Kommentar: Klimaets ofre

Klimaets ofre

Beskedne pengebeløb her og nu til malariamyggenet og kosttilskud til sultende kan redde langt flere liv end de enorme summer, der hældes i klimaforbedringer til glæde for Klodens fattigste.

Bjørn Lomborg: Det er en grundlæggende kendsgerning, at vi ikke kan bruge den samme krone to gange. Hvis vi bruger enorme ressourcer på CO2-nedskæringer i den tro, at vi stopper malaria og reducerer fejlernæring, er vi mindre tilbøjelige til at give penge til direkte løsninger, der ville hjælpe her og nu.

Danske og internationale medier har sendt en lind strøm af journalister og klimakorrespondenter til verdens klimabrændpunkter for at vise os ofrene for den globale opvarmning. De fattige i verdens ulande, der igen og igen trækkes frem i denne sag, kan meget vel blive klimaets ofre, men det er bare ikke den historie, der fortælles.

Fra Stillehavsøerne, Bangladesh, Etiopien og mange andre steder advarer klimakorrespondenterne om nært forestående katastrofer. Historierne beskriver hvordan global opvarmning er det største problem, der truer disse regioner, og at en løsning på problemet er af afgørende karakter.

Men er klimaforandringer virkelig den væsentligste trussel i disse udsatte samfund? Kun sjældent i reportagerne fik de lokale lov til at beskrive deres liv, bekymringer og håb. Disse mennesker er ikke uden stemme, vi hører bare ikke efter hvad de siger.

Copenhagen Consensus Center har spurgt om hvordan folk i den globale opvarmnings brændpunkter ser på situationen. I Mojo i central-Etiopien, mødte vores lokale repræsentant Tadese Denkua, en 68-årig tidligere soldat. »Jeg ved aldrig hvornår jeg vil have mulighed for at købe mad«, sagde han. »Jeg ved kun, at jeg sulter meget.« Tadese har aldrig hørt om global opvarmning. Når det forklares, har han langt mere presserende bekymringer: »Det første jeg behøver, er mad, og så et job.«

Tadese lider af malaria. Han har ikke længere tal på, hvor mange gange han har været ramt af sygdommen. Vores lokale repræsentant tager ham med til en gratis klinik. Klinikken er løbet tør for medicin. Og en af lægerne fortæller, at de fleste af patienterne bliver sendt hjem uden at blive undersøgt eller blive behandlet.

Malaria er et af verdens største problemer. Sygdommen dræber hvert eneste år mellem 1,5-3 millioner mennesker, og samtidig bliver op imod 500 millioner mennesker alvorligt syge. Truslen fra malaria er ofte blevet brugt til at argumentere for drastiske CO2-nedskæringer. Varmere, vådere vejr vil forbedre vilkårene for malariaparasitten. De fleste vurderinger lyder på at global opvarmning vil sætte yderligere tre procent af jordens befolkning i fare for at få malaria i år 2100.

Ifølge klimaøkonomen Richard Tol er drastiske CO2-nedskæringer en forbløffende kostbar måde at holde temperaturstigningen under to grader. Udregninger viser, at det vil koste ca. 200.000 milliarder kroner om året i 2100 og det vil altså i bedste fald reducere risikogruppen for malaria med tre procent om 90 år. Til sammenligning vil blot en brøkdel: 16 milliarder kroner brugt på myggenet, indendørs DDT sprays, og støtte til effektive nye kombinationsbehandlinger halvere det samlede antal smittede inden for ti år. For de penge, det koste at redde ét malariadødsfald ved at reducere CO2, kan man i stedet redde 78.000 liv.

Men malaria er naturligvis ikke den eneste grund til at bekymre sig om klimaet. Et af de andre problemer, der ofte bliver forbundet med global opvarmning, er sult. For de fleste egne vil et varmere og vådere vejr forbedre landbrugets produktivitet. Det er desværre ikke tilfældet for store dele af Afrika, hvor sulten og fejlernæring vil forværres. Men, som med malaria, viser al viden at en direkte indsats er mest effektiv.

