Alt indhold
Tip redaktionen

»Don Carlos« for dummies

»Don Carlos« for dummies - 1

Opera som plakatkunst. Scenebillede fra Kasper Bech Holtens iscenesættelse af Verdis opera »Don Carlos«. Foto: Casper Sejersen

2 af 6 stjerner

Scene: Giuseppe Verdi: »Don Carlos«. Verdis »Don Carlos« i Kasper Bech Holtens iscenesættelse er blevet til en politisk korrekt forestilling, der i sin pædagogiske iver ender med at forvirre mere, end den opklarer. Hvis så bare musik­siden havde været helt i top...

Giuseppe Verdi brød sig ikke om den katolske kirke. Al sammenblanding af verdsligt og religiøst var ham inderligt imod, og det var dét syn på verden, han havde i hovedet, da han komponerede musikken til »Don Carlos«. Operaen, der foregår i 1500-tallets Frankrig og Spanien, blev – helt i Verdis ånd – en tidløs historie om kirken mod staten, men også om national selvbestemmelse mod imperialistisk undertrykkelse og om magt mod kærlighed. Lige relevant til alle tider. Inklusive vores egen.

For kongelig operachef Kasper Bech Holten er mesterværkets indbyggede almengyldighed imidlertid ikke nok. Det skal partout skæres ud i pap, at »Don Carlos« også har noget at sige nutiden. Derfor er hans iscenesættelse, der havde premiere på Operaen i søndags, henlagt til en nær fremtid. Derfor foregår denne »Don Carlos« – med Kasper Bech Holtens egne ord fra programnoterne – i et samfund, der »måske minder om en blanding mellem Nordkorea, Teheran og Washington D.C«. Operachefen synes åbenbart, at det er relevant at nævne verdens mægtigste demokrati i samme åndedrag som to af verdens værste terrorstater. Det er dét verdensbillede, han lægger til grund for sit ihærdige forsøg på at aktualisere Verdis sagesløse opera. Så vidt så slemt.

»Don Carlos« er beretningen om den spanske kongesøn af samme navn, der er forelsket i sin fars, Filip IIs, hustru. Samme Don Carlos har også det problem, at hans bedste ven, Rodrigo, ønsker at befri de flamlændere, der er under spansk herredømme, og der er også en led storinkvisitor, der hverken er til at hugge eller stikke i, og som repræsenterer alt det værste ved katolicismen. Handlingen er så klar, som man med rimelighed kan forlange det af en 1800-tals-italiensk opera, men resultatet af Kasper Bech Holtens politisk-pædagogiske bestræbelser bliver, paradoksalt nok, at alting bliver meget mindre tydeligt, end forlægget nogensinde har været.

Forvirringen begynder allerede i begyndelsen af 1. akt: Under en mindehøjtidelighed for den afdøde kong Karl V domineres scenen af en grim plakat, der forestiller en sovjetkommunistisk pampertype, men da prinsesse Eboli og nogle andre glade hofdamer i moderne kluns lidt senere sidder foran klostret og synger en gammel sang om en gammel maurerkonge, foregår det foran et kæmpefoto af vrede nutids-muslimer, der demonstrerer mod et eller andet (Muhammed-tegningerne?). Da kongen senere i operaen holder sin store tale, ledsages optrinnet af filmoptagelser af amerikanske præcisionsbombninger i Irak, og da Don Carlos fængsles, er det også USA, kritikken rettes mod, for kronprinsen havner i Guantanamo, of all places! Men da de stakkels flamlændere beder kong Filip om nåde for deres land, er vi igen tilbage i islam-sporet, for de undertrykte protestanter er på bedste nutids-islamistisk-terroristisk vis blevet udstyret med selvmordsbombebælter, som de komisk kluntet truer med, og da Don Carlos siger farvel til dronning Elisabeth, er det hverken kommunismen, islam eller USA, skytset rettes imod, men overvågningssamfundet som sådan, for afskeden foregår i Københavns Lufthavn (!), hvor paskontrollen, viser det sig, er blevet overtaget af brutale typer med maskingevær...

