Kun lidt flere end hver fjerde kvindelige vælger vil sætte sit kryds ved en kvindelig kandidat ved kommunalvalget den 17. november.

Mandag den 9. november 2009, 07:59

»Kvinde stem på en kvinde,« lød det glade 70'er-slogan. I dag er de røde strømper smidt ud og de feministiske slogans forstummet. Kun lidt flere end hver fjerde kvindelige vælger vil sætte sit kryds ved en kvindelig kandidat ved valget den 17. november.

Det vurderer kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær, ifølge metroXpress.

»Kvinderne stemmer som mændene på en, de kender fra børnehaven eller fra et bestemt geografisk område. De stemmer ikke kønsaktivistisk,« siger professoren til avisen.

Han har gennemtygget tal fra de seneste 10 års kommunalvalg, og her har antallet af kvinder i byrådene lagt sig godt til rette på 27 procent. Samtidig er der ingen søstersolidaritet at spore i stemmeboksen. Ved valget i 2005 stemte kun 26 procent af kvinderne personligt på en kvinde.

Kvinderne vil altså ikke engang selv have flere kvinder ind.

»De er faldet i søvn. Det gik rigtig godt i 70'erne og 80'erne, hvor kvinderne strømmede ind i kommunalpolitik, men så er der ikke sket meget siden,« siger Ulrik Kjær.

Verden er knap så aktivistisk

Lektor og ligestillingsforsker på RUC Karen Sjørup blev selv valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i 70'erne. Hun siger, at tiden er en anden i dag.

»Verden er ikke så aktivistisk længere. Samtidig havde vi dengang markante profiler og kendte forbilleder at stemme på. Der var nogle enorme stemmemagneter, som for eksempel Hanne Reintoft og Helle Virkner.«