En overset, men effektiv løsning er at give vitaminer og mikronæringsstoffer til dem, der lider af underernæring. Næsten 220 millioner børn i udviklingslandene lider af mangel på A-vitamin og over en milliard mennesker lider af mangel på zink. For blot 316 millioner kroner om året kan vi forsyne 80 procent af verdens underernærede børn med A-vitamin og zink, og for 1,5 milliarder kroner kan mere end 2,5 milliarder mennesker få jern og jod.

Valget er klart: for et par milliarder kroner, kan vi hjælpe næsten halvdelen af menneskeheden her og nu. Sammenlign det med de investeringer vi kan lave, for at bekæmpe klimaændringer - 200.000 milliarder kroner om året ved udgangen af dette århundrede - hvilket kun vil redde en brøkdel af de millioner af syge og sultende mennesker. Og endda først om 90 år. For hver person, der er reddet fra underernæring gennem klimapolitikken, kunne de samme penge have sparet 500.000 mennesker fra fejlernæring gennem en direkte indsats.

Nogle hævder at sammenligningen er urimelig. Vi kan jo gøre begge dele. Men det er en grundlæggende kendsgerning, at vi ikke kan bruge den samme krone to gange. Hvis vi bruger enorme ressourcer på CO2-nedskæringer i den tro, at vi stopper malaria og reducere fejlernæring, er vi mindre tilbøjelige til at give penge til direkte løsninger, der ville hjælpe her og nu.

I forrige uge var formanden for verdens største private udviklingsfond, Bill Gates, ude med samme pointe.

Han udtrykte bekymring for COP15 erklæringens mål om at bruge 100 milliarder om året på at modvirke klimaforandringerne i ulandene. Meget tyder på at nogle af disse penge kunne blive taget fra den almindelige ulandsbistand. Og Gates advarede: »Hvis bare en procent af de lovede 100 milliarder bliver taget fra vaccinetilskud, kan 700.000 flere børn dø af helbredelige sygdomme«.

På Mount Kilimanjaro i Tanzania - hvor følgerne af den globale opvarmning allerede kan mærkes - møder vores lokale repræsentant 28-årige Rehema Ibrahim. Rehema blev udstødt af sin familie, efter hun var ude af stand til at få børn. For at finde ud af, om hun var årsag til barnløsheden, gik hun at gå i seng med andre mænd. Hun er nu HIV-positiv, en udstødt i et forfærdelig fattigt samfund. Rehema har bemærket at sne og is er smeltet. Hun ved, hvad global opvarmning er, men indvender: »De problemer, som jeg oplever, er vigtigere. For mig er HIV/AIDS og de problemer, det medfører vigtigere end smeltende is.«

Hun er blot én af ca. 33 millioner smittede og hver år dør over to millioner af AIDS - 300.000 af dem er børn. Som ved malaria og fejlernæring, så kan vi hjælpe direkte og effektivt. Præventionsprogrammer har vist sig at kunne forhindre millioner i at blive smittede - og det for en meget beskeden omkostning.

Tadese og Rehema er blot to skæbner blandt mange hundrede millioner, hvor vi effektivt og billigt kunne gøre deres liv bedre. Desværre virker det som om disse mennesker især bliver interessante, hvis deres lidelser kan kobles til den globale opvarmning.

I vores iver efter at gøre livet nemmere for Tadese og Rehemas oldebørn, løber vi en høj risiko for at gøre millioner som Tadese og Rehema til klimaets reelle ofre.


17 kommentarer
Skriv ny kommentar
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Desværre er menneskets formering ude af kontrol.

Hvor ukorrekt det end lyder, så hjælper malaria, hiv og andre sygdomme planeten med at holde den afrikanske befolkningseksplosion lidt nede. Ikke meget men noget. Det er nu engang sådan at desto flere mennesker på planeten, des flere biler, mobiltelefoner, desto større energiforbrug øver klimaforureningen. Om vi kan lide det eller ej. Jeg ville sætte pris på, at vi med familieplanlægning, kondomer, piller kunne intervenere mod det uundgåelige klimakolaps. Desværre er menneskets formering kraftig og ude af kontrol. Den eneste måde at tvinge u-lande diktatorer og lande til familieplanlægning er desværre nok en retænkning af vor korrekte ulands- og sygdomsbistand. Det er udmærket at hjælpe og være god, men fremskynder det menneskehedens endeligt, så er vi ikke egnede videreførelsen af vor art på planeten.

