Hver tredje radikale kredsformand er utilfreds med den konstitueringsaftale, som den radikale gruppe på Københavns Rådhus har indgået med Dansk Folkeparti og Venstre. 40 procent mener, at alliancen med Dansk Folkeparti vil skade partiet.

Af Hans Larsen, Line Oxholm Thomsen
Torsdag den 19. november 2009, 23:15

Det er ikke populært i det radikale bagland, at Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) har sikret sig en borgmesterpost via en konstitueringsaftale med Venstre og Dansk Folkeparti på trods af, at de Radikale i valgkampens to sidste uger forsikrede vælgerne om, at de ville gøre alt for at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse.

Hver tredje kredsformand er utilfreds med konstitueringsaftalen, og 40 pct. mener, at alliancen med Dansk Folkeparti i København vil skade partiets troværdighed, fremgår det af et rundspørge, som Berlingske Research har udført blandt 61 af de i alt 95 radikale kredsformænd. Kun 18 pct. af de adspurgte kredsformænd nikker anerkendende til den omdiskuterede aftale, som efter et krisemøde i hovedbestyrelsen onsdag aften var tæt på at koste Klaus Bondam borgmesterposten.

Samtidig udtrykker 40 pct. af kredsformændene sympati med den radikale gruppeformand Manu Sareen, der har kaldt konstitueringsaftalen for vælgerbedrag, fordi den giver Dansk Fokeparti en række udvalgsposter. Og 23 pct. af kredsformændene mener, at Manu Sareen burde være R-borgmester, mens 16 pct. peger på Klaus Bondam.

»Når man slår sig op på at sige, at Dansk Folkeparti skal holdes uden for indflydelse for enhver pris, skal man holde det. Vælgerne har stolet på, at deres stemme i hvert fald ikke gik til Dansk Folkeparti. Det her falder tilbage på os alle i hele landet. Vi er her i Esbjerg i valgforbund med hele venstrefløjen, og vi har haft problemer, fordi Enhedslisten tvivlede på, at man kunne stole på os. Så den aftale er en stor bjørnetjeneste at gøre sit parti,« siger den radikale kredsformand i Esbjerg, Thomas Bjørndal.

Klaus Bondam hæfter sig mest ved, at 39 pct. af kredsformændene har erklæret sig neutrale og afvist at blande sig i striden.

Det er vores afgørelse

»Jeg mener, at kredsformændenes sympati i al almindelighed burde ligge i arbejdet på at maksimere den radikale indflydelse. Det her er et lokalt anliggende, og det har været afgørende for Det Radikale Venstre i København at fastholde den markante position, som en borgmesterpost er. Hovedbestyrelsen har også udtrykt forståelse for, at vi var nødt til at indgå den aftale, som alene er af teknisk art,« siger Klaus Bondam.

Det bekræfter den radikale landsformand, Klaus Frandsen.

»Jeg bakker op om den beslutning, man har truffet i vælgerforeningen i aftes (onsdag aften, red.) om at støtte aftalen. Det er ikke landsniveauet, der beslutter det her, det er den lokale vælgerforening, og de har fået en gennemgang af forløbet og er fuldt tilfredse. Og det er jeg dermed også,« siger Klaus Frandsen.

Manu Sareen blev faktisk tilbudt borgmesterposten onsdag aften af enig radikal gruppe, da det kom frem, at han havde fået fire gange så mange personlige stemmer som Klaus Bondam. Men gruppeformanden, der går efter en politisk karriere i Folketinget, takkede nej til posten.

»Det ville være hykleri, hvis jeg sagde ja til at blive borgmester på baggrund af en aftale, som jeg brugte hele dagen på at kritisere,« siger Manu Sareen.