Søndag aflagde Birthe Rønn Hornbech regnskab for regeringens integrationspolitik og tegnede fremtidens udfordringer. »Virkeligheden er,« skrev Birthe Rønn, »at det hele tiden går fremad med integrationen.« I dag svarer Farshad Kholghi igen – og han er uenig: integrationsprojekterne er dyre og dårlige. I stedet skal følgende 20 punkter iværksættes.

Af Farshad Kholghi - skuespiller og debattør
Onsdag den 1. april 2009, 22:30

»I Danmark har vi religionsfrihed, og derfor skal du ikke gøre grin med islam i dine klummer,« oplyste den etniske taxachauffører, da han genkendte mig i bakspejlet. Jeg forsøgte at forklare ham religionsfrihedens betydning og nogle andre – for ham – tilsyneladende fremmede begreber som ytringsfrihed, kritisk tankegang og i det hele taget »demokrati«. Men det, der virkelig fik mit integrationsalarmsystem til at hyle, var, da han stolt fortalte: »Jeg er med i fædregruppen.«

Vi har et problem, når en pædagog til et foredrag spørger mig om, hvad hun skal gøre, når den femårige Muhammed slår sin jævnaldrende ven Peter i hovedet med en legetøjslastbil og siger: »Du er beskidt, fordi du spiser svin.« Vi har et problem, når en skolelærer fortæller mig om en vred etnisk far, der truer med vold, fordi hans datter har deltaget i gymnastik og derefter har været i bad sammen med de andre piger i sin klasse.

Mine foredragsturnéer og samtaler med mennesker rundt om i landet beriger mig desværre med utallige af den slags historier. Problemet er, når disse undervisere ikke ved, hvad de skal gøre, så de af angst for konflikter lader Muhammed slå Peter og kalde ham beskidt, eller de eftergiver den vrede fars ønske og fratager pigen sin ret til at dyrke gymnastik.

Hvis jeg var integrationsminister, ville jeg øjeblikkelig revurdere de kostbare integrationsprojekter, som tydeligvis ikke er i stand til at give de nødvendige resultater, og i stedet bruge penge på iværksættelse af følgende 20 punkter:



1 Screene alle de såkaldte integrationskonsulenter for deres forståelse af de grundlæggende demokratiske værdier.

2. Fyre 99,9 procent af disse såkaldte integrationskonsulenter, der tror at religionsfrihed betyder indskrænkning af ytringsfrihed.

3. Nedlægge alt, hvad der findes af integrationsråd og integrationskonsulenteri. Samfundet har brug for dygtige skolelærere, der er klædt på til at tackle de etniske børns problemer og ikke mindst deres forældres mentalitet og ikke selvbestaltede integrationskvaksalvere.

4. Farvel til imamer og organisationer med et religiøst udgangspunkt. Staten skal ikke blåstemple deres sharia-venlige holdninger ved at bruge dem som rådgivere. Imamernes mål, som gang på gang er blevet bevist og er tydeligere end Stein Baggers svindelnumre, fører ikke til en demokratisk dannelse af børn med muslimsk baggrund, men derimod til en islamisering af dem.



5 Etablering af et stærkt netværk af højtudannede og sekulære kræfter i og uden for Mellemøsten, der kan fungere som en hjælpende hånd. Vi må stræbe efter det allerbedste. Vi skal gøre disse sekulære mænd og kvinder, der kæmper for frihed og demokrati i de islamiske lande, til nye forbilleder. Desværre har vi i stedet i mange år gjort deres undertrykkere til forbilleder.

6. Alle danske folkeskoler skal have tre procent børn af anden etnisk baggrund. Denne lov vil øjeblikkeligt afskaffe de såkaldt sorte skoler i de danske storbyer og vil skaffe arbejde til mange arbejdsløse buschauffører, der skal transportere børnene ud fra Nørrebro og sætte dem af i de små landsbyskoler syd for Slagelse. Rejsetiden skal bruges på intensiv lektiehjælp og demokratisk dannelse gennem leg, rollespil, debat, spil og læsning.

7. Hver eneste dysfunktionel familie skal have tilknyttet to velfungerende danske familier som hjælpefamilier. At være hjælpefamilie kræver, at familierne er etnisk danske, bor langt væk fra ghettoen og har økonomisk og psykologisk overskud til på ærlig vis at virke som vejledere for både familien og dens børn.

