Danmarks tre nye fregatter får som så mange tidligere orlogsfartøjer før dem navn efter gamle søhelte. Den første fregat navngives Ivar Huitfeldt, og Huitfeldt lægger også navn til skibsklassen.

Af Christian Brøndum, cbr@berlingske.dk
Fredag den 6. marts 2009, 22:30

Ivar Huitfeldt ofrede i 1710 sig selv og sin 600 mand store besætning under et slag i Køge Bugt for at redde den øvrige danske flåde. Peter Willemoes, der lægger navn til fregat nummer to, var søløjtnant, og kæmpede i Slaget på Reden mod englænderne i 1801 og igen ud for Sjællands Odde i 1808, hvor han blev dræbt. Den sidste fregat navngives efter Niels Juel, der blandt de tre skaffede kongeriget det bedste resultat, med sejren over en overlegen svensk flåde i Køge Bugt i 1677.

Marinehistorikeren Johnny Balsved, der driver hjemmesiden navalhistory.dk, kalder valget af navne meget traditionelt, nærmest kedeligt. Selv har han foreslået navne som Vedel efter viceadmiralen, der beordrede sænkningen af den danske flåde for at forhindre udleveringen til den tyske besættelsesmagt i 1943 eller den senere guvernør for Vestindien, Carl Wilhelm Jessen, der kæmpede med englænderne både i Vestindien og ved Sjællands Odde. »Han er Danmarks glemte søhelt«, mener Johnny Balsved.

Navne til Søværnets skibe udtænkes i henhold til traditionen af de centrale admiraler sammen med Søværnets historiske konsulent, Hans Christian Bjerg. Forslagene godkendes efterfølgende af forsvarschefen og Forsvarsministeriet inden Hendes Majestæt Dronningen »approberer«, hvilket er det samme som den formelle godkendelse.