For små fem milliarder kroner bygger Søværnet tre fregatter, som kan deltage i næsten alt på det meste af kloden. Den første er på vej, og i næste uge lægges kølen til nummer to.

Af Christian Brøndum, cbr@berlingske.dk
Fredag den 6. marts 2009, 22:30

I al ubemærkethed er Danmarks tre nye krigsskibe, fregatter, ved at tage form på Lindøværftet ved Odense.

Den første er rejst og ved at tage form, og i næste uge lægger skibsbyggerne kølen til den næste. Om et par år skal det første være i fuld gang med afprøvning af sensorer og våbensystemer, som vil sætte skibene i stand til at deltage i stort set hvad som helst omtrent hvor som helst på kloden.

Mens støtteskibene »Absalon« og »Esbern Snare« især er gode til opgaver i den »bløde« ende, som eksempelvis flydende felthospital, transport af hærstyrker, evakuering af civile eller – som i Aden-bugten – som kommandoskib for en international flådestyrke, er de tre fregatter med deres langtrækkende radarer og missiler anderledes kapable i den »hårde« ende af opgaverne. Den »hårde« del handler om at deltage i for eksempel blokade til søs, at opnå søherredømme i et havområde eller at yde støtte til invasion. Altså krigslignende operationer og kamphandlinger. Med deres langtrækkende radarer og kraftige missilbevæbning kan de beskytte et meget stort område over vand og langt ind over land mod trusler fra luften.

Mange muligheder
»Jo større og mere fleksible skibene er, jo flere typer internationale operationer kan de deltage i. Men når man deltager i de operationer, øger man risikoen for en skønne dag at komme under luftangreb, så fregatternes bevæbning er et spørgsmål om at kunne være med i næsten alt,« siger lektor på Københavns Universitet og sikkerhedspolitisk forsker Peter Viggo Jakobsen.

I det ydre kommer fregatterne til at ligne de to støtteskibe i størrelse og form. En stor del af fregatternes konstruktion bygger på samme model som »Absalon«, og det er en af forklaringerne på, at de danske fregatter kan bygges langt hurtigere end eksempelvis de fem fregatter, som Norge bruger mange flere år og næsten fire milliarder norske kroner stykket på at bygge. De tre danske fregatter til en stykpris på 1,6 milliarder kroner eksklusive kanoner blev skitseret i 2000, men først for alvor sat i gang i 2004. 10 år senere skal alle tre være fuldt operative med alle systemer kørende, så de kan afløse de tre gamle korvetter, »Niels Juel«, »Peter Tordenskjold« og »Olfert Fischer«.

Robuste skibe
Ifølge projektlederen ved Forsvarets Materieltjeneste, kommandørkaptajn Anders Friis, bliver fregatterne på flere områder mere robuste end støtteskibene. Fregatterne får to gange to hovedmotorer i adskilte og vandtætte maskinrum, hvor støtteskibene må nøjes med det halve antal. Hvor »Absalon« og dets søsterskib med deres maksimalt 25 knob lige akkurat kan hænge med et moderne hurtigsejlende containerskib, får fregatterne et overskud på måske fem knob, så de kan overhale og sejle foran en konvoj. Af samme grund vil fregatterne kunne accelerere hurtigere. Vitale elinstallationer og andre sårbare dele bliver på samme måde dobbelte, så fregatterne kan tåle større skader uden at blive sat ud af spillet.

Bliver fregatterne de knap fem milliarder kroner værd? Ja, hvis Danmark ønsker at kunne deltage i skarpe internationale operationer, men uden at sætte soldaters liv på spil som i Afghanistan og Irak, mener Peter Viggo Jakobsen. »Hvis du ser på, hvad der giver Danmark mest indflydelse internationalt, så er det hærbidrag i Afghanistan, hvor vores allierede har svært ved at få bidrag fra andre. Vore allierede vil hundrede gange hellere have 500 soldater end en fregat. Men fregatter giver ligesom kampfly mulighed for at vise flaget overalt, med væsentlig mindre risiko for folkene,« siger Peter Viggo Jakobsen.