Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Grundlovens ånd

Peter Kurrild-Klitgaard: Groft sagt har undertiden skoset formanden for Folketingets retspolitiske udvalg, Peter Skaarup (DF), når denne som del af den lovgivende magt har følt det magtpåliggende at blande sig i den udøvende eller den dømmende magts domæner og således, i hvert fald i ånden, komme på tværs af selvsamme grundlov, man som politiker har skrevet under på at ville respektere.