Lærredet eksploderer i flammer i et splitsekund, og så træder massive, blodrøde bogstaver frem og staver Troublemaker Studios. Så er stilen ligesom lagt, men når man har med den actionelskende, texanske flab af en filmskaber Robert Rodriguez at gøre, er det aldrig godt at vide, hvor det bærer hen kvalitetsmæssigt.
Det begynder ellers lovende i »Predators«, som producer og instruktør af kitschklassikerne »Sin City« og »From Dusk till Dawn« Rodriguez har sat sin protegé Nimród Antal til at instruere. Ud over at have et sjovt navn har Antal tilsyneladende en del kvaliteter. Fra de første billede af elitesoldater, der skrigende og sprællende falder ned fra himlen, kun for at blive reddet af faldskærme, lige før de lander i en fremmedartet jungle, spreder et klamt ubehag og en nagende uforudsigelighed sig i biografen. Meget mere kan man ikke ønske sig, når det drejer sig om dette sci fi-splatter-fænomen, der vil skrive sig ind på den filmhistoriske stamtavle for John McTiernans effektive og stemningsfyldte »Predator« med Arnold Schwarzenegger fra 1987.
Siden har flere bastarder dog ført sig frem under varemærket, »Predators 2«, »Alien vs. Predators« eller »Alien vs. Predator: Requiem«. Sidstnævnte markerede i 2007 et lavmål i forsøget på at sikre billetindtægter ved at kombinere kendte brands under den krise, der begyndte tidligt i Hollywood, da store banker trak deres investeringer.
Men som sagt. Tilbage til denne jungle, hvor et Mötley Crüe på syv mand uvist hvorfor kastes ned fra et fly. De tæller blandt andre en elitesoldat fra Sierra Leone, en gangster fra den japanske Yakuza og en amerikansk lejesoldat, hovedpersonen Royce, spillet af Adrien Brody.
Filmens feminine indslag og repræsentant for de israelske elitetropper, Isabelle (Alice Braga), kan hurtigt oplyse, at dette ikke ligner nogen jordisk jungle, og minsandten ... Hvis de ikke havde kunnet se det på naturens flora og fauna, ville de lokale før eller siden have afsløret, at de syv følgesvende er meget langt hjemmefra.
Rovdyr mod rovdyr
Snart er de på flugt fra høje, slimede uhyrer, der ud over at have infrarøde varmesyn og evnen til at gøre sig usynlige via særlige skjolde, ganske enkelt forlyster sig med at jage den underlegne menneskerace. Rovdyr, som ikke går af vejen for at flå rygraden - med kranie - ud af kroppen på deres ofre. »I virkeligheden er det os, der er rovdyrene. Vi er her som straf for at have jaget andre,« filosoferer Adrien Brody. Hans forpinte intellektuelle karakter, som vi kender fra »Pianisten«, gør ham malplaceret som machoen Royce, en slags »Hemingway møder Schwarzenegger«.
Antal forstår at spare på sine virkemidler og samtidig indhylle sit publikum i en skræmmende og suspensefyldt atmosfære. Med til at trække filmen op på tre stjerner er i øvrigt også Laurence Fishburne i rollen som excentrisk eneboer, der har overlevet »ti sæsoner« på planeten, hvilket skal forstås som »jagtsæsoner«.
Hen ad vejen forsømmer instruktøren så at følge op på de fleste af handlingstrådene, og filmens karakterer er så klichéfyldte, at de næsten fortjener at blive ædt. Med sit »menneskejagt i junglen«-plot trækker den femte film om de såkaldte »predators« på stamcellerne fra den første film, men ambitionerne er stadig for små.
