6 af 6 stjerner

Nikolaj Hübbe dansede i aftes af som James i ”Sylfiden” i et sublimt dramatisk trekløver med Silja Schandorff som Sylfiden og Sorella Englund som Madge.

Af Vibeke Wern, vw@berlingske.dk
Torsdag den 3. april 2008, 13:01

Selv om Nikolaj Hübbe de sidste 16 år har slået sine folder som solodanser i New York City Ballet, som han tog afsked med i februar, skulle han selvfølgelig også sige ordentligt farvel som danser herhjemme.

For det er på Det Kgl. Teaters Balletskole han fik sin uddannelse, og i Den Kgl. Ballet han i en alder af kun 20 år blev udnævnt til solodanser.

Og gennem hele den strålende karriere i New York har han bevaret kontakten til København og Den Kgl. Ballet, hvor han nu har sat af til spring ind i en ny livsepoke som balletmester.

Selvfølgelig skulle det være som James i ”Sylfiden”, Nikolaj Hübbe dansede af herhjemme. For ”Sylfiden” var den første ballet han så som barn, og den første ballet han selv kom til at iscenesætte på Det Kgl. Teater.

Og han har fortalt, hvordan han ligefrem har været besat af rollen som den unge splittede drømmer, James.

Til afskedsforestillingen onsdag aften på Gamle Scene, hvor både Dronning Margrethe og kulturministeren var blandt publikum i det stopfyldte teater, dansede Nikolaj Hübbe rollen, som om den unge skotte var blevet besat af en næsten dæmonisk, smertefuld splittelse i sit sind.

Sikken et sjæledrama Hübbe kan formidle med sin krop, og sikken et intenst scenisk nærvær han har lige fra starten, hvor James sidder og drømmer i sin stol.

Stærkt fylder han helt alene scenerummet, når han står og prøver at mærke efter, hvem hans hjerte tilhører, inden han med åbne arme knæler, så smukt en James overhovedet kan, for Sylfiden.

Hans indadvendte mørke forvandles til lys munterhed over for Silja Schandorffs forunderlige blide og bløde, fornøjede og fortvivlede sylfide, som onsdag aften i anden akt blev genstand for et brusende stærkt sensuelt begær fra James. Et begær, der bliver så fatalt for dem begge.

Ligesom da Nikolaj Hübbe i 2001 gæstedansede i ”Sylfiden” med Silja Schandorff i titelrollen var ballettens dramatiske kernetrekløver onsdag formfuldendt med Sorella Englunds fremragende gestaltning af den farlige og hævngerrige Madge.

Igen – og nu i Hübbes egen iscenesættelse - blev det et gnistrende drama mellem den iltre James og den magtfulde Madge med den stærke betvingende pegefiner.

Og rundt om dette trekløver var Tina Højlund en både dejlig jordbunden, forundret og følsom Effy, mens Nicolai Hansen som Gurn var en fin repræsentant for Den Kgl. Ballets unge solistgeneration.

Forståeligt nok sad følelser og nerver næsten uden på kilten af Nikolaj Hübbe på hans på alle måder bevægende afskedsaften, hvor det var det usædvanligt stærke dramatiske spil og samspil, der løftede aftenen op i særklasse.

Både varm og vemodig var afskeden med verdensdanseren, der har givet publikum så mange rige stunder i ballettens verden. Men heldigvis kan Nikolaj Hübbe nu fremover øse af sine mange og alsidige kunstneriske kilder til et helt balletkompagni.