stadigt korrekt

@Frank Miller. I slutningen af dit sidste indlæg rammer du – næsten – plet. Man kan kalde det intentitet eller effekivitet, jeg foretrækker det sidste. Hvis vi skal spare CO2 skal vi bl. a. effektivisere = få samme output med mindre energi. Jeg gentager argumentet med bilindustrien. EU sagde buh til industrien og indledningsvist var der massiv protest. Så sagde den ene, snart den anden bilproducent at man måske alligevel kunne møde kravene med effektivisering af motorerne. Tyske Bosch mener at vi om 3-5 år har bilmotorer på 1.1 liter der har samme output som en 2.0 motor i dag og som kører over 38 km/l. Det er ikke 1% per år, men et gedigent tigerspring på vel omkring 50% (også nødvendigt hvis EU’s mål per 2020 med 95 g/km skal nås) og det mærker vi alle ved meget mindre forbrug. Så jeg taler sådan set ikke om at producere mindre, men om at forbruge mindre. Det samme kan gøres i andre industrier – f.x. indenfor skibsfarten hvor deres hovedorganisation mener at man på nye skibe kan opnå op til 40% - med samme output. Må jeg citere John Holdren der er Obamas toprådgiver vedr. klimaet: ‘We have gotten more new energy out of energy efficiency improvements in the last 35 years than we’ve gotten out of all supply side expansion put together in the United States. That’s even without trying all that hard’ Med andre ord, der er masser at gøre og masser at spare – og det uden at det forringer vores måde at leve på. Det siger sig selv at det koster store investeringer at effektivisere en bil til at køre på 50% mindre brændstof, et skib næsten det samme, og ligeså på mange andre industrier, men det Lomborg konsekvent vælger at se bort fra er den anden side af ligningen – at disse investringer hurtigt tjener sig ind. At så diverse industrier skal hjælpes igang med politisk pres kan så undre, men i tilfældet biler i EU lykkedes det tydeligvis med stor succes. Derfor er det så trist når Lomborg og ligesindede uden ordentlig indsigt forsøger at tage luften ud af CO2 besparelser og dermed giver politikere og industier et alibi til intet at foretage sig. Det gøres – især i artiklen der har sat denne blog igang – til et spørgsmål om enten eller – når det i stedet kan være både og, og den vej rundt skyder han sig selv i foden.

Lomborgs ligegyldige fremtidsudsigter

Lomborg er iøvrigt i den heldige situation at han ikke behøver at tænke på hvilken verden han overlader til sine børn og børnebørn. Han kan grine hele vejen hen til banken og iøvrigt tænke, at når han dør om 50 år så kan det hele også være fuldstændigt lige meget.

Libertarianske tanker

Nu kan Lomborg og Tol jo skændes nok så meget med Nicolas Stern om hvem der har de rigtige tal og hvem der har de forkerte, men jeg hælder nu mest til den tanke at Lomborgs indlæg kan oversættes fra libertariansk til 5 små ord; "Lad os ikke gøre noget". I den udlægning falder tanken på Anders Fogh's hellige udtryk når det kom til klimaet, vi behøvede slet ikke at gøre noget, vi giver bare los i pengene og så ordner markedets usynlige hånd (aka Gud) resten!

Personligt tror jeg han (AFR) kommer til at overgå i danmarkshistorien som den dårligste statsminister vi nogensinde har haft, det var en katastrofe ikke at gøre noget, det blev ikke til træer der voksede ind i himlen, en 2-værelses lejlighed i København kunne ikke sælges for 3 millioner, det gav simpelthen ikke mening.

Lomborg har før gjort sig bemærket med det helt vanvittige forslag at man skulle lave geo-engineering, tilsyneladende supleret med et regnskab grebet ud af den blå luft, ihvertfald havde han lige pludseligt prisen på noget verden aldrig før havde set helt uden nogen form for projektering - så hvis der er nogen der stadigt føler trang til at ophøje ham til barmhjertig gud skulle de måske lige se på hvad han tidligere har fremført.

Hvad er et egentligt du vil Lomborg?

