Bloggeren Kim Møller skrev et universitetsspeciale, som sætter kritisk lys på islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen. Det gav en dårlig karakter - men nu slår han igen og udgiver specialet som bog.

Af Bent Blüdnikow, bbl@berlingske.dk
Mandag den 28. januar 2008, 22:30

Da Journalistforbundets blad, »Journalisten«, i denne måned offentliggjorde en liste over Danmarks mest magtfulde mediepersoner, var bloggeren Kim Møller nr. 217. Det lyder måske ikke så imponerende, men til gengæld er han den eneste »rene« blogger på listen, og hans blog, Uriasposten.net, bliver daglig læst af ca. 2.300 læsere.

Det er Danmarks mest læste politiske blog, og med udgangspunkt i kras nationalkonservatisme kritiserer han multikulturalister, islamister og ikke mindst udsendelser i Danmarks Radio.

Det er nu ikke i hans egenskab af blogger, at Berlingske Tidende har opsøgt Kim Møller i Århus, men fordi han netop har udgivet en bog om islamforskning i Danmark, »Vejen til Damaskus. Dansk islamforskning 1885-2005«. Internationalt er der opbrud i udforskningen af islam, og senest har islamforskere i to bøger debatteret islamforskningen. Det er Robert Irwin i bogen »Af begær efter viden« (2008) og Ibn Warraqs netop udgivne »Defending The West: A Critique of Edward Said’s Orientalism«.

Begge forfattere retter en skarp kritik mod den palæstinensiske professor Edward Said, der i godt 30 år satte sit tydelige fodaftryk på vestlige universiteter med sin påstand om, at vestlige forskere så på Orienten med arrogante, imperialistiske øjne. Said snød – ifølge forfatterne – på vægten og manipulerede sin forskning for at få dén pointe hjem, at Mellemøstens folk var stakkels ofre for vestlige forskere og vestlig imperialisme.

Kim Møller forsøger med sin bog at placere denne debat midt i det danske spinatbed. Han gennemgår i sin bog »Vejen til Damaskus. Dansk islamforskning 1885-2005« en række af de kendte danske islamforskere, men slår en aktuel krølle med Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. I debatten om den radikale islams udfordring til Europa har Jørgen Bæk Simonsen været en af de centraler skikkelser herhjemme. Jørgen Bæk Simonsen er tidligere leder af det danske kulturhus i Damaskus, og han betragtes af mange som en forsvarer af islam, som da han f.eks. fordømte Jyllands-Postens offentliggørelse af en række tegninger af Muhammed.

Kim Møller indleverede i 2006 et historisk speciale til Aarhus Universitet, hvor han satte sig for at beskrive udviklingen i dansk islamforskning. Han syntes selv, at han havde skrevet en fremragende opgave, men historiespecialet gav ham kun karakteren syv, og mellem linjerne i bedømmelsen stod, mener Kim Møller, at han ikke kunne tillade sig at kritisere lektor Simonsen.

Hvad mener du med ’mellem linjerne’?

»Da jeg klagede over karakteren, skrev min vejleder og censor lige ud, at de ikke kunne acceptere min efter – deres mening – »markante og dog ikke-ekspliciteret, politiske stillingtagen i vor samtids diskussion om islam«. Altså kort sagt, så var de politisk uenige, men jeg havde jo blot fagkritisk sat lys på de forskellige forskeres ideologiske grundholdninger, ikke kun Jørgen Bæk Simonsens. Det bør studerende jo altid gøre, men lige netop i forhold til den nyere danske islamforskning var det altså ikke tilladt at gå historiografisk til værks. Edward Saids kritik af den vestlige islamforskning var tilsyneladende en ufravigelig præmis.«



Hvad var du så kritisk over for i Jørgen Bæk Simonsens forskning?

