De mest udsatte områder af Nørrebro i København skal filmes, lyder et forslag, som Socialdemokraterne vil fremsætte i Københavns Borgerrepræsentation efter nytår. Forslaget kommer efter de seneste skudepisoder og stigende bandekriminalitet i bydelen.

Af Søs Lykke Sloth og Elisabeth Arnsdorf Haslund, eah@berlingske.dk
Tirsdag den 18. december 2007, 22:30

Københavnere, der opholder sig på udsatte steder på Nørrebro, skal overvåges med videokamera. Sådan lyder det i hvert fald i et forslag, som Socialdemokraterne på Københavns Rådhus vil fremsætte efter nytår. Meldingen kommer efter flere skudepisoder i bydelen – senest i sidste uge, hvor et medlem af Sjælør-banden fra Københavns Sydhavn blev dræbt af skud på Mimersgade på Nørrebro.

»En forebyggende indsats er efterhånden nødvendig med alle de problemer, der er,« siger Socialdemokraternes Jan Andreasen.

Ud over en præventiv virkning ved videoovervågningen mener han, at der vil blive opklaret mere kriminalitet ved at filme folk på gaden. I første omgang ønsker Socialdemokraterne som et forsøg at videoovervåge de gader, der er meget udsatte for kriminalitet. I forslaget ligger også mere belysning på mørke steder som Nørrebroparken og mindre veje som Rådmandsgade, Titangade og Mimersgade. Hvis det virker, skal forslaget også omhandle de store trafikknudepunkter som Nørrebrogade.

»Det handler ikke om total big brother. Og det handler ikke om hele byen. Men vi skal forsøge os frem og finde ud af, hvad der virker,« siger Jan Andreasen.

Socialdemokraterne vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afklare, hvordan forslaget i praksis kan lade sig gøre. Ifølge Datatilsynet må en offentlig myndighed som Københavns Kommune ikke videoovervåge en hel gade inden for rammerne af persondataloven. Men det må politiet.

Politiet vil i dialog
»I princippet ja,« siger chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi, der gerne vil gå i dialog med kommunen om forslaget. Men han tvivler på, at en totalovervågning af Nørrebrogade vil være hensigtsmæssigt.

»Der skal være et konkret behov, og man kunne da godt overveje det efter den seneste tids mange kriminelle episoder på Nørrebro, men man skal finde en balance. Videoovervågning skal finde sted dér, hvor det har en præventiv og opklaringsmæssig gevinst. Men der er ingen tvivl om, at det er en gevinst dér, hvor det er opsat rigtigt,« siger Per Larsen.

Han henviser til London, hvor der er videoovervågning i en en stor del af byen, hvilket spillede en afgørende rolle for opklaringen af terror-bombeangrebet. Københavns Politi har allerede selv et kamera siddende på Rådhuspladsen i København – det bruges ad hoc eksempelvis ved store demonstrationer.

Hos andre partier i Københavns Borgerrepræsentation bliver forslaget mødt med både opbakning og skepsis. Både De Radikale, Konservative og Venstre understreger, at øget overvågning ikke er den vej, de generelt ønsker at gå, men de er parate til at se nærmere på det konkrete forslag – især med henblik på at undersøge hvilke initiativer, også udover videoovervågning, der kan forbedre den nuværende situation på Nørrebro.

»Der sker nogle ting i bydelen, og vi er nødsaget til at følge med, om vi kan lide det eller ej. Jeg kan ikke lide videoovervågning, men hvis det er en nødvendighed, så lad os da prøve det,« siger Manu Sareen fra De Radikale.

SFs gruppeformand Ninna Thomsen afviser imidlertid at støtte idéen. Hun kalder videoovervågning for »en falsk tryghed« og understreger, at hun har fuld tillid til at politiet allerede overvåger områder, der er særligt udsatte for kriminalitet.