Peje Emilsson: I Danmark får private skoler lavere statsligt tilskud end de offentlige. I Sverige har man en kombination af offentlig finansiering – lighed for alle – med kvalitetskrav på den ene side og en mængde af udbydere i fri konkurrence på den anden. Det forener en gammel nordisk lighedsambition med markedet og frie valg – og resultaterne og tilfredsheden er i top.

Af Peje Emilsson, stifter og bestyrelsesformand, Kundskapsskolan
Onsdag den 16. september 2009, 22:30

Den danske model med private skoler blev tidligere anvendt som eksempel i den svenske debat. Men mens Danmark har en ordning med lavere offentlige tilskud til private skoler og mulighed for at supplere med elevbetaling, går den svenske model med skolepenge – som blev indført i 1992 – helt ind for at give lige vilkår mellem offentlige skoler og uafhængige skoler.

I Sverige skal alle skoler – både de offentlige og de uafhængige – følge den samme nationale læseplan. Kravene er således de samme.

Uafhængige skoler, der har opnået tilladelse, finansieres med et offentligt bidrag – såkaldte skolepenge – for hver elev, som vælger den skole. Tilladelse til at drive skole i en given kommune gives af en national myndighed, Skoleinspektionen, ud fra visse kriterier. Først og fremmest skal skolens virksomhed flugte med den nationale læseplan, inklusive dens værdigrundlag. Endvidere skal elevgrundlaget i kommunen være sådan, at flere konkurrerende skoler kan eksistere. Men kommunen kan ikke nedlægge veto mod etableringen af en uafhængig skole. Skolepenge betales af den pågældende kommune og skal modsvare gennemsnitsudgiften for en elev i kommunens egen skole. De uafhængige skoler øger altså ikke de offentlige udgifter, men omfordeler blot det offentlige skolebudget ud fra forældrenes og elevernes frie valg.

Uafhængige skoler må ikke opkræve ekstra elevafgifter, og de må heller ikke vælge mellem eleverne, men skal tage dem ud fra et strengt først til mølle-princip. Det er op til den enkelte uafhængige skole selv at udforme undervisningen efter egne pædagogiske principper for at opfylde den nationale læseplans mål, men de er naturligvis forpligtet til at gennemføre de nationale tests i de forskellige fag, som gælder for hele skolevæsenet.

Den svenske model betyder, at alle elever og deres forældre har ret til at vælge frit mellem offentlige og uafhængige skoler uanset størrelsen af deres tegnebog. De uafhængige skoler kan drives som stiftelser, foreninger eller som kommercielle selskaber, der stræber efter overskud.

Før reformen gik mindre end én procent af Sveriges grundskoleelever i private skoler, finansieret ved egenbetaling. I dag går hver tiende grundskoleelev og hver femte gymnasieelev i en uafhængig skole. I visse svenske kommuner og regioner er andelen af elever i uafhængige skoler tæt på 50 procent. Ca. halvdelen af de uafhængige skoler adskiller sig fra de offentlige skoler ved at tilbyde en anden pædagogik.

Kundskapsskolan, der begyndte sin virksomhed i 2000, er et eksempel herpå.

Vi er et af Sveriges største friskoleselskaber med 32 skoler for elever i alderen 12 – 18 år i Syd- og Mellemsverige. Vi har ca. 10.000 elever og næsten 700 lærere. Vores unikke uddannelseskoncept, med en helt personlig udformet uddannelse, har vakt stor interesse i både ind- og udland. Næste år regner vi med at være i gang med to såkaldte sponsorerede Academy-skoler i England.

Hos os følger hver elev en egen studieplan for at nå sine individuelle mål for hver termin. Vi opmuntrer eleverne til at sætte sig store mål – og hjælper dem aktivt til at nå målene. Et unikt webbaseret undervisningsmateriale med næsten 50.000 websider, et specielt udformet elevdokumentationssystem, der kan bruges af lærere, forældre og elever samt standardiserede værktøjer for lærernes forberedelse, gør det muligt for lærere at bruge 50 procent mere tid på eleverne sammenlignet med lærere i de offentlige skoler. Vores lærere har således 30 timer med eleverne i gennemsnit per uge mod 20 timer i de kommunalt drevne skoler. Resultaterne af skolepengereformen, de uafhængige skoler og Kundskapsskolans virksomhed har været meget positive.

Et vigtigt resultatmål er den såkaldte meritværdi, der er et gennemsnit af de samlede karakterer. Den maksimale meritværdi for grundskolen er 320 point. Gennemsnittet for alle skoler i Sverige – offentlige og uafhængige – var sidste år 209 point, mens gennemsnittet for de uafhængige skoler var 226. Kundskapsskolans meritværdi ligger på 236 point.

Her bør det erindres, at de uafhængige skoler ikke kan vælge deres elever. Vi tager imod alle, der søger os. Til Kundskapsskolan kommer alle slags børn og unge – både de meget studiemotiverede og de, som ikke får tilstrækkeligt med støtte og hjælp i den kommunale skole, der bygger på en anonym ’gennemsnitselev’, som ikke findes.

I Kundskapsskolan behøver vi – takket være vores helt personlige uddannelseskoncept – ikke se elever som ’stærke’ eller ’svage’. Vi ser dem som individer med forskellige behov og forudsætninger, der alle, med skolens støtte, kan sætte høje personlige mål og nå dem. Og hele tiden lære mere, end de selv og »systemet« troede var muligt!

Min hensigt med at starte Kundskapsskolan var at vise, at det er muligt at drive skole til samme pris og på samme vilkår som de kommunale skoler – men med bedre resultat. Det har vi bevist i de ni år, vi har været i gang.

Men vores og de øvrige uafhængige skolers indsats kommer også eleverne i de kommunale skoler til del. Blandt andre Institutet för Framtidsstudier har påvist, at de offentlige skoler fungerer bedre og mere effektivt i kommuner, hvor der også er uafhængige skoler. Hvorfor? Fordi konkurrencen med de uafhængige skoler om eleverne tvinger dem til at blive bedre. Konkurrencen virker faktisk.

Adskillige studier har vist, at forældre, elever og lærere i uafhængige skoler er mere tilfredse end i de kommunale skoler. Svensk Kvalitetsindex (SKI) præsenterede i sommer en undersøgelse, der konkluderede, at lærernes tilfredshed med deres arbejde var »signifikant højere« i de uafhængige skoler sammenlignet med de kommunale. Og de uafhængige skoler har samme økonomiske ressourcer som de offentlige.

At kunne skabe overskud beviser, at virksomheden er innovativ og har høj kvalitet. Overskud er ikke målet, men midlet, for at skabe en skole. Da det kræver investering af både penge og arbejdskraft, ville det være urimeligt om ikke ejerne kunne få det tilbage med »renter« hvis virksomheden skaber en højere værdi – både for brugerne og for skatteyderne. Og det gør vi. På samme måde som et privat selskab kan skabe overskud og udbetale denne til sine ejere ved at opføre skoler eller trykke skolebøger, hvilket betales med offentlige midler – må det være muligt at skabe overskud ved at organisere selve undervisningen.

Den svenske skolepengemodels kombination af offentlig finansiering – lighed for alle – med kvalitetskrav på den ene side og en mængde af udbydere i fri konkurrence på den anden, forener en gammel nordisk lighedsambition med markedet og frie valg. I Sverige gælder det nu om at tilpasse dette princip til de andre områder af velfærdssektoren, navnlig sygepleje og ældreomsorg. Systemet med skolepenge er beretningen om en ny model for det, som også kaldes »public-private partnership«, men som nu gælder for andre – og for mennesker vigtigere - områder end byggeri af veje.