8. Afskaffe modtageklassen. Nyankomne børn skal fra dag ét blandes med danske børn. Gennem leg og venskaber tilegner børn sig både sprog, kultur og tillid.

9. Mens disse børn kæmper for at følge med i den almindelige klasse, skal de modtage daglig ekstra lektiehjælp og ugentlige timer, hvor der undervises i demokratiske grundværdier, sprog, kultur og historie samt alle de ’ubetydelige’ kulturdetaljer. Målet skal være, at Hassan ligesom Hans skal uddannes til at forstå, hvad der står imellem linjerne.



10 Psykologisk og sproglig screening af alle utilpassede børn med anden etnisk baggrund - helt fra børnehavealderen. Der er mange børn i disse familier, som er udsat for psykisk og fysisk vold, pædofili og ikke mindst krigstraumer, som de enten selv har oplevet, eller som er påført dem via forældrene. Danmarks nationalsygdom nummer ét, berøringsangsten, og familiernes fortrængning er med til at ødelægge mange børns liv og gøre dem til fremtidige vrede terrorister eller skydegale bandemedlemmer.

11. En hurtig og ærlig sagsbehandling af dysfunktionelle familier.

12. Hurtigere tvangsfjernelser.

13. Obligatorisk psykologbehandling til disse børn og deres forældre.

14. Etablering af et center for affundamentalisering af unge med muslimsk baggrund. Her kan man gøre nyttig brug af de sekulære mænd og kvinder fra de unges eget hjemland. Disse hjernevaskede andengenerationsindvandrere er danske borgere og skal generobres af demokratiet.



15 Etablering af et netværk blandt landets børnehaver, skoler, fritidshjem, handelsskoler og gymnasier. Indsamle og analysere problemer, som disse institutioner daglig står over for. Medarbejdernes oplevelser med vanskelige børn og ikke mindst vanskelige forældre med anden etnisk baggrund end dansk skal analyseres åbent og ærligt.

16. En effektiv ekspertgruppe, bestående af landets dygtigste lærere, pædagoger, psykologer, ungdomsvejledere, erhvervsfolk, SSP-medarbejdere samt de sekulære og højtuddannede kræfter fra Mellemøsten skal analysere og komme frem til forskellige former for løsningsmodeller på de vanskeligheder, der hyppigt opstår i skolerne mellem forældre og det danske samfund.

17. Alle lærere, pædagoger og skolevejledere skal have obligatorisk efteruddannelse baseret på ovennævnte gruppes løsningsmodeller og konklusioner. Målet er at væbne den enkelte underviser med de nødvendige værktøjer til at stå imod dårlige undskyldninger om religion eller kultur, og løse de mest umulige konflikter med utilpassede indvandrerfamilier.

18. Ophævelse af alle særlove, som de religiøse organisationer indtil nu har haft held med at indføre. Religionsfrihed betyder, at alle religioner kan leve sammen i fred. Det betyder ikke, at alle skal rette sig efter én ikke-reformeret religions tabuer. Alle børn uanset religion skal følge med i alle de aktiviteter, udflugter og fag, som skolen har på programmet. Kun med et sekulært udgangspunkt kan vi skabe et rummeligt samfund med plads til alle idéer – og danne demokratiske borgere. Religion er en privatsag. Særlove skaber afstand og i sidste ende et uundgåeligt parallelsamfund, som vi allerede nu kan opleve i England.

19. En ærlig fremtidssamtale med de mest utilpassede familier, der med Al Jazeera i baggrunden opdrager deres børn til at hade demokratiet, råbe død over jøderne og længe leve sharia. Denne samtale skal få disse familier til at overveje, om ikke de ville være mere lykkelige, hvis de rejste til et land, hvor man vitterligt dyrker sharialove. Der er ingen, der tvinger folk til at blive i et demokratisk land imod deres vilje.



20 Landsdækkende oplysningskampagne om fundamentalisme i skoler og institutioner. I Mellemøsten er en blodig kulturkamp i gang. Den består mellem de sekulære folk, der ønsker demokratiske grundværdier og fundamentalister, der ønsker sharia.



Hvem ønsker det demokratiske Danmark at støtte?