»Jeg ser en dygtig forsker, der tilretter sine konklusioner efter den standende politiske debat. Han nedtoner islams og Koranens betydning, og i stedet for at definere islam og Koranens indhold betragter han islam med herboende muslimers selvforståelse, altså som et fænomen, man ikke kan sige noget sammenfattende om.«



Men kan islam ikke udlægges på mange forskellige måder?

»Alle religioner er ikke ens, og eftersom muslimer betragter Koranen som Guds hellige tekst, er det selvfølgelig væsentligt at fastslå, hvad der er essensen i islam og i Koranen. Ikke alt kan reduceres til subjektiv fortolkning. Muhammed var ikke blot stifter af en religion, men også hærfører og politisk ideolog. I en tid med utallige terrorsager nedtones i Jørgen Bæk Simonsens nyere forfatterskab det militante aspekt, og jihad bliver til noget med sproglig overtalelse og ikke til hellig krig.«



Der står sikkert grufulde ting i Koranen, men det gør der jo også i Det gamle Testamente, og nogle jøder anser jo også det skrift for at være givet af Gud?

»Det er rigtigt, men Koranen er i langt højere grad en krigsmanual, der opfordrer til mord på f.eks. jøder. I Koranen går Muhammed ind for at myrde Medinas jøder, og Koranen har vital betydning for muslimers praksis. Det er ikke noget tilfælde, at hadsk propaganda mod jøder florerer blandt muslimer den dag i dag, og at de kan hente retorisk inspiration i Koranen.«



I Det Gamle Testamente myrdes der også vantro og der findes barbariske straffe, så er det så meget bedre?

»Der er en gradsforskel, mener jeg, og man må også huske på, at jøderne har været underkuet i 2.000 år, hvorimod muslimerne stort set altid har været dominerende. Behovet for moderation har ganske enkelt ikke været til stede i samme grad som hos jøderne.«



Kan den skarpe kritik ikke krænke muslimer?

»Jeg kritiserer ikke muslimer, men islam og Koranen. Det frygtelige er, at store grupper af muslimer tager Koranen bogstavelig, og vi ser i mange dele af verden, fra Sudan til Indonesien, store grupper af muslimer, der anvender vold mod såkaldte vantro og bruger Koranen som legitimering. Det må man da tage alvorligt.«



På den anden side kan disse mennesker måske modereres?

»Så længe Koranen betragtes som Guds ord i endelig form og Muhammed som det perfekte menneske, så tror jeg, at det vil tage meget lang tid, før vi kan håbe på en moderat form for islam. Måske 1.000 år. Et civilisationshistorisk skel er ikke noget, der forsvinder ved ikke at berøre grænsefladerne. Det ville man i andre sammenhænge kalde for kapitulation.«



Kan debatten støde de moderate fra os, sådan som Uffe Ellemann-Jensen og andre siger?

»Vi kan ikke i denne fundamentale debat tage hensyn til krænkede følelser. Vi må står fast på vore grundværdier og se de antidemokratiske kræfter lige i øjenene. Der har bredt sig en følelse af afmagt kombineret med intellektuel afsky for vore egne vestlige samfund. I stedet for videnskabeligt at beskrive islam forsøger Jørgen Bæk Simonsen i bedste Said-ånd at gøre islam og Koranen spiselig for Vesten og neddæmpe dens indhold. Det er ikke videnskab, det er politik. Jeg forstår ikke Uffe Ellemann-Jensen, men han er desværre ikke den eneste. som ud fra misforstået hensyn til muslimerne reelt gør islam immun over for kritik. Han gør efter min mening vold mod egne idealer.«



Du mener, at danske islamforskere generelt ikke tør gå kritisk til islam og Koranen. Men bliver det ikke ophævet af mediernes kritiske holdning?

»Det er en misforståelse at tro, at medierne går kritisk til islam. Imamer, der går ind for stening, beskrives som moderate, andre, der sympatiserer med terrorister, beskrives som personer, der understøtter integrationen. Proportionerne er gået fløjten, og politiserende forskere har i høj grad et medansvar.«