Opdateret

Hovedstads-bashing? København er alt andet end et offer

Hovedstaden burde i dag indtage rollen som den bror, der nu deler ud af sit overskud til de søskende, der om nogen har været med til at skabe hans gode kår. Der er nemlig overskud på kontoen på stort set alle parametre. Udviklingen er vendt – blandt andet med hjælp fra alle danske skatteborgere. Men i stedet for at påtage sig den rolle, indtager flere hovedstadsbaserede politikere og meningsdannere nu rollen som ofre.

»Kære alle jer, der føler, at hovedstaden i øjeblikket er under et massivt og stormfuldt angreb fra alle sider: Intet kunne være mere forkert,« skriver Kim Ruberg. Bax Lindhardt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I første halvdel af 1980erne boede og arbejdede jeg i København. Jeg cyklede dagligt fra min bopæl ved Trianglen på Østerbro til min arbejdsplads i Indre By. En skøn tur gennem det gamle København.