Svenskerne har ikke samme problemer som Danmark med at få hjemsendt afviste irakiske asylansøgere på grund af manglende og forfalskede papirer.

Af Chris Kjær Jessen, chje@berlingske.dk
Mandag den 13. juli 2009, 22:30

Mens Danmark har fået afslag fra de irakiske myndigheder på at hjemsende omkring halvdelen af de første 101 afviste irakiske asylansøgere, fordi der er knas med deres papirer, har svenskerne slet ikke den samme slags problemer.

»Det er ikke et stort problem i Sverige. Vi har meget få personer, der har papirer, som de irakiske myndigheder ikke vil modtage, og vi har et godt samarbejde med den irakiske ambassade i Sverige. Hvis papirerne mangler, kan de udstede nye, som er gyldige til en hjemrejse,« fortæller Annette Utter fra det svenske Migrationsverket – som svarer til det danske Integrationsministerium.

Hun bakkes op af afdelingsleder ved det svenske rigspoliti, Hans Rosenqvist, som tager sig af hjemsendelsen af afviste irakere, der nægter at rejse hjem.

Ringe tiltro til Danmark
Det danske rigspoliti har indtil nu forklaret sig med, at de pågældende asylansøgere blandt andet er kommet til Danmark på falske papirer, og derfor vil irakerne godt se yderligere dokumentation.

Men i Dansk Flygtningehjælp mener man ikke, at det kan være hele forklaringen. Dels har de hjemsendte irakiske asylansøgere fra Sverige været væk fra Irak i kortere tid end dem i Danmark, og derfor er papirerne ikke i samme grad forældede.

Men problemerne kan også skyldes, at de irakiske myndigheder ikke har tilstrækkelig tiltro til det danske asylsystem.

»Omstændighederne omkring aftalen har været forskellig i forhold til Sverige, hvor Danmark måtte presse meget på for at få en aftale, og jeg tror godt, at det kan hænge sammen med, at de irakiske myndigheder har oplevet svenskerne som værende mere fleksible, fordi de følger FNs retningslinjer langt hen ad vejen, hvor vi har ydet stor modstand,« siger lederen af Dansk Flygtningehjælps asylafdeling, Anne La Cour, som dog understreger, at det kan være svært at finde den rigtige forklaring på forskellene mellem Danmark og Sverige.

Men i Det Radikale Venstre godtager man hendes udlægning. »Det fungerer mere gnidningsfrit i Sverige. De fik en aftale med irakerne længe før os, og de har ikke problemer med at anvende deres aftale. Hvis du spørger i FN og i Irak, så har man fuld tillid til det svenske system, og der tror jeg, at man ikke har samme tiltro til den danske asylbehandling. Derfor dobbelttjekker man,« siger integrationsordfører Morten Østergaard (R).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da hun er på ferie, men Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener ikke, at der er nogen ko på isen.

»Dem, Sverige tvangshjemsender, har været i Sverige i betydeligt kortere tid, fordi de har givet amnesti til nogle irakere, og det siger selvfølgelig sig selv, at hvis de irakiske myndigheder skal tre år tilbage i tiden, så er det lettere, end hvis de skal otte år tilbage, og det er dér, man skal finde forklaringen,« siger han og langer ud efter Dansk Flygtningehjælp og Morten Østergaard for at basere deres forklaringer på løse påstande.

»Det er rent gætværk, og Morten Østergaard gætter, så det passer ind i hans eget verdensbillede,« siger han.