Barack Obamas præst, Jeremiah Wright, er ikke bare en skør præst. Han er en fremtrædende skikkelse i en landsdækkende venstrereligiøs bevægelse, som prædiker, at USA er et racistisk og imperialistisk samfund.

Af Henrik Fogh Rasmussen Kommentator
Onsdag den 7. maj 2008, 22:30

Den amerikanske regering opfandt HIV-virussen for at udrydde de sorte. USA var selv skyld i terrorangrebene den 11. september på grund af landets imperialistiske udenrigspolitik. Gud forbande Amerika!

Sådan kan man sammenfatte en række af de prædikener, som Barack Obamas præst, Jeremiah Wright, har holdt gennem de sidste par år. Hvis der bare var tale om en enkelt skør præst, ville de fleste vælgere formentlig trække på skuldrene med henvisning til, at deres egen præst måske også en gang imellem siger ting, som de ikke er enige i. Problemet for Obama er, at Wright ikke bare er en skør præst. Han er en fremtrædende skikkelse i en landsdækkende venstrereligiøs bevægelse, som vitterlig prædiker, at USA er et racistisk og imperialistisk samfund.

Udover Wright omfatter bevægelsen blandt andre prædikanterne Louis Farrakhan, Jesse Jackson og Al Sharpton. Farrakhan har udmærket sig med teorier om, at det var bevidst sabotage og ikke orkanen Katrina, som i 2005 fik digerne i New Orleans til at bryde sammen. Jackson og Sharpton er mindre rabiate end Farrakhan, men begge prædikanter beskyldte åbent Bush-administrationen for racisme i forbindelse med Katrina, og de toner jævnligt frem på TV med nye »beviser« på de amerikanske myndigheders racisme. For eksempel var både Jackson og Sharpton med til at organisere en stor demonstration i byen Jena i Louisiana sidste efterår i protest mod det amerikanske retssystem, som de mener diskriminerer imod sorte.

Forestillingen om USA som et racistisk samfund er muligvis almindeligt accepteret blandt fans af Michael Moore og Lars von Trier, men de fleste amerikanere kan godt se, at USA har ændret sig betydeligt, siden racelovene blev ophævet for mere end 40 år siden.

De venstrereligiøse peger ofte på, at sorte udgør under 13 procent af den samlede befolkning, men hele 38 procent af de indsatte i fængslerne i USA. Men de glemmer, at sorte begår 39 procent af alle voldsforbrydelser. Det er ikke race, men kriminelle handlinger, som sender folk i fængsel i det moderne USA.

Samtidig er det værd at påpege, at George W. Bush er den første præsident nogensinde, som har givet tunge ministerposter til sorte. (Bill Clinton udpegede flere sorte ministre end Bush, men aldrig til de tungeste poster i regeringen.) Alene på den baggrund er det absurd at beskylde Bush-administrationen for racisme.

Amerikanerne er trætte af de venstrereligiøses evige prædikener om racisme, og netop derfor er Barack Obama blevet den nye stjerne i amerikansk politik. Obama kritiserede Bush-administrationens håndtering af katastrofen i New Orleans, men han sagde også direkte, at »kluntetheden var farveblind«. De venstre­religiøse råber »racisme«, men på Obamas store vælgermøder er mottoet, at »race betyder ikke noget«.

Tidligere i år skrev den konservative kommentator Jeff Jacoby, at Obama var »uendeligt langt at foretrække« frem for »de professionelle raceaktivister« Sharpton og Jackson, »hvis faste virkemidler er sort offermentalitet og hvid skyldfølelse«. På samme tidspunkt viste meningsmålingerne, at Obama ville slå John McCain med op til otte procentpoint.

Men så begyndte medierne at interessere sig for Obamas præst, og nu er McCain halet kraftigt ind på Obama i meningsmålingerne. Samtidig viser exit-målinger fra denne uges primærvalg i North Carolina og Indiana, at Jeremiah Wrights prædikener fik mange vælgere til at stemme på Hillary Clinton.

Obamas nære forbindelse med et ledende medlem af den venstrereligiøse bevægelse har rejst tvivl om hans vilje og evne til at lukke munden på prædikanterne. Obama har taget afstand fra Wright, men hvis han skal gøre sig forhåbninger om at blive præsident, så er han nødt til mere definitivt og effektivt at modsige hele den venstrereligiøse bevægelse og vise, at race rent faktisk ikke betyder noget i det moderne USA. Det vil gøre ham upopulær hos kultureliten, men der er betydeligt flere stemmer at hente i Florida, Ohio og Pennsylvania end ved filmfestivalen i Cannes.