1997: Sagen om Plejebo. Her blev en plejehjemsassistent sigtet for at stå bag 22 dødsfald på det københavnske plejehjem Plejebo. Sigtelserne blev senere frafaldet, men tilbage stod et indtryk af rod i medicinhåndteringen og usikkerhed om de ældres adgang til lægehjælp.
2001: De gamle i København blev efterladt i skidt og stank uden hjælp! I seks måneder brød Københavns Kommune loven, da 31.000 hjemmehjælpsbesøg til ældre blev aflyst. Sagen kostede den daværende sundhedsborgmester, Peter Martinussen (S), hans politiske karriere, da han ikke blev genvalgt. Og selv om den tidligere SR-regering forsøgte at undgå at blive fedtet ind i skandalen ved at annoncere lovinitiativer under valgkampen, var sagen med til at underminere myten om, at Socialdemokraterne var bedst til at styre velfærdsstaten. Det udnyttede Venstres Anders Fogh Rasmussen, der efter valget kunne indtage Statsministeriet.
2003: Selv om aflysningsprocenten var faldet til 0,1 pct. af de ugentlige 90.000 hjemmehjælpsbesøg, var det ikke slut med sager i Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning. I 2003 var den gal med tilsynet med kommunens plejehjem. Kun seks ud af 128 lovpligtige tilsyn blev gennemført, og det kostede den daværende sundhedsdirektør jobbet. De lovpligtige tilsyn var ellers blevet indført som en konsekvens af Plejebo-skandalen i 1997.
2006: Lederen af omsorgshjemmet Fælledgården blev fritaget for tjeneste, efter at skjulte DR-optagelser f.eks. havde vist afføring på gulvet og ældre, der gik med samme ble i 14 timer i træk. Sagen betød, at der blev afsat flere penge til området. For nylig fik journalisterne bag optagelserne en betinget dom for at krænke privatlivets fred.
2009: Svage ældre risikerer at få besøg af 30 - og i enkelte tilfælde - 65 forskellige hjemmehjælpere på bare en enkelt måned. Ligesom mange andre af landets kommuner var København hårdt ramt af et stort sygefravær blandt de ansatte.
2010: Sagen om Hjemmeplejen Håndværkerhaven.