Sådan kører det bøvlet og leddeløst derudad i en iscenesættelse, hvor den politiske kritik på politisk korrekt vis er fordelt nogenlunde ligeligt til høj og lav og højre og venstre. Det hele kommer til at handle om alting og ingenting, og det er ikke engang kønt at se på, og hvis man i sin ærgrelse lukker ørerne og nøjes med at lytte, er der noget at glæde sig over, men ikke nok. Nikolai Schukoff (Don Carlos) er slemt presset i toppen, det er det værste. Randi Stene (Eboli) kan stadig skabe vokalt drama, men i luftigere passager kommer hendes stemme til kort, og Sten Byriel som storinkvisitoren har ikke helt det vokale overskud, han har haft. Så er der mere at hente hos Iréne Theorin, hvis vibrato stadig er så meget under kontrol, at hun kan give dramatisk glød til dronning Elsabeth, og på plussiden skal også nævnes Tommi Hakala, der er en bundsolid Rodrigo, og altid supergode Stephen Milling, der giver nuanceret pondus til portrættet af Filip II. At Det Kgl. Kapel og Det Kgl. Operakor under ledelse af Michael Schønwandt er opgaven voksen, skal også noteres. Verdis fornemme partitur med dets flot komponerede optrin og mesterlige udnyttelse af de dybe strygere kommer helt til sin ret.

Det er med andre ord ikke den rene jammer altsammen. Det er bare ikke godt nok. Den Kgl. Opera har brug for færre fixe ideer og flere friske stemmer, hvis den skal være i verdensklasse. Hvornår vil nationalscenen være i stand til at levere varen?

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

»Don Carlos« for dummies

Titel:
»Don Carlos«.
Genre:
Opera
Instruktør:
Kasper Bech Holten
Forfatter:
Giuseppe Verdi
Sted:
Operaen, Store Scene.

Følg Berlingske Tidende på Twitter

Ny Karriere

 

Udenrigspolitisk Nævn

Løkke vil se den "rygende pistol" i læksag

16:39| POLITIKLækagesagen er en "belastning for alle", mener statsministeren, som nu kræver at få beviserne lagt på bordet. Læs mere

Religiøse angriber Italiens ambassade i Iran

17:16| VERDEN"Død over Berlusconi" råbte en større gruppe religiøse militsmedlemmer, da de angreb Italiens ambassade i Iran. Læs mere


Nu skal indvandrere være sunde

Sygdom

17:13| DANMARKEt nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal være med til at forbedre sundhedsindsatsen for flygtninge og indvandrere i Danmark. Læs mere


Erhvervsledere støtter Løkkes familieprioritering

pix-løkke-alm

17:24| BUSINESS.DK At Lars Løkke Rasmussen (V) på det seneste har valgt at holde både barns første sygedag og vinterferie uden for sæson, får ikke det danske erhvervsliv til at finde den store kritik frem. Læs mere


guld

Lækoptagelse stammer fra DR

14:34| POLITIKDen omdiskuterede lydoptagelse i lækagen-sagen om danske jægersoldaters udsendelse til Irak stammer fra en medarbejder hos DR, oplyser stationen. Læs mere


Off piste

Italien vil fængsle lavine-bøller

16:27| VERDENOff-pistere risikerer fængselsstraf, hvis de udløser dødbringende laviner. Læs mere


MGP Melodi Grand Prix 2010

Grand Prix-vindersang er genbrug

17:48 |  KULTUR Vindersangen i weekendens Melodi Grand Prix blev sidste år erklæret for dårlig til deltagelse i både Sverige og Danmark. Læs mere


Foto: Claus Bjørn Larsen

Palm advarer Super-Brian: For farligt

17:30 |  SPORTEN.DK Boksepromotor Hans Henrik Palm mener, at Brian Nielsen bør holde sig fra at bokse mod Evander Holyfield. Læs mere


BM INDLAND

Elever i 3. klasse skal lave projektopgaver

16:58 |  DANMARK Fremover bør elever helt ned til 3. klasse arbejde med en stor projektopgave, mener Skolerådet. Læs mere


Foto: Action Images

Gazza anholdt igen igen

16:52 |  SPORTEN.DK Den tidligere engelske fodboldstjerne Paul Gascoigne er blevet smidt bag lås og slå to gange på to døgn. Læs mere

Løkke slukkede en kraftig ildebrand, men der er stadig gløder


Reddet efter 4 uger i ruinerne


Jacksons læge i retten

På business lige nu