Alt indhold
Tip redaktionen

Video viser rolig politiaktion i Brorsons Kirke

Video viser rolig politiaktion i Brorsons Kirke - 1

En timelang video, optaget af politiet selv under aktionen i Brorsons Kirke, viser et ganske andet billede end kampklædte betjente, der stormer mod irakere med magtmidler. Se videoen her.

Politifolk brød igennem dørene og stormede ind i kirken iklædt kampuniformer og knipler. Sådan lød påstanden, efter at politiet natten til 13. august ryddede Brorsons Kirke for afviste irakiske asylansøgere. Men det er løgn, skriver B.T. i dag med henvisning til en video, som politiet selv optog under aktionen. Videoen bliver i dag offentliggjort på bt.dk.

Videoen varer en time og viser et helt andet hændelsesforløb end det, der tidligere er blevet præsenteret af kirkeaktivisterne og præsten Per Ramsdal. Minut for minut ses betjente i skjorteærmer og kasketter, der går ind ad en ulåst bagdør og forholder sig helt roligt, mens de i ca. 40 minutter forsøger at forhandle.

Imens stormer irakere skrigende og råbende rundt, truer betjentene med forskelligt kasteskyts og med at skade sig selv. Nogle mænd holder små børn op foran sig, og mange taler i mobiltelefon under hele aktionen.

Præsten har tidligere udtalt, at skaderne på orglet og alteret kan tilskrives politiets aktion – men på videoen fremgår det, at en iraker, kun iført underbukser, klatrer op i orglet uden at være på flugt fra politiet. Orgelpiberne brækker af, mens den halvnøgne mand bevæger sig rundt og råber:

»I kill myself (Jeg dræber mig selv, red.)«, skriver B.T.

Efter en times tid begynder irakerne at overgive sig til politiet – og efter at de får lov til at hente nogle personlige ting, følger de frivilligt med ud af kirken. På intet tidspunkt benytter politiet magtmidler over for irakerne – politiet trækker først kniplerne uden for kirken mod de demonstranter, der spærrer for politibusserne.

»Det er ærgerligt, at der er fremkommet forkerte oplysninger om, hvordan vi ryddede kirken. Jeg har hele tiden vidst, at vi gennemførte aktionen roligt og besindigt. Og filmen beviser, at det er rigtigt. Da betjentene på et tidspunkt ifører sig hjelme, er det kun fordi, der bliver smidt forskelligt kasteskyts imod dem,« siger Københavns politidirektør Johan Reimann til B.T.

Videoen stemmer da også helt overens med det foreløbige notat om operationen fra politidirektøren, som Justitsministeriet modtog 14. august. Heraf fremgår det, at politiet – iklædt skjorter – skaffede sig adgang til kirken kl. 01.13, og at betjente først iklædte sig hjelme kl. 01.56, altså 43 minutter senere. Ifølge notatet skete det netop efter, at irakerne havde kastet stole, glas og andre genstande, heriblandt en to meter lang jernstang, efter politifolkene.

Den frivillige organisation Kirkeasyl, der står bag indkvarteringen af irakerne, beskrev samme nat og i dagene efter til flere medier, hvordan kampklædte betjente havde stormet kirken. B.T. har konfronteret talsmand Laurits Hovgaard med politiets video:

»Der var stor forvirring, og det hele var så dramatisk. Der blev sagt mange ting ret hurtigt under aktionen,« siger han.

Også præsten Per Ramsdal står fast på sine iagttagelser af aktionen.

»Jeg kan kun sige, hvad der sker, da jeg kommer ind i kirken klokken to, og da er det meget voldsomt, og politiet har hjelme og våben,« siger han til B.T. Han fastholder desuden, at politiet har ansvaret for det ødelagte i kirken – selvom det er tydeligt på videoen, at det er irakerne, der ødelægger stole og orgelpiberne.

»Det sker under deres aktion, og de fremprovokerer ødelæggelserne,« siger Per Ramsdal til B.T.

annonce

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

Følg Berlingske Tidende på Twitter

 

Guldbrandsen

DR-journalist hjalp Guldbrandsen

22:30| DANMARKDR-ansat har udleveret en båndet optagelse til filminstruktør Guldbrandsen, der i dag er blevet anmeldt til politiet for injurier af Søren Gades pressechef, Jacob Winther. Læs mere


Kirkeasyl nedlægger sig selv

Kirkeasyl nedlægger sig selv

21:06| KØBENHAVNKirkeasyl, der blev kendt for sin kontante støtte til de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke på Nørrebro, nedlægger sig selv. Læs mere


Obama: Iran er på vej mod atomvåben

Obama

20:50| VERDENUSA's præsident siger, at nye sanktioner er på vej mod Iran. Han roser Rusland for at være aktiv, men siger, at han ikke ved, om Kina vil støtte sanktioner. Læs mere


Taleban-leder

Taleban melder berygtet leder dræbt

21:20| VERDENTre Taleban-kilder oplyser til CNN, at terrororganisationens leder i Pakistan, Hakimullah Mehsud, blev dræbt i amerikansk angreb. Læs mere


pix-tilbudsavis-biz

Tilbudsavisen trodser tidens trend

21:04| BUSINESS.DK Glem Facebook, bannerannoncer og viralkampagner. Den klassiske tilbudsavis fortsætter væksten og sætter ny rekord. Læs mere


Religiøse angriber Italiens ambassade i Iran

17:16| VERDEN"Død over Berlusconi" råbte en større gruppe religiøse militsmedlemmer, da de angreb Italiens ambassade i Iran. Læs mere

anonnce

penge

Sådan scorer du kassen på dit firma

23:09 |  ERHVERVSBLADET.DK Læs, hvad der skal være på plads for at skabe en blomstrende forretning. Læs mere


Millionsvindel på Aarhus Universitet

20:13 |  DANMARK En forskningschef ved Aarhus Universitet er forsvundet, og politiet er i færd med at undersøge påstået svindel for millioner. Læs mere


b

Nyt spisehus på Christianshavn

19:14 |  AOK.DK Knap har pizzarestauranten Bottega lukket for serveringen, før et nyt italiensk spisested slår dørene op på adressen på Christianshavn. Læs mere


Foto: Claus Fisker

Web-tv: Martin igen på græs i AGF

20:11 |  SPORTEN.DK Martin Jørgensen trænede for første gang i 13 år på Fredensvangs græstæppe. Læs mere

Løkke slukkede en kraftig ildebrand, men der er stadig gløder


Reddet efter 4 uger i ruinerne


Jacksons læge i retten

På business lige nu