Kommissionens arbejde ligger i forlængelse af en socialdemokratisk uddannelsestænkning, hvor man alene tænker på, hvor mange kandidater, vi kan producere på kortest mulig tid, og dannelsesaspektet bliver overset.
Reformkommissionen under ledelse af økonomiprofessor Nina Schmidt har præsenteret en række anbefalinger vedrørende de videregående uddannelser. Formålet med kommissionsarbejdet er at tilvejebringe en fortsat »høj produktivitet« og rationalitet på vore uddannelser, der kan »understøtte høj velstand også i fremtiden.«
Når man læser kommissionens anbefalinger, skal universitetssporet i fremtiden deles i to. Et masterspor og et fordybelsesspor. Mastersporet vil blive reduceret med et år, således at forskellen mellem en bachelorkandidat og en masterkandidat er et år i studietid. De, som vil fordybe sig, kan gå forskervejen. Kommissionen er af den opfattelse, at hovedparten af de universitetsstuderende ingen interesser har i at fordybe sig. De ser studiet som et middel til at få et attraktivt job. Omlægningen af studierne, noterer kommissionen, vil især omfatte de »samfundsvidenskabelige områder og dernæst på humaniora.«
