Uroligheder og vold bunder i frustration og afmagt hos en gruppe unge, der ikke har noget at miste, mener integrationskonsulent

Af Ritzaus Bureau
Fredag den 15. februar 2008, 11:37

Udbrændte biler og affaldscontainere, brosten, knuste ruder og anholdte unge. De uroligheder der startede på Nørrebro i weekenden, har spredt sig til resten af landet.

Integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Manu Sareen, er ikke overrasket.

- Det ligger i kortene. Der er tale om en gruppe marginaliserede unge, som vi i de sidste 10 år har italesat som problematiske. De oplever at være ekskluderede fra resten af samfundet, og de er dybt frustrerede over deres situation, siger han. Manu Sareen afviser, at de sidste dages opmærksomhed omkring Muhammedtegningerne alene er årsag til balladen.

- Urolighederne startede i weekenden, og pludselig kommer Muhammedkrisen og lander midt i det hele. Det er der mange, der bruger som springbræt til at komme af med endnu mere frustration og få flere med på vognen. De unge er ikke specielt troende, men de søger det religiøse fællesskab, fordi de føler sig ekskluderede, siger Manu Sareen.

Uddannelsessystemet magter ikke opgaven
Cand.pæd. Ahmet Demir er enig. Han har arbejdet med socialt udstødte unge i 25 år og er i dag er leder af det socialpædagogiske tilbud Blæksprutten i Hvidovre.

- Det, at vi nu igen diskuterer Muhammedtegningerne, har været dråben for de unge. Kløften mellem dem og resten af samfundet er så stor, at de føler, at nu kan det være lige meget. De unge kommer fra familier, som ikke magter at hjælpe og vejlede deres børn, uddannelsessystemet magter heller ikke opgaven, og så finder de unge succes i det kriminelle miljø, siger han.

Ahmet Demir mener, at især medierne og politikerne har et stort medansvar for, at urolighederne ikke løber løbsk.

- Det intellektuelle miljø kan ikke diskutere Muhammedtegninger og ytringsfrihed på et niveau, som de unge forstår. De lever så langt væk fra den verden, at de i stedet oplever diskussionerne som et personligt angreb på deres religion. Det ser vi nu få store konsekvenser på gadeplan, siger Ahmet Demir.

Manu Sareen oplever, at denne gruppe unge er så svage, at de kun kan udtrykke deres frustrationer gennem vold, og at det er nødvendigt at sætte fokus på, hvordan de har følt sig behandlet de sidste mange år.

- De kommer ikke ind på diskotekerne, de oplever, at danskerne ikke kan lide dem, og at de bliver valgt fra på arbejdsmarkedet, og hver gang de åbner en avis, kan de læse om, at de er et problem, siger han.

Situation i Danmark ligner på mange måder de voldsomme uroligheder, som før er set blandt unge indvandrere i både Frankrig og England, og Manu Sareen mener, at man kan tale om en " fælles europæisk frustration".

- Det er de samme ting og frustrationer, som kitter franske unge sammen med danske, og det er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden, siger han.

Specialuddannelse for integrationskonsulenter
Løsningen på de unges problemer er alt andet end enkel. For selvom det er politiets opgave at holde volden i skak og stoppe gadekampene, så skal der sættes ind meget før, mener Manu Sareen.

Han har tidligere gjort opmærksom på, at der er brug for en speciel uddannelse som integrationskonsulent, der målretter sig mod gruppen af marginaliserede unge.

- Vi er nødt til at vende hele indsatsen på hovedet og se på om de mennesker, der arbejder med de unge overhovedet er godt nok uddannede. Jeg har oplevet drenge på helt ned til 13 år løbe med i optøjer, og det går bare ikke, siger han.

I sidste ende handler det om at give de unge en relation i form af et arbejde eller en uddannelse, mener Manu Sareen. På den måde får de unge noget at kæmpe for.

- Vi skal give dem noget at miste. De fleste mennesker har noget at miste, men de unge har ikke noget at miste, og så kan man finde på hvad som helst. Det er aldrig for sent, vi skal nok få fat på dem - men det er op ad bakke.

/ritzau/