revsende på anden vis. Nogle gange kan det være begavet, provokerende og tankevækkende, andre gange er det så snotdumt, at man tager sig til hovedet.

Af Jesper Eising, jis@berlingske.dk
Torsdag den 21. august 2008, 22:30

Sangeren Kim Larsens seneste stunt må siges at tilhøre den sidste kategori.

Kim Larsen og Himmelblå Fonden, hvis bestyrelsesmedlemmer tæller bl.a. Erik Clausen, Anne Marie Helger og selvfølgelig Larsen selv, har valgt at bruge flere hundrede tusinde kroner på en kampagne, der vil gøre opmærksom på deres utilfredshed med den gældende rygelovgivning. De har fået hængt plakater op på togstationer, hvor der står: »Tillykke med rygeloven. Gesundheit macht frei«. Som Kim Larsens manager Jørn Jeppesen forklarer til Fyens Stiftstidende:

»Sloganet »Gesundheit macht frei« er inspireret af det nazistiske »Arbeit macht frei«. Nazisterne var jo de første, der indførte rygelovgivning i deres jagt på det rene, ariske menneske.«

A-hva-be-har?

Kim Larsen og hans kunstnervenner sætter uden at blinke lighedstegn mellem en restriktiv dansk rygepolitik og nazisternes totalitære og syge raceideologi.

Den tager vi lige én gang til:

Kim Larsen og hans kunstnervenner sætter uden at blinke lighedstegn mellem en restriktiv dansk rygepolitik og nazisternes totalitære og syge raceideologi. Ja, de kalder det en kamp for frihed og demokrati.

Undskyld, men det er hverken begavet, provokerende eller tankevækkende, det er ganske enkelt snotdumt.

Man kan undre sig over, at en mand som Kim Larsen, der ellers er ekstremt sprogligt fintunet, og som i tilgift har mikrofonstativet dybt nede i den danske folkesjæl – uden nødvendigvis af den grund at blive irriterende skinger – præsenterer en kampagne, hvor kommunikationen er så skæv. Der er himmelvid forskel på nazisme og statslige rygeforbud, og sammenligningen holder ikke – på noget plan.

Om Kim Larsen har brugt for meget tid i rygerummet sammen med sine medbestyrelsesmedlemmer og deres politiske idiosynkrasier, skal der ikke gisnes om her, men den nye kampagne har umiskendeligt fået et præg, der ofte kan spores, når kunstnere bliver politiske: At der for det første automatisk sættes lighedstegn mellem den siddende borgerlige regering samt særligt dens støtteparti Dansk Folkeparti og så den rendyrkede fascisme; og at der for det andet strømmer tåbelige og historieløse paroler ud fra ellers morsomme og velartikulerede personager.

Det ærgerlige er, at Kim Larsen og co. med deres usmagelige sammenligninger mellem rygepolitik og nazisme fuldstændig skygger for den debat, som jo er deres egentlige ærinde og som faktisk er yderst relevant. En debat, hvor det også kan være spændende og givende at høre kunstnernes holdninger.

For vi lever i et samfund fuld af regler. Vi ser tendenser til overformynderi og indskrænkninger af det enkelte menneskes frie valg – ikke bare når det gælder rygning, men på mange andre områder også. Det er bekymrende, og det er vigtigt at få en principiel diskussion af, hvor meget staten med sine regler og kampagner skal gribe ind i forhold til den enkelte borger.

Det kan man sagtens gøre uden ufine nazistiske sammenstillinger, som ligger langt under det retoriske bæltested.

Lad os derfor opfordre Kim Larsen til at løse billet til komikeren Anders Matthesens seneste stand up-show, der spiller på Gasværket i København.

Hér er der også en kusntner, som gør op med »regel-Danmark«, men modsat Kim Larsen formår Matthesen netop at gøre sin samfundskritik både begavet, provokerende, tankevækkende – og lårklaskende morsom ovenikøbet.