Coronakrisen har ændret vores handelsmønstre markant: »Det er en voldsom udvikling«

I 2019 var det kun knap hver tiende dansker. Men under coronakrisen er det gået amok, og nu er det hver fjerde, der gør det mindst én gang om ugen. Særligt i hovedstadsregionen er nethandlen gået amok, viser ny undersøgelse.

Nethandel er blevet en del af dagligdagen for langt flere danskere under coronakrisen, viser ny undersøgelse. Patrick Kovarik/EPA/Ritzau Scanpix

Lukkede butikker og frygt for coronasmitte har været med til at ændre danskernes handelsmønstre markant og gjort nethandel til en del af dagligdagen for langt flere.

I foråret 2019 var det kun omkring ni procent, som handlede online hver uge. I dag er det 25 procent. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for fagforeningen Business Danmark.