En ældre mand har mistet sin højt elskede kone og forskanser sig nu i sit hus, hvor han surt sidder og hader hele menneskeheden.
Ja, det kunne være Clint Eastwood i »Gran Torino«, men denne gang er det Carl Frederiksen – sådan hedder han i filmens danske version – der imidlertid modsat Eastwood har været kreativ nok til at forsyne sit hus med et meget stort antal balloner, hvad der tillader ham en skønne dag at flyve af sted til Sydamerika i huset for at finde et sagnomspundet vandfald.
Med sig har den vrisne gamling en blind passager, den trinde og stedse uheldige spejderdreng, Robert, som i begyndelsen irriterer ham meget. Men selvfølgelig bliver de to efterhånden venner, mens de i den hemmelighedsfulde sydamerikanske jungle oplever mærkelige og farlige eventyr konfronteret med bl.a. et stort antal talende hunde (det er noget med deres halsbånd) og en engang berømt, nu rablende gal opdagelsesrejsende bosat i et gigantisk luftskib.
Fryder børn og voksne
Det fremgår nok, at »Op« ikke ligefrem er socialrealisme. Derimod er den en computeranimeret film fra selskabet Pixar, hvor fantasien altid blomstrer fabulerende frodigt, og hvor man helst producerer venlige og opmuntrende film, der viser os, at de fleste levende væsener er gode nok på bunden – tænk på prægtige værker som »Toy Story«, »Monsters, Inc.« og »WALL-E«, der alle desuden er præget af en teknisk virtuositet, som aldrig pralende bliver sit eget formål.
Det samme gælder »Op«, der fryder både børn og voksne. De sidstnævnte vil ikke mindst værdsætte en bevægende sekvens i begyndelsen af filmen, hvor vi komprimeret og uden ord får skildret Carls lange ægteskab med Ellie frem til hendes død – det er utroligt fint og nænsomt gjort – mens begivenhederne bliver mere festligt kulørte nede i den skumle jungle, hvor det går over stok og sten med akrobatiske effekter.
Børn vil måbe betaget, og gnavne gamle mænd vil sætte så stor pris på filmens hovedperson, at de i halvanden time helt glemmer at være gnavne.
