Skulpturerne fortæller historier om, hvordan vi udnytter vores kroppe

Glyptoteket viser et udvalg af brygger Carl Jacobsens skulptursamling af nøgne skikkelser i mytologiske gevandter. Gedigen udstilling om fransk 1800-talskunst og om, hvordan mennesker iscenesætter sig selv gennem kroppens stillinger.

Glyptotekets udstilling af fransk 1800-tals skulptur er en fortælling om, hvordan vi bruger og betragter kroppen. Både dengang og nu. Den store skulptur i baggrunden fortæller historien om, hvordan en sirene, i græsk mytologi en kvinde med fuglekrop der lever på havet, bortfører en ung mand, hun er forelsket i. Uagtet det bliver en kort fornøjelse, for når han bliver trukket ned i vandet, mister han livet. Pressefoto

Vi lever i en kropsfikseret kultur. Kroppen er i centrum for vores selviscenesættelse og begær. Kroppen i sig selv er vigtig, men lige så betydningsfuld er udsmykningen af den og vores positurer. Hvad kan vi aflæse af andre menneskers kropssprog? Hvordan bliver man selv vurderet og fortolket? I TV-serier og realityshows bruges kroppes overdrevne positurer og ansigternes teatrale mimik til at tydeliggøre fortælling og følelser.

Der kan være flere grunde til at indtage en positur, der traditionelt anses for yndefuld. Denne kvinde gør det, fordi hun lytter til en konkylie. Marmorskulpturen er udført af den franske billedhugger Jean-Baptiste Carpeaux omkring 1864. Pressefoto

Sådan har det nu også været tidligere. På en intens og eksklusiv udstilling på Glyptoteket vises en række skulpturer fra 1800-tallet og omegn, hvor billedhuggerne netop arbejder med at fortælle deres historier gennem et tydeligt kropssprog. »Perfect Poses?« hedder udstillingen og refererer dermed indirekte også til modeverdenen som et spejl af den rigtige verden: Det gælder om at se godt ud og posere i attraktive udgaver af os selv.