DR fjernede bare skuldre for Outlandish

Fjernede DR en norsk sangerinde for at imødekomme religiøse krav fra popgruppen Outlandish under juleshow? Sagen står ikke klar, og nu forlanger Dansk Folkepartis bestyrelsesmedlem undersøgelse af forløbet.

Med henvisning til islam krævede popgruppen Outlandish tilsyneladende, at den norske sangerinde Herborg Kråkevik gik ud på siden af scenen under optagelser til DRs juleshow. Ifølge B.T. ville bandet ikke vise sig sammen med en kvinde, der ikke var ordentligt tildækket.

»Det skete efter generalprøven. Det var et eller andet med, at Waqas helst så, Kråkevik dækkede skuldrene mere. Det var jo deres sang, hun skulle ind og optræde i,« siger en anonym kilde i DR til avisen.

Men beskyldningerne vækker ingen genkendelse hos DR, der afviser enhver snak om, at juleshowet skulle have været udsat for pression.

»Hvad der er foregået i krogene, ved jeg ikke noget om, men der blev ikke ændret noget som helst på selve showet. De ting, vi aftalte som udgangspunkt, er blevet fastholdt hele vejen igennem projektet og dets gennemførelse,« forklarer Lene Sadolin, der afviser alle rygter.

Uanset hvad der er sandt, får uenigheden nu Dansk Folkeparti til at kræve en undersøgelse af forløbet.

Hvis episoden er foregået, som B.T. beskriver, vil partiets repræsentant i DRs bestyrelse, Aase D. Madsen, omgående forlange, at DR undskylder over for Herborg Kråkevik.

»Det er dybt krænkende for den norske sangerinde, og det er en meget principiel sag. DR kan på ingen måde tolerere, hvis der udøves muslimsk censur fra scenen. Udgangspunktet for showet er at alle er velkomne, og derfor skal DR ikke bøje sig fra den slags krav,« mener Aase D. Madsen, der vil gennemgå sagen på næste bestyrelsesmøde.

Outlandish har ved tidligere koncerter forbudt salg af alkohol af respekt for den del af publikum, der ligesom bandets Isam Bachiri og Waqas Qadri, er muslimer. Bandets sidste medlem, Lenny Martínez er katolik.

Det har ikke været muligt af få en kommentar fra hverken Outlandish eller pladeselskabet Sony/Bmg.

DRs Store Juleshow bliver sendt på DR1 17. dec. kl. 20 og genudsendt juleaften. Udover Outlandish optræder blandt andre Thomas Helmig, Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo.


Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Breaking news på mobilen

Er du rigtig klog? Vind en iPod - Uge 36

Quiz: Vind en iPod - Uge 36

06.09.10 |  Test din paratviden i Berlingske Quiz og vær med i lodtrækningen om en iPod og to Trivial Pursuit spil. God fornøjelse - og husk der åbner en ny quiz hver mandag. Denne quiz løber frem til søndag den 12. september. Læs mere

 

Caroline - vil du giftes?

Caroline - vil du giftes?

08:28 |  Fans friede til Caroline Wozniacki, efter hun i nat kvalificerede sig til semifinalen i US Open. Læs mere


Politiet gransker Riskærs computer

Politiet gransker Riskærs computer

08:38 |  BUSINESS.DK Klaus Riskær Pedersen fængsels-computer er blevet gennemgået med en tættekam af Bagmandspolitiet. Læs mere


Prisen på varebiler i bund netop nu

Prisen på varebiler i bund netop nu

09:19 |  EVB.DK Bilforhandlerne vånder sig over det manglende salg af varebiler, så det er nu du kan anskaffe dig en ny varebil til en meget fornuftig pris. Læs mere


Jolie i gammeldags thriller

Film: Jolie i gammeldags thriller

3 af 6 stjerner

23:30 |  Der er hæsblæsende tempo, gode stunts og ikke mindst en troværdig Angelina Jolie i action-thrilleren »Salt«. Læs mere

Boeing 747 bliver til luksusvilla


Kravlede 58 etager op uden sikkerheds line


Se Pia Kjærsgaard slås med slanger

På business lige nu 

Seneste fra Sporten