Det kan undersøges nærmere, hvordan Danmark mest hensigtsmæssigt giver ulandsbistand til de fattige lande, mener de Konservative. Ny rapport fra Århus Universitet konkluderer, at den danske ulandsbistand ikke har nogen effekt på udlandenes udvikling.

Af Morten Henriksen, moh@berlingske.dk
Søndag den 13. januar 2008, 19:49

De 14 milliarder årlige kroner i dansk ulandsbistand skaber ingen udvikling i ulandene. Sådan lød den opsigtsvækkende konklusion fra professor Martin Paldam fra Århus Universitet søndag, på baggrund af nye omfattende studier.

Og det gør indtryk i regeringens rækker.

»Det er en kritik, vi må tage alvorlig og se nærmere på,« siger udviklingsordfører Lars Barfoed (K).

Han foreslår, at effekten af ulandsbistanden bliver undersøgt nærmere.

»Vi bør styrke forskningen i, hvordan den danske ulandsbistand virker. Der skal forskes dybere i, hvad der skaber succes og dermed udvikling i den tredje verden. Det handler om, at vi skal være sikre på, at vi bruge pengene bedst muligt,« siger Barfoed.

Martin Paldam har gennemgået udviklingen i 46 afrikanske lande mellem Sahara og Sydafrika, der har fået 14,5 pct. af deres bruttonationalprodukt i ulandsbistand over de seneste 15 år.

Gennemgangen viser, at den danske udviklingsbistand har forsvindende ringe effekt på udviklingen. Han opfordrer politikerne til at tage hele den danske ulandshjælp op til revision, for den har ikke nogen reel effekt på ulandenes økonomiske vækst, udviklingen i demokrati eller bekæmpelsen af korruption.

»Hvis politikerne ikke bare vil give socialhjælp til ulandene, men også ønsker at skabe udvikling, bør bistanden lægges om,« siger Paldam til Jyllands-Posten.

Det er dog for tidligt at drage den konklusion, lyder det fra Lars Barfoed. Han hæfter sig ved, at andre internationale studier giver topkarakterer til den danske ulandsbistand. Men han vil nu alligevel have udviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) kommentar til den nye rapport.

Bistand til forhandling
Udviklingsbistanden er til forhandling, efter VK i sit regeringsprogram fra november talte om at øge bistanden over en årrække. Både de Radikale og Ny Alliance er klar til at hæve ulandbistanden fra 0,8 til 1,0 procent af BNI.

De radikales udviklingsordfører Morten Helveg Petersen finder også den nye rapport opsigtsvækkende.

»Det er relevant at kigge på formålet med at yde bistand. Jeg mener, at den skal medvirke til at skabe økonomisk vækst, så det pågældende uland kan skabe en egenudvikling på længere sigt,« siger han.

For Ny Alliance er der tale om en mærkesag, at hæve ulandsbistanden. Partistifter Gitte Seeberg ser dog ikke noget behov for, at lægge den eksisterede ulandshjælp om: »Jeg mener, at vi grundlæggende gør det på en fornuftig måde fra dansk side. Man har formået at gøre noget ved sundheden og skaffe rent drikkevand. Det kan godt være, at det ikke er en gevinst i forhold til den økonomiske vækst, men det er i hvert fald en gevinst for de mennesker, der får rent drikkevand. Alt kan ikke måles i kroner og øre, det handler også om at skabe bedre levevilkår for de stakkels mennesker,« siger Seeberg.

Ulandsbistanden er til debat i Folketinget på tirsdag.