Luftforurening er meget mindre end antaget

Målefejl af Danmarks Miljøundersøgelser har overdrevet partikelforureingen i København med 15 procent.

Luften i København er meget renere end hidtil antaget.

Danmarks Miljøundersøgelser har nemlig lavet en gigantisk fejl, som har gjort, at deres tal for luftforureningen har tegnet et billede, som er langt værre end det reelt er. Det fremgår af et notat, som Danmarks Miljøundersøgelser har sendt til Miljøministeriet, erfarer Berlingske.dk

- Den 26. november 2009 blev der konstateret fejl i målingerne, skriver Danmarks Miljøundersøgelser blandt andet i notatet. 

Her fremgår det også, at fejlen skyldes, at Danmarks Miljøundersøgelser måleudstyr har målt forkert på en station på H.C. Andersens Boulevard. Partikelforureningen i København er således 15 procent mindre end Danmarks Miljøundersøgelser tidligere har sagt, erkender de selv.

Der findes i alt syv målestationer i Danmark - de tre ligger i København. Herudover en i Århus, en i Odense og to i landområder.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skal på et samråd torsdag gøre rede for sagen.