En bedre dansk karakterskala

Er det forsvarligt at indføre et nyt dansk karaktersystem, som gerne skulle kunne holde de næste mange år, hvis systemets udformning ikke er ordentligt gennemtænkt og hviler på tvivlsomme argumenter og antagelser? Kronikørerne mener nej. 12-skalaen dur simpelt hen ikke. I stedet foreslår de en 10-skala, der er letforståelig og internationalt anvendelig.

Mandag 12. december afholdt Undervisningsministeriet en konference om den ny karakterskala til erstatnig af 13-skalaen, som foreslået i karakterbetænkningen fra november 2004 (pub.uvm.dk/2004/karakterer). Bertel Haarder lagde klart op til en heltekåring af den nye skala, idet konferencen ikke levnede megen plads til kritik af forslaget, på trods af at mange mener, at den nye 12-skala er unødigt kompliceret samt uegnet til at imødekomme de krav, som den øgede internationalisering af uddannelsessystemet stiller.

Da den samme karakterskala ønskes anvendt overalt i uddannelsessystemet, berører spørgsmålet både elever, studerende og deres familier samt deres fremtidige uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Spørgsmålet er derfor af bred relevans for samfundet, og en ny karakterskala bør være simpel og letforståelig for alle. Den øgede udveksling af studerende med udlandet gør, at det er på tide at erstatte den gamle 13-skala - dens fortjenester ufortalte - med en ny internationalt anvendelig karakterskala.

I udlandet anvendes et væld af forskellige skalaer, mange med talværdier, som f.eks. 1-5 (Østrig) eller 0-10 (Italien), men også med bogstaver, som f.eks. den nordamerikanske skala fra A til F. Karakterkommissionens forslag går derfor fornuftigt nok ud på at tage udgangspunkt i den europæiske ECTS-skala, der, som det fremgår af de to første kolonner i tabellen, er en bogstavskala.

Der er imidlertid lang tradition i det danske uddannelsessystem for at anvende talskalaer, som tillader udregning af karaktergennemsnit. Den nye 12-skala, som ses i tredje kolonne af tabellen, går fra -3 til 12, og har spring af størrelse enten 2 eller 3 mellem de forskellige værdier. Denne noget aparte udformning af skalaen gør den unødigt kompliceret i forhold til de syv karaktertrin, den repræsenterer, og gør den uegnet til at sikre international sammenlignelighed af karaktererne, uanset at den er baseret på ECTS-skalaen.

I stedet foreslår vi, som angivet i fjerde kolonne, en simplere 10-skala, som umiddelbart vil appellere til de fleste. I den sidste kolonne ses, hvorledes denne skala fremkommer ved en simpel omregning fra procent rigtige svar ved skriftlige prøver, et punkt som altid har voldt problemer ved 13-skalaen. 10-skalaen er karakteriseret ved, at de fem beståelseskarakterer 6-10 er adskilt af lige store spring, i modsætning til 12-skalaen, som har de største spring mellem midterkaraktererne 4, 7 og 10.

Disse store spring i midten af 12-skalaen fører til en alt for kategorisk opdeling i en god, middel og dårlig gruppe, som unødigt forstærker den forgrovning af karaktergivningen, der følger af at gå over til en skala med kun syv trin i modsætning til 13-skalaens ti trin. Da de fleste karakterer netop falder i midtergruppen, vil den grovere opdeling give anledning til langt flere vanskelige afgørelser ved karaktergivning. Dette forhold vil også føre til karakterglidning, stik imod hvad der anføres i betænkningen, selv om kommissionen prøver at retfærdiggøre de store spring med et krav om en »klar trindifferentiering«, samtidig med at hullerne mellem karaktererne angiveligt skal udfyldes i forbindelse med den »formative evaluering« af eleven. Skalaen er altså så grov i midterområdet, at der kræves en supplerende udtalelse til eleven for at vurdere præstationen korrekt. Det må siges at være noget af en indrømmelse fra en Karakterkommission! Mens 13-skalaen er en absolut skala, så er ECTS-skalaen en relativ skala, hvor der tilstræbes en bestemt karakterfordeling blandt dem, som består en given prøve. Den procentvise fordeling på de fem beståelseskarakterer A-E er således lagt fast til 10 procent (A), 25 procent (B), 30 procent (C), 25 procent (D) og 10 procent (E). De tre midterkarakterer (B-D) udgør altså tilsammen 80 procent af de beståede karakterer i overensstemmelse med sædvanlig praksis for karaktergivning. Dette gælder også for 13-skalaen, hvor der i praksis tilstræbes en tilsvarende procentdel af karakterer i midterområdet, uanset at 13-skalaen er absolut defineret.

