EU-lande skubber rundt med roma-problemet

Andre EU-lande som Italien og Frankrig har skærpet deres politik over for indrejsende romaer fra Balkan og Østeuropa for at skræmme dem væk.

Romakvinde tigger på Strøget i København. Hun var kommet til landet fra Slovakiet for at tigge i en uge, før hun og de andre blev hentet og erstattet med nye tiggere. Fold sammen
Læs mere

At der er kommet flere romaer - eller sigøjnere som de tidligere blev kaldt - til Danmark i den seneste tid kan skyldes, at en række andre EU-lande har strammet kursen over for romaer fra Balkanlandene.

Storbritannien har i de seneste måneder også oplevet en øget tilstrømning af romaer fra især Rumænien og Bulgarien, hvilket har skabt spekulationer i britisk presse om, at romaerne nu søger længere nordpå i Europa, efter at især Italien og Frankrig har skærpet deres politik.

Italien indførte sidste en række love, der skal standse for illegal indvandring. Husejere, som lejer boliger ud til illegale indvandrere, kan risikere at få konfiskeret deres ejendom. Og Italien påråber sig samtidig retten til at udvise EU-borgere i særlige tilfælde.

Samtidig er det blev besluttet, at alle skal afgive deres fingeraftryk. Det skete efter, at EU-Kommissionen i første omgang havde protesteret mod, at de italienske myndigheder fra 2008 var begyndt at tage fingeraftryk af de godt 160.000 romaer, som menes at opholde sig i Italien.

Tvangsforflyttelser

I februar ryddede politiet den største romalejr, Casilino 900, ved Roms motorringvej, og den politik er blevet fulgt i andre byer. Godt 6.000 af de 12.000 romaer, som boede i selvbyggede lejre - nærmest slumkvarterer - i Roms udkant er blevet tvangsforflyttet til offentligt drevne opholdslejre.

Amnesty International og andre humanitære organisationer har protesteret til den italienske regering mod denne tvangsforflyttelse. Det griber ind i den personlige frihed, lyder det fra Amnesty.

Men Silvio Berlusconis højreregering har forsvaret sig med, at det alene af sundhedsmæssige hensyn er nødvendigt at nedrive roma-lejrene, der er skudt op rundt om de italienske storbyer. Desuden er den nye politik populær i Italien, hvor romaerne beskyldes for at stå bag et stigende antal tyverier og indbrud.

Ukendt antal

I Frankrig, hvor man med et vist held har formået at integrere landets »gamle« indfødte romaer, er man også begyndt at gå hårdere til værks mod romaer fra Balkan og Østeuropa. Flere roma-lejre er blevet rømmet, og en del er også blevet udvist.

Der menes at bo mellem syv og ni millioner romaer i Europa - antallet er ukendt, fordi en række lande ikke bruger denne betegnelse. Optagelsen af de central- og østeuropæiske lande har ført til, at hundredtusinder af romaer fra lande som Slovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien er rejst til Vesteuropa gennem princippet om borgernes frie bevægelighed. Men mange har heller ikke så meget andet valg.

»Romaer beskyldes for at stå bag forbrydelser, og en del af det er sikkert rigtigt,« siger Donatela De Vito, som arbejder for en godgørende italiensk organisation for romaernes levevilkår.

»Men problemet er socialt. I deres hjemmelande må mange leve en kummerlig tilværelse og blive diskrimineret.«

En EU-undersøgelse viser således, at 60 procent af Balkans og Østeuropas romaer lever i den yderste fattigdom, og at 40 procent af børnene ikke får nogen ordentlig skolegang.