Hvis jeg må tillade mig at være lige så kynisk som Lomborg et øjeblik: Jeg vil ikke hjælpe dem i ulandene med malaria eller dem der mangler Zink eller A-vitamin. Jeg vil redde vores egen civilisation her i Nordeuropa og sikre mig at vi ikke bliver angrebet af afrikanske stater fordi de ikke længere kan være i deres eget land. Og hvis vi ikke får stoppet den globale opvarmning så vil vores børnebørn om 100-150 år være presset af de Afrikanske klimaflygtninge, der kræver at bo i Nordeuropa. Så i virkeligheden gør Lomborgs alternative indsats imod malaria, Aids eller Zinkmangel kun det fremtidige problem større for os i Danmark.

Masser af energibesparelser kan tjene sig hjem

@Henrik Mølgaard,

Helt basalt er der masser af energibesparende tiltag der kan tjene sig selv hjem på 1-2 år, og den eneste grund til at det ikke bliver gjort er enten uvidenhed eller dumhed, enten fra den enkelte eller fra dem der laver landets love. Og det gælder også i Danmark.

Tag nu f.eks. Rusland hvor energien stadigt er uforholdsmæssig billig. Hvor mange russere tror du vil isolere deres huse når energien til opvarmning er næsten gratis?

De samme problemer kan ud se i Dnamark hvor ejere ef udlejningsejendomme ikke vil energirenovere deres huse fordi det er lejerne og ikke dem selv der får gevinsten fra energirenoveringen.

God ide at spare

@Lars Skov

Selvfølgelig er der masser af energibesparende tiltag der kan tjene sig selv hjem. Og er man klar over det ( og kan betale initial omkostningen ) ja så gør folk det også.

MEN du skal selv få gevinsten. Du vil da heller ikke bruge en masse penge for at din nabo kan score gevinsten vel?

Hvorfor skulle ejere af udlejningsejendomme dog gøre noget hvis de ikke får noget for det?

Penge der bruges på CO2 reduktion kan bruges igen på fattigdom

Lomborg starter med at skrive, at man ikke kan bruge den samme krone to gange, men det kan man jo faktisk godt hvis den bruges klogt.

Vi kan starte med at energiforbedre vores eget samfund og skære forbruget at olie, kul og gas ned til et minimum, så sparer vi penge, der siden kan bruges f.eks. til andre humanitære tiltag.

På samme måde vil CO2 nedskæring i ulandene ikke kun hjælpe idag, men de vil hjælpe landene og befolkningerne i mange år fremover, hvorimod et engangstilskud af A-vitamin eller Zink kun vil hjælpe idag.

Så et fattigt samfund der får sin egen solcelle installation til den mest nødvendige energi, vil de næste 10 år ikke behøve at købe olie for at køre en dieselgenerator. Dermed får de en bedre økonomi der kan hjælpe dem selv med andre sundhedsfremmende tiltag.

Hvad nu hvis?

Hvad nu hvis BL var pacifist, så havde han sikkert skrevet om hvor meget rent vand og hvor mange myggenet man kunne få for alle milliarderne til militæret
Hvad nu hvis BL var vegetar, så havde han sikkert skrevet om hvor meget rent vand og hvor mange myggenet man kunne få for alle milliarderne til opdrætning af kødkvæg o.l.
Hvad nu hvis BL kun brugte offentlige transportmidler, så havde han sikkert skrevet om hvor meget rent vand og hvor mange myggenet man kunne få for alle milliarderne til privat bilismen
o.s.v
Så BL hold nu op med kun at bruge klimamilliarderne som argument for ikke at løse denne verdens alvorlige problemer.

Hvor er du "sjov"

Bjørn Lomborg ER vegetar og Bjørn Lomborg BRUGER offentlige transportmidler, som han har fortalt igen og igen i interviews, så hvor vil du egentlig hen med denne kommentar?

