Naser Khader udfordrede det bestående politiske system og fejlede fælt i første omgang. »Jeg forsøgte at være rigtig politiker, og det klæder mig ikke. Det er utroværdigt,« erkender Khader som er tilbage med nyt gåpåmod. Hans oplevelser af svigt og fiasko er blevet fordrevet af galgenhumor, mavefornemmelser og en lille dreng i badebukser.

Af Uffe Tang, uft@berlingske.dk
Fredag den 22. februar 2008, 20:09

Interview

Han fløj højt, han faldt dybt, og han ramte jorden, så den runger endnu. Naser Khader havde selv et stort ansvar for sin nedtur, men de hænder, der bar ham frem, da han blev udskreget som en dansk Kennedy, en gudbenådet kommunikator og et politisk fænomen, der ville ