Sofie Carsten Nielsen: Vi tror, at Danmark altid har været det land, der var bedst til ligestilling. Her er plads til homoseksuelle, handicappede – og ja, kvinder arbejder. Og nu må de andre lande da snart komme ind i det 21. århundrede. Men faktisk er det EU, der har skabt den ligestilling, som vi danskere er så stolte af. Det er EU, der gør Danmark til et bedre land at bo og arbejde i.

Af Sofie Carsten Nielsen, EP-spidskandidat (R), magsain@berlingske.dk
Søndag den 24. maj 2009, 22:30

Det var EU, der sørgede for ligeløn tilbage i 70erne. Det var EU, der sikrede gravides rettigheder på arbejdsmarkedet, og i dag er det EU, der skal sikre mænd samme ret til barsel som kvinder. Det samme gælder ligebehandling for homoseksuelle og handicappede.

Gennem EU kan vi forbedre ligestillingen i Danmark, så lad os komme i gang med at gøre noget ved det! Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet 7. juni, vil jeg have flere kvinder i bestyrelserne i de danske virksomheder og øremærke 14 ugers barsel til fædre – præcis som 14 uger i dag er øremærket til mødre. Jeg vil give job til handicappede og stoppe hatecrimes mod homoseksuelle. Ligestilling kommer ikke af sig selv. Det kræver mere end frivillighed. Mere end postkort og pjecer.

Ligestilling er en forudsætning for økonomisk vækst, velfærd og velstand. Og ligestilling betaler sig. I kroner, øre og euro. Studier viser, at virksomheder, hvis ledelser er mangfoldigt sammensat, klarer sig bedre end de, der blot består af hvide, gamle mænd i sære jakkesæt.

Et eksempel på, at ligestilling betaler sig, er en lille virksomhed, der ligger i Maribo, som laver udstyr til landets hospitaler. Maribo-virksomheden tilbyder tilpassede arbejdsopgaver til handicappede, og det betaler sig for Maribo-virksomhedens bundlinje, ligesom de handicappede medarbejdere er glade for deres arbejde. Et andet eksempel er en virksomhed fra Holstebro, som sælger hobbyartikler, hvor næsten hver femte medarbejder er ansat på særlige vilkår i fleks- og skånejob. Igennem de ti år, Holstebro-virksomheden har eksisteret, har den tjent gode penge på sin fleksibilitet.

Som samfund kan vi risikere alvorlige problemer med vækst og mangel på arbejdskraft, hvis vi ikke får mere gang i ligestillingen. Ifølge en helt ny EU-rapport vil antallet af ældre i EU næsten være fordoblet i 2060. Den ’arbejdsduelige’ befolkningsgruppe (alle mellem 15 og 64 år) vil falde med 15 procent frem mod 2060. En konsekvensberegning viser, at fx Danmark, Sverige og Østrig i 2060 må punge ud med yderligere 4 procent på statsbudgettet blot for at opretholde samme velfærds­niveau som nu. For Spanien, Irland og Belgien er tallet 7 procent. Det er med andre ord rigtig dyrt. Løsningen er mere ligestilling gennem EU.



Hvis vi ser på kvinderne, så står mere end 41 procent af de europæiske kvinder uden for arbejdsmarkedet. Det har vi simpelthen ikke råd til. Især ikke når kvinderne er bedre uddannet end mændene. Når familier får børn, falder kvindernes beskæftigelse med 12 procent, mens mændenes stiger med 7 procent. Det er jo helt galt.

Det hænger sammen med, at kvinderne laver mest husarbejde. De bruger gennemsnitlig 25 timer om ugen, mens mændene bruger under 8 timer. Og det hænger sammen med, at det primært er kvinderne, der tager barsel. Endelig hænger det sammen med, at der er alt for få daginstitutioner i Europa. I 17 EU-lande bliver under en tredjedel af børnene passet i daginstitutioner. Og så er der lønnen. Når kvinder tjener 15 procent mindre end mænd, vil det fortsat kunne betale sig, at det er kvinderne, der opgiver karrieren, går ned i tid og passer hjem og børn.

Nogle kvinder fravælger simpelthen børnene. Fødselsraterne er helt i bund i mange af de central- og østeuropæiske lande. I Sydeuropa taler man direkte om en »fødselsstrejke«. Betingelserne for børnefamilier er så ringe, at mange fravælger at få børn eller blot får ét enkelt. Det har vi heller ikke råd til.



Alle disse tal skriger på handling. Når kvinderne både skal arbejde mere og føde flere børn, må mændene på banen. Første skridt er derfor, at forældrene deler barslen.

Jeg foreslår som kandidat til Europa-Parlamentet, at fædrene ligestilles med mødrene ved at få samme ret til 14 ugers øremærket barsel, som mødrene har i dag. Det er godt for børnene at få tilknytning til begge forældre. Og det er godt for parforholdet.

Undersøgelser peger på, at skilsmisseraten falder, når fædrene tager en større del af barselorloven. Og endelig er det godt for lige karrieremuligheder og lønniveau. Fædrene kommer til at stå stærkere i hjemmet, og kvinderne stærkere på arbejdsmarkedet. Samtidig skal der oprettes barselsfonde i alle lande, så færre fravælger børnene, fordi de ikke kan finansiere deres barsel.

Næste skridt er så flere og bedre pasningsmuligheder for børnene. Jeg kender et forældrepar med to karrierer, der tog til München for at arbejde. Men der var ingen børnehave til barnet, og au pair-pige fra lande uden for EU skal man være tysk statsborger for at få. Forældreparret måtte hente de pensionerede danske bedsteforældre ned for at passe deres lille pige, alt imens de spurgte sig selv, hvad tyske kvinder mon gør? Jo, de går såmænd derhjemme!

Medlemsstaterne i EU har lavet målsætninger om flere og bedre børnepasningsmuligheder, men det slår sløjt til med at opfylde dem. Ifølge Europa-Kommissionens evaluering er flertallet af medlemsstater langt fra at nå målene. I en stor del af de lande, der har daginstitutioner, er institutionerne for dyre, og åbningstiderne passer ikke til fuldtidsarbejde. Og for få lande har institutioner, der er tilpasset forældre med skæve arbejdstider.

Endelig er pasningsmulighederne i nogle lande af en så dårlig kvalitet (personalet er ikke uddannet, eller der er alt for mange børn pr. voksen), at mange forældre ikke vil benytte sig af tilbuddene.



Det er vigtigt, at EU bliver ved med at presse på for at få medlemslandene til at leve op til deres egne målsætninger – for vores egen skyld. For det kan godt lade sig gøre at forene arbejdsliv og familieliv. Hvis blot politikerne sørger for de rette rammer. Sverige og Finland ligger højt i EU-sammenhæng – både med hensyn til erhvervsfrekvens for kvinder og med fødselsrater, daginstitutioner og barsel til mænd.

Vi tror, at Danmark altid har været det land, der var bedst til ligestilling. Her er plads til homoseksuelle, handicappede – og ja, kvinder arbejder. Og nu må de andre lande da snart komme ind i det 21. århundrede. Men faktisk er det EU, der har skabt den ligestilling, som vi danskere er så stolte af. Det er EU, der gør Danmark til et bedre land at bo og arbejde i.

Det er EU, vi må sætte vores lid til i forhold til at løse Europas udfordringer på ligestilling og demografi. Ligestilling kommer ikke af sig selv. Det kræver mere end frivillighed. Mere end postkort og pjecer. Mere Europa giver mere ligestilling.