Lomborg skyder sig selv i foden

Lomborg skyder sig selv i foden idet han glemmer at de fleste CO2 besparelser per automatik medfører store økonomiske besparelser – altså ikke kun udgifter. 75-80% af den CO2 menneskedheden udleder kommer fra fossile brændstoffer og sådan vil det givetvis – desværre – også være de kommende 2-3 årtier. Derfor er det ikke mindst her at slaget skal slås for at nedbringe CO2. Forbrug af fossile brændstoffer hænger uløseligt sammen med udledning af CO2 så når man lykkedes med f.x. en reduktion af 20% CO2 har man sparet 20% brændstof og 20% penge. Når EU tæsker bilfabrikanterne til at reducere fra ca. 160 g/km til fra 2015 kun at udlede 130 g/km er det noget vi forbrugere vil velkomme – helt kontant – ved benzinstanderen. Det koster at spare, men de fleste beregninger viser hurtig tilbagebetalingtid. Verden vil vinde – ikke tabe – ved at sætte fuld fart på CO2-reduktioner. Lomborg forsøger – halvhjertet og sjusket – at beskrive dette i sin bog ’Køl af’, men bør sætte sig mere ind i emnet til hans kommende film.

ikke helt styr på økonomien

@ Jørgen Clausen, dit argument er grundlæggende forkert. Pointen er at energi er en af de basale byggestene i vores økonomi. CO2 reduktioner vha skatter eller kvoter giver højere priser på energi og derfor højere priser, lavere produktivitet og lavere vækst. Hvis det andet var tilfældet - at vi ville vinde ved skatter eller kvoter på CO2 - så var det næppe så svært at få lavet en reduktionsaftale.

skud i foden

Frank Miller du gør det for kompliceret og blander for tidligt skat og kvoter ind i det. Helt basalt vil en bil, en lastbil, et tog, et skib, en bygning, et land der sparer på den del af sit CO2 udslip der kommer fra fossile brændstoffer automatisk spare penge – procentvis lige så meget som man sparer CO2. En god tommerfingerregel er at for hvert ton fossilt brændstof man bruger udleder man 3 ton CO2 i snit. Der er mange årsager til hvorfor man så ikke bar er gået i gang. Jeg har 5 bud: 1. vi har haft råd til at lade være 2. indutristandarder tager tid at ændre 3. store initialomkostninger 4. det er ofte ikke den der har udgiften der får indtægten 5. uvidenhed – se bare på hvilken success mærkning af hårde hvidevarer har haft på vores adfærd, der er ikke en mors sjæl der i dag køber noget der er C-mærket – den model kan bruges på næsten alt. Et 6. bud er – og her har du muligvis ret – at mange statsbudgetter ikke bare kan se på at et afgiftsgrundlag skrider med f.x. 20%. Men er det et argument for at vi ikke skal spare? Mit grundliggende argument – og årsag for at blande mig i denne debat – er at indtægterne ved CO2 reduktionr konsekvent ignoreres af Lomborg og ligesindede, og jeg undrer mig over hvorfor.

stadig ikke korrekt

@ Jørgen Clausen. Dit argument er stadig ikke korrekt. Man kan selvfølgelig skære CO2 ved at producere mindre (det sker fx når man beskatter energi). Din logik er: jeg producere mindre, det kræver mindre energi, altså er jeg rigere. Det giver selvfølgelig ingen mening. Faktisk er den nuværende finanskrise et eksempel: vi producerer mindre forbi efterspørgslen falder. Dermed udleder vi lidt mindre CO2 (end ellers ville have gjort). Men det er vel de færreste, der mener at yderligere kriser er vejen frem.

Hvis det du mener er, at man kan få det samme output for mindre energi, så er det CO2 intensiteten, du snakker om. Den forbedres konstant med ca. 1% om året (så vidt jeg husker), men det er jo slet ikke det der diskutteres i klimadebatten.

