Tre års stilhed på Jagtvej 69

»Hvorfor?« Det spørgsmål stiller advokat Knud Foldschack sig selv hver gang, han kører forbi den tomme matrikel på Jagtvej 69 på Nørrebro. Hvorfor skulle et hus, der betød så meget for så mange, rives ned - blot for at grunden tre år senere stadig kunne ligge øde hen. »Jeg stod med en check på 13 millioner i hånden. Jeg forstår det simpelthen ikke,« siger Knud Foldschack, der var advokat for Fonden Jagtvej 69, som blev stiftet for at købe ejendommen og forære den til brugerne af Ungdomshuset. Men ejeren af Jagtvej 69, frikirken Faderhuset, nægtede at sælge, og for præcis tre år siden i dag begyndte så nedrivningen af »Ungeren«, som var blevet tilholdssted for unge, der kulturelt og politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Selv om grunden i dag står tom på tredje år, var der ifølge Faderhuset intet andet valg end at rive bygningen ned. »Huset var medtaget og fyldt med slam og rotter. Men planen var hele tiden at bygge noget nyt,« siger Asbjørn Evensen, der er medlem af Faderhuset og direktør i Human A/S, der foretog købet af Jagtvej 69. Salg på vej Nedrivningen skulle dog vise sig at blive en milliondyr affære, og grunden måtte mandsopdækkes i de to måneder, arbejdet stod på. Efterfølgende stod investorerne heller ikke ligefrem i kø for at involvere sig. »Vi har de seneste tre år forsøgt at finde alternative løsninger og haft mange forskellige folk og detailkæder til at kigge på grunden. Men det har ikke været muligt at finde en endelig løsning. Der har både stedets historie og finanskrisen nok spillet en stor rolle,« siger Asbjørn Evensen, der dog oplyser, at et salg nu skulle være ved at falde på plads. Det bekræfter Investeringsselskabet Ventureinstituttet A/S, der er den største panthaver i den belånte grund. »Det er rigtigt, at vi regner med et salg inden for et par måneder,« siger direktør Dines Dueholm, der ikke vil give yderligere detaljer, men peger på, at prisen kommer til at ligge et sted mellem nul og fem millioner kroner. Uanset grundens fremtid er den tomme matrikel de seneste tre år blevet et tydeligt bevis for de unge på det meningsløse og uretfærdige i, at huset skulle tages fra dem, mener René Karpantschof, der er sociolog ved Københavns Universitet med speciale i sociale bevægelser. »Det, at Jagtvej 69 stadig står tom, har skabt en opfattelse blandt de unge af, at der var et system, som ville dem det ondt uden grund,« siger Karpantschof, der vurderer, at hele bevægelsen omkring Ungdomshuset efterfølgende har fået stor betydning for aktivistmiljøet i København. »I kampen om Ungdomshuset skete der en mobilisering af en lang række forskellige grupper, miljøer og organisationer. Så da bevægelsen stoppede som følge af, at de unge fik det nye hus på Dortheavej, var aktivistmiljøet blevet endnu større. Nu handlede det så bare ikke længere kun om et ungdomshus,« siger Karpantschof, der peger på Kirkeasyl og klimaaktivisterne under COP15 som eksempler på nye netværk, der er udsprunget af bevægelsen.