Dette kompromis mellem en relativ og absolut karakterskala forsøger Karakterkommissionen at indbygge i den nye 12-skala ved at forudsætte, at sværhedsgraden af given prøve kan fastlægges på en sådan måde, at der opnås en bestemt fordeling på de fem beståelseskarakterer, samtidig med at karaktererne afspejler graden af målopfyldelse i forhold de opstillede mål for prøven. Derved lægges en særlig byrde på den enkelte underviser med hensyn til udformningen af prøven, selv om det, som nævnt, ikke er særlig langt fra gældende praksis for 13-skalaen.

Hvis den endelige udformning af 12-skalaen nu byggede på pædagogisk velfunderede og alment acceptable principper, kunne forslaget måske gå an, men netop på dette punkt snubler Karakterkommissionen i sin argumentation. I stik modsætning til ECTS-skalaen antager kommissionen, uden argument, at de beståede præstationer skal være nogenlunde ligeligt fordelt inden for beståelsesintervallet. Dette må fortolkes på den måde, at de fem beståelseskarakterer 2, 4, 7, 10 og 12 skal forekomme nogenlunde lige hyppigt, altså med 20 procent hver. Karakterkommissionens formand, Katherine Richardson, forsøgte ganske vist at tilbagevise dette punkt ved konferencen, men i betænkningen gentages udsagnet om en ligelig fordeling af beståelseskaraktererne flere gange i det pågældende afsnit, og det bekræftes af et udsagn i samme afsnit, som siger, at ca. 80 procent af dem, som består, skal opnå næsthøjeste karakter eller lavere.

Konsekvensen af denne antagelse er, at de 20 procent bedste danske studerende skal konkurrere mod de 10 procent bedste udenlandske studerende, som får karakteren A efter den internationale definition af ECTS-skalaen. På samme måde ville der blive en uheldig overvægt af danske studerende med laveste beståelseskarakter set i forhold til ECTS-skalaen. Ud over at kompatibiliteten med ECTS-skalaen dermed er brudt, så vil antagelsen om ligefordeling af de beståede karakterer altså få særdeles uheldige konsekvenser for mange danske studerende. Nuvel, da kommissionsformanden har signaleret retræte på dette punkt, kan det vel nå at blive rettet op, inden bekendtgørelserne skrives, men det illustrerer med al ønskelig tydelighed den mangel på klarhed i argumentationen, som præger netop det afsnit af karakterbetænkningen, hvor den nye 12-skala indføres.Når man betænker, at hovedargumentet for at indføre en talskala er hensynet til at kunne foretage gennemsnitsberegning af karakterer, så er det forbløffende, at betænkningen ud over udsagnet »Skalaen giver mulighed for gennemsnitsberegning« ikke berører forslagets konsekvenser på dette punkt, når undtages et bilag, som vedrører overgangsproblemer fra 13-skalaen til den nye skala. Der er faktisk nok af problemer at forholde sig til på dette punkt, hvilket kommissionsformanden da også medgav i forbindelse med sin præsentation på konferencen. F.eks. er gennemsnittet af topkarakteren 12 og bundkarakteren -3 lig med 4,5, hvilket er et godt stykke over beståelsesgrænsen 2. Faktisk skal der kun et 7-tal til at trække -3 op på bestået. I modsætning hertil er gennemsnittet af top- og bundkarakteren i 13-skalaen lig med 6,5, altså kun lige over beståelsesgrænsen, mens det tilsvarende gennemsnit for 10-skalaen er 5, altså lige under beståelsesgrænsen. Disse forskelle i vægtningen af bundkarakteren mellem de forskellige skalaer kunne nok fortjene en nærmere diskussion, uanset at laveste dumpekarakter forhåbentlig forekommer sjældent.

Er det forsvarligt at indføre et nyt dansk karaktersystem, som gerne skulle kunne holde de næste mange år, hvis systemets udformning ikke er ordentligt gennemtænkt og hviler på tvivlsomme argumenter og antagelser? Vi mener, i modsætning til landets undervisningsminister, at svaret er nej.