Det sidste par døgns uroligheder i Danmark har været historiske i deres omfang. På bare et døgn blev 112 brande påsat - og biler, containere og flere skoler gik op i røg.

Af Hans Larsen, hal@berlingske.dk
Fredag den 15. februar 2008, 19:52

Politiet over alt i landet ruster sig til en hed weekend med påsatte brande og andre uroligheder, fordi unge med især indvandrerbaggrund er vrede over alt fra politiets visitationszoner til de genoptrykte Muhammed-tegninger – eller bare lader sig rive med af kedsomhed eller kådhed.

Frygten er, at de seneste dages hærværk og ildspåsættelser af biler og skoler for millioner af kroner i bl.a. København, Århus, Gladsaxe, Ballerup, Greve, Kokkedal og Ringsted igen blusser op og breder sig som steppebrande til andre byer.

Rigspolitiet tog i går det usædvanlige skridt at nedsætte den såkaldte koordinerende stab, som kun aktiveres ved sjældne lejligheder, når flere politikredse er involveret i at løse samme opgave. Sidst det skete var ved en landsomfattende blokade af færgehavne i november sidste år.

Den særlige stab skal forsøge at danne sig det store forkromede overblik og stå for en landsdækkende indsats mod urolighederne, så de enkelte politikredse kan udnytte ressourcerne bedst muligt og dirigere indsatsstyrkerne de rigtige steder hen.

»Når man har det store overblik, bliver det nemmere at sætte ind med ekstra materiel eller mandskab, hvis en politikreds får brug for at låne folk af en anden kreds. Det skyldes, at vi vil vide, hvor det brænder på, og hvor der er frie ressourcer at trække på,« siger politimester Michael Højer Larsen, Rigspolitiet.

Den koordinerede indsats vil også betyde, at politiet får mere slagkraftige styrker end dem, de lokale politikredse kan stille med. Og dermed er der ifølge Michael Højer Larsen bedre chancer for at stoppe de optøjer, som eskalerede natten til i går.

Her opstod der ifølge en opgørelse fra Berlingske Research uroligheder adskillige steder i landet. I København blev i alt ni personer anholdt for stenkast og ildspåsættelse og seks blev varetægstfængslede. Uroen var specielt voldsom på Nørrebro, hvor 11 biler og ni affaldscontainere blev stukket i brand, men det bekymrende er at lysten til at stifte brande og skabe uro plager hele landet.

Brandvæsenet havde en særlig travl nat i Ballerup, hvor gerningsmænd forsøgte at sætte ild på Rådhuset ved at smadre vinduer og kaste molotovcocktails ind i bygningen.

Der skete dog ikke stor skade på Rådhuset. Men tusind kvadratmeter og ti klasseværelser på Værebro Skole i Bagsværd gik op i flammer.

Der findes ikke et entydigt billede af, hvorfor sten og molotovcocktails i en hel uge har siddet løst i hænderne på utilpassede unge med anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge politi, indvandrerkonsulenter og gademedarbejdere skyldes det en cocktail af mange forskellige frustrationer over både sociale forhold, danskerhad og f.eks. utilfredshed over, at politiet bekæmper hash-handel.

Lever i parallelsamfund
Senest har også flere mediers genoptryk af Jyllands-Postens omstridte Muhammed-tegninger været med til at puste til ilden. Og velfærdsminister Karen Jespersen (V) peger på dårlig integration.

»Jeg tror, uroen skyldes, at der er dele af familier og unge med indvandrerbaggrund, der ikke er tilstrækkeligt godt integreret i det danske samfund. De lever i for høj grad i parallelsamfund uden tiltrækkelig kontakt til det omgivende samfund.

Og det betyder, at de er præget af normer, adfærd og værdier fra deres oprindelsesland, som passer meget dårligt i det danske samfund,« siger Karen Jespersen til Ritzaus Bureau.

Hun mener, at tættere kontakt mellem danskere og indvandrere, for eksempel venskabsfamilier, kan være en måde at komme parallelsamfund til livs.

»Jeg oplever de seneste dages uro som meget alvorligt. Uroen har taget til i styrke, og hvis vi ikke passer gevaldigt på, kan det her billede se værre ud i tilsvarende situationer om fem eller ti år. Og det vil være lidt af en katastrofe,« siger hun.

Chefpolitiinspektør Per Larsen, Københavns Politi, er ligeledes bange for, at urolighederne breder sig.

»Det er muligt, at nogle har en dybere tankegang med det, de gør. Men jeg tror, at der er rigtig mange medløbere, som er kommet i det forkerte selskab og vil være med til festen, fordi det giver status. Der skal ikke så meget til for at inspirere hinanden, når man går og keder sig,« siger Per Larsen.

Han roser, at fædregruppen på Nørrebro, der har dysset unge med indvandrerbaggrund ned og givet dem en opsang. Per Larsen har også stor respekt for, at naboer til uroligheder er begyndt at filme de unge, som sætter gaden i brand.

»De bidrager ikke alene med hjælp til politiet men også til deres egen sikkerhed. Uden at vi skal søge efter konfrontationer, er det skønt, at borgerne over en bred kam engagerer sig for at få stoppet det her på en måde, så også de unge forstår, at der findes andre metoder, man kan komme til orde på.«