skud i foden

Frank Miller du gør det for kompliceret og blander for tidligt skat og kvoter ind i det. Helt basalt vil en bil, en lastbil, et tog, et skib, en bygning, et land der sparer på den del af sit CO2 udslip der kommer fra fossile brændstoffer automatisk spare penge – procentvis lige så meget som man sparer CO2. En god tommerfingerregel er at for hvert ton fossilt brændstof man bruger udleder man 3 ton CO2 i snit. Der er mange årsager til hvorfor man så ikke bar er gået i gang. Jeg har 5 bud: 1. vi har haft råd til at lade være 2. indutristandarder tager tid at ændre 3. store initialomkostninger 4. det er ofte ikke den der har udgiften der får indtægten 5. uvidenhed – se bare på hvilken success mærkning af hårde hvidevarer har haft på vores adfærd, der er ikke en mors sjæl der i dag køber noget der er C-mærket – den model kan bruges på næsten alt. Et 6. bud er – og her har du muligvis ret – at mange statsbudgetter ikke bare kan se på at et afgiftsgrundlag skrider med f.x. 20%. Men er det et argument for at vi ikke skal spare? Mit grundliggende argument – og årsag for at blande mig i denne debat – er at indtægterne ved CO2 reduktionr konsekvent ignoreres af Lomborg og ligesindede, og jeg undrer mig over hvorfor.

Det koster penge at reducere CO2

@Jørgen Clausen.

Helt basalt koster det penge at mindske CO2 udslippet. Hvilken vognmand vil lade sin bil stå i garangen, hvis han kan tjene penge på at få den ud at køre?

Hvilket land ville lukke sine fabrikker for at mindske CO2 udslippet, hvis man kan tjene penge på at have dem kørende?

Hvis man skal spare penge skal alternativet være billigere. Man køber A køleskabe fordi de allerede er udviklede og selv om initial omkostningen er dyrere så sparer du på energien.

Problemet er at der ikke er noget alternativ til benzin motoren endnu, og der ikke er noget alternativ til kulkraftværkerne i Danmark. Man vil jo ikke bygge Atomkraftværker og vindmølle energi kan ikke dække hele behovet. Desuden er vindmølle energien dyrere end kulkraft. Den eneste måde at gøre vindmølle energi konkurrence dygtig med kulkraft er enten at yde tilskud til vindmølle energi eller lægge afgifter på kulkraft. Begge dele er en fordyrelse.

POLITIK.

Jeg har fulgt Klima debatten så meget som muligt,det som slå mig igen og igen er at det drejer sig mere om Pokitik og penge end om sund fornuft.
Når der går politik i en sag(stor eller lille) fjerner man sig fra kernen, her er det stor spørgsmål,(efter min mening)hvor får vi mest for pengene.
Hvad er det vi vil ? kan vi forsvare at bruge så mange penge på fremtidens forventninger, hvorved man "glemmer)de største trusler mod mennesker her og nu, som skrevet ag B.L kan man jo ikke bruge pengene to gange..
Jeg ser stadig Bjørn L som en gevinst for fremtiden,en mand med sund fremadrettet syn.
Det nagede mig meget at B.L ikke fik mere sende tid og tale tid på TV end det blev tilfældet under COP15, godt at CNN kunne støtte op og hjælpe lidt på den danske tv,s manglende intr....

Klik på "Klag over indlæg" for at anmelde en upassende kommentar til redaktionen.

Berlingske.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at Berlingske.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i Berlingske Tidende, på www.berlingske.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Breaking news på mobilen

Bjørn Lomborg

Bjørn Lomborg


Seneste nyt fra Kommentarer


Mest læste fra Kommentarer

Er du rigtig klog? Vind en iPod

Quiz: Vind en iPod

30.08.10 |  Test din paratviden i Berlingske Quiz og vær med i lodtrækningen om en iPod og to Trivial Pursuit spil. God fornøjelse - og husk der åbner en ny quiz hver mandag. Læs mere

 

Det skal du gøre i septemberhaven

Det skal du gøre i septemberhaven

08:39 |  FRI.DK Se hvad en have i september kræver af dig. Læs mere


Søndag kan gå i fisk

Søndag kan gå i fisk

08:35 |  Københavns og Frederiksberg Kommune er gået sammen om at vise livet under overfladen i de indre søer. Læs mere


Glæd dig - her er weekendvejret

Glæd dig - her er weekendvejret

08:22 |  En skøn weekend er i vente. Måske et par byger, men der er grund til at snakke pænt om vejret. Læs mere


Årets bedste firmabil

Årets bedste firmabil

08:16 |  DINEPENGE.DK Ti jobbiler testet og vurderet af dem, der kører mest i firmabil. Læs mere

Se dramatisk gidseltagning i Tyskland


Se den polske baby pygmæflodhest


De sorte spejdere gendannes

Seneste fra Sporten