En videreførelse af den nuværende mediestøtte til aviserne og en fortsættelse af DRs ekspansion vil derfor ikke være til gavn for demokratiet – men tværtimod støtte medier rettet mod stadig færre brugere og udgivet af få.

Onsdag den 17. december 2008, 22:30

Avisdød: Det vil være konsekvenserne, hvis dagbladene mister deres monopol på statsstøtte til kommercielle medier i Danmark, skriver dagbladenes administrerende direktør Ebbe Dal i kronikken den 5. december 2008.

Kronikken beskriver den mediemæssige virkelighed i begyndelsen af 1960erne, da grunden blev lagt til den nuværende støtte til dagbladene. Det var en tid, hvor aviserne havde eneret på nyhedsformidling og offentlig meningsdannelse – og læserne kunne få det indtryk, at der ikke er sket andet siden da, end at DR har tilladt sig at udsætte aviserne for konkurrenceforvridning ved at sende nyheder på nettet. Men det er der: Mere end hver fjerde voksen har droppet aviserne og bruger andre medier. Aviskoncentrationen betyder, at de to største huse nu får mere end en halv milliard kr. i årlig støtte, mens andre medier må nøjes med en lang næse. I Europa er det kun Slovenien der, ud over Danmark, har forskel på den moms, dagblade og andre blade skal betale.

Mediebilledet er i dag et helt andet:

n De betalte aviser er blot en af mange udbydere af landsdækkende nyheder.

n Debatten har flyttet sig fra aviserne til nye sociale medier og blogs, hvor der er mulighed for interaktivitet. Det er i høj grad elitens debat, der foregår i aviserne.

n 27 procent af danskerne over 18 år læser slet ikke avis (Børsen 3.december) – og de ikke-avis-læsendes antal er vokset med 10 procentpoint på et år. Og de betalte hverdagsavisers oplag er faldet fra 1,8 millioner eksemplarer i 1984 til 1,16 millioner i første halvår 2008. En stor del af danskerne dækker deres medieforbrug gennem andre medier – og antallet af avistitler er faldet fra 84 i 1960, 59 i 1970 til nu 33 trods den massive statsstøtte.

n Danskerne har fået nye og brugervenlige medier – nettet, mobiltelefoner m.v. – og disse vil spille en stadig større rolle – og danskerne henter deres viden samt fører debatten gennem specialmedier både i elektronisk form, på papir og på nettet.

Mediebillet har ændret sig – men det har mediestøtten ikke.

Og ikke nok med at aviserne fylder mindre i mediebilledet. De har også klogeligt set, hvor udviklingen bevæger sig hen og er begyndt at operere på de samme platforme, som de ikke-støttede medier agerer på.



Aviserne har i høj grad oprettet net-medier – f.eks. Berlingske med sporten.dk, dinepenge.dk og business.dk – og kaster sig dermed ud i konkurrencen med de nye uafhængige netmedier – og en konkurrence, der er meget ulige, da aviserne har statsstøtten bag deres sites – og samtidig gratis kan reklamere for deres elektroniske medier i de trykte medier.

Aviserne udgiver samtidig stadig flere magasintillæg (f.eks. livsstilsmagasinet MS i Berlingske), der i indhold og design ligner betalingsmagasinerne, som udgives af private udgivere.

Her er tale om en konkurrenceforvridning, som for et par uger siden fik de økonomiske vismænd til at skrive: En anden problematisk særordning er nulmomsordningen for dagbladene. Dagbladsudgivelse er det eneste erhverv, der er omfattet af nulmoms. Denne ordning skaber en skævvridning af konkurrencen mellem dagbladene og andre medier samt uge- og månedsmagasiner.

Vismændene kunne have tilføjet, at konkurrenceforvridningen også i EU-sammenhæng er enestående, idet kun Slovenien har forskelle i momssatserne mellem aviserne og andre medier.



Sverige indførte for nogle år siden samme momssats for aviser og andre medier – 6 procent – og det har ikke fået de svenske aviser til at lukke. De svenske aviser står – trods de lige vilkår momsmæssigt – stærkt på det svenske mediemarked uden at forvride konkurrencen.

De konkurrenceramte er den store gruppe specialmedier – trykte og elektroniske – der udgives af kommercielle udgivere, foreninger og organisationer, og de er på forskellig vis en meget vigtig del af demokratiet:

n De spiller en vigtig rolle for folkeoplysningen og er med til at skabe øget viden og forståelse i befolkningen for komplicerede problemstillinger – og en veloplyst befolkning er en forudsætning for et velfungerende demokrati

n De får fat i de læsesvare danskere.

n De er en vigtig del af forenings-danmark og dermed af det lokale demokrati.

n De formidler viden og erfaringer på et højt niveau inden for de områder, de repræsenterer.

n De er med til at skabe opbakning til den danske model på arbejdsmarkedet, der ofte fremhæves som et særkende for det danske demokrati.

n De er dagsordenssættende i forhold til den offentlige og politiske debat og i forhold til omnibusmedierne.

n De sikrer, at der foregår en formidling og en debat på dansk også på akademisk niveau.

n De udgør de debatfora, hvor den interaktive debat foregår.

Denne mediemæssige mangfoldighed med en række selvstændige medier på alle platforme er demokratisk et sundhedstegn – og det er vigtigt, at denne udvikling styrkes de kommende år. Alternativet til mangfoldigheden er en mediekoncentration – og den nuværende mediestøtte til kommercielle medier fremmer koncentrationen. 47 procent af distributionsstøtten går til aviser, som er en del af de to mediekoncerner Berlingske og JP-Politiken – og det er i endnu højere grad også de to store koncerner, der får glæde af milliarden, som nulmomsen er værd. Og disse midler bruger de i høj grad også til som mediehuse at sætte sig på de nye medieplatforme og dermed styrke mediekoncentrationen.

Danske Specialmedier er enige med dagbladene i, at DRs ekspansion på nettet er en alvorlig trussel mod både aviser og specialmediers muligheder for at udvikle sig. Det er nødvendigt at begrænse DRs aktiviteter til det, som skal til for at leve op til DRs public service-forpligelser – ellers er der en stor risiko for, at det vil blive lige så vanskeligt at skabe en mangfoldighed på nettet, som det har været at bryde DRs radiomonopol. En videreførelse af den nuværende mediestøtte til aviserne og en fortsættelse af DRs ekspansion vil derfor ikke være til gavn for demokratiet – men tværtimod støtte medier rettet mod stadig færre brugere og udgivet af få. Den store udfordring for mediepolitikerne, når de skal forhandle en ny mediestøtte fra 2011, er derfor at skabe en støtte, der sikrer en mangfoldighed af kvalitetsmedier – både aviser og specialmedier på alle platforme – og som gør det let at etablere nye medier.