Tre af Serbiens mest magtfulde mænd stod klar i Beograd Lufthavn, da flyet fra Kina ramte landingsbanen. Kameraerne rullede. I lastrummet stod en hvid container med Serbiens nyeste våben til at slå coronavirussen ned.
Det var en million doser vacciner fra den statsejede kinesiske producent Sinopharm. Det kinesiske og det serbiske flag vajede foran flyet, og velkomstkomiteen bestod af Kinas ambassadør, Serbiens præsident, sundhedsministeren og chefen for landets efterretningsvæsen.
Del: