Onsdag den 20. februar 2008, 22:30

Historisk
Økonomer har forsøgt sig med at måle lykke i over 100 år. Ifølge filosoffen Jeremy Benthams (1748-1832) utilitarisme udregnede man simpelthen lykke som summen af positive følelser minus summen af negative følelser. Man anså jagten på lykke som etisk rigtigt.

Videnskaben bevægede sig væk fra ideen, om at man empirisk ville være i stand til at måle mængden af en persons lykke. Neoklassikerne anført af Carl Menger (1840-1921) begyndte i stedet at interessere sig for individers valg på markedet. Individers valg er udtryk for, hvad de vurderer som vigtigst i stræben efter lykke.

Den engelske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) mente ikke at udbuddet af arbejdskraft var at sidestille med udbuddet af varer. Keynes grundlage den makroøkonomiske tankegang ud fra en devise om, at staten skulle være en aktør i markedsdannelsen og dermed også en aktiv spiller i kampen for at skabe bedre leveforhold for statens borgere.

Økonomer har siden målt lykke i materielle goder, velfærdssystemer og stabilitet.

Nutiden
Moderne lykkeforskning er igen vendt tilbage til individet som subjekt. Antagelsen er nu (som Benthams), at individer – direkte adspurgt – er i stand til at skalere deres følelse af lykke.

Moderne lykkeforskning står over for et pudsigt dilemma, nemlig at selvom folk bliver stadig rigere, øges deres lykke ikke proportionalt. Der findes to teorier, som kan forklare dette: Sammenligningsteorien: Det, som gør os lykkelige, er at have mere end dem, vi sammenligner os selv med. Jeg er altså kun lykkeligere over at have fået ny bil, indtil min nabo også køber sig en ny. Aspirationsteorien: Her antages det, at det, som gør mig lykkelig, er at nå mine mål. Når disse mål er nået, vil jeg uundgåeligt sætte nye, højere mål for mig selv. På den måde flytter jeg hele tiden mine personlige succeskriterier .

Ny lykkeundersøgelse: Forsknings- og konsulentvirksomheden Kairos Future sammenligner Danmark med Sverige, Norge, Finland, Spanien og Frankrig og baserer sin undersøgelse på 7.000 tilfældigt udvalgte respondenter udvalgt efter alder, køn og geografi.

Kairos Future har defineret tre begreber som vigtige i forhold til lykke. 1)Positivt tankesæt, 2) tilfredshed med kærlighedslivet og 3) tilfredshed med arbejdslivet. Danskerne ligger højest når det drejer sig om tilfredshed med parforholdet, forventninger til egen og samfundets fremtid, tilfredshed med arbejdsplads og ambitions­niveauet.

Berlingske Research/Mikkel Nørskov Kjær