For 20 år siden skrev de fleste af os på skrivemaskine og talte i telefon med ledning. I 1989 indledtes en teknologisk revolution, der kom til at rive en lang række barrierer ned.

Af Lars Henrik Aagaard
Lørdag den 24. oktober 2009, 20:43

1989 var ikke bare året, hvor Muren faldt, og to adskilte verdener atter blev bragt sammen. Det var også året, hvor kloden i kraft af hastigt fremvoksende nye teknologier begyndte at smelte sammen på tværs af kulturer, ideologier, religioner, afstande og sociale lag.

I 1989 havde meget få en mobiltelefon, og hvis de havde, vejede den et halvt kilo og kostede en mindre bondegård. Men allerede i 1990 var 130.000 danskere de lykkelige ejere af en mobiltelefon, og pludselig var telekommunikation hevet ud af stikdåsen og taget med på langfart.

Man kunne stadigvæk ikke sende SMSer, men allerede fra 1993 begyndte de første få mobilbrugere at taste og sende de små og billige tekstbeskeder, hvorved en sand kommunikationsrevolution var født.

I 2008 blev der sendt omkring 2.000 milliarder SMSer på verdensplan, svarende til at hver eneste person i verden sendte omkring 300 SMSer. I øjeblikket menes der at være over fire milliarder mobiltelefoner på kloden svarende til ca. seks mobiler for hver ti verdensborgere.

I 1989 stod der en personlig computer i omtrent 14 pct. af danske hjem ofte en Commodore 64 med en hukommelse på 64 kb. I dag har en almindelig PC eller bærbar en hukommelse på omkring 500 GB eller omtrent otte millioner gange større lagerkapacitet.

På Commodoren lagde nørderne koder ind med computerprogrammet Basic, mens de mere ungdommelige hev i joysticken med groft pixelerede videospil som Donkey Kong eller Super Mario.

Men I 1989 begyndte den digitale underholdning for alvor at blive flyttet fra skrivebordet og ned i lommen. Samme år som Muren faldt, lancerede japanske Nintendo sin håndholdte spillemaskine, Game Boy, med en række uhyre enkle spil.

20 år senere kan vi opbevare tusindvis af sange og billeder og timevis af video på en anden håndholdt maskine af samme størrelse, som vi tilmed kan ringe med, gå på nettet med, spille på, tage billeder og film med, høre radio med, se TV på eller navigere i verden med.

I 1989 havde kun enkelte topforskere og militære computerspecialister kendskab til det såkaldte internet, men det blev alligevel året, der af mange ses som den første spæde start på den ubegribelige cyberrevolution, der kom til at lave radikalt om på vores hverdag fra midten af 1990erne og frem til i dag.

I 1989 fremlagde den britiske computerforsker Tim Berners-Lee nemlig de første tanker om det, der skulle komme til at hedde World Wide Web altså et program oven på selve internettet, der via såkaldt hypertext giver mulighed for at klikke sig videre til andre dokumenter på andre computere.

Fem år senere optrådte begrebet World Wide Web første gang i Berlingske Tidende, og samme år, 1994, havde ca. 100.000 danske husstande forbundet deres computer og telefonstik med en blinkende og hylende anordning, et såkaldt modem.

I DAG HAR mindst 80 procent af danske husstande adgang til internettet, og nettet vinder trådløst indpas overalt  fra tog over skoler til hele indkøbsstrøg. Samtidig er nettet vokset fra det næsten rene ingenting til i dag at omfatte langt over én billion (1.000 milliarder) websider.

I 1989 blev de første spæde skridt taget til kommercielle e-mail services på internettet. I dag hopper over 200 milliarder e-mail, de fleste af dem spammail, rundt mellem nettets computere om dagen og er stærkt medvirkende til at skabe stress og forlængede arbejdsdage overalt i verden.

I 1989 havde ingen hørt om World Wide Web. I dag kan vi knap nok gå på arbejde, i banken, holde os orienteret, have vennekontakt eller blive underholdt uden at være koblet på nettet.

Med Berlinmurens nedbrydelse indledtes også nedbrydelsen af den globale informationsmur. I dag er informationssamfundet en så overvældende realitet, at alle har mistet ethvert overblik over det. Til gengæld er Berlin aldrig længere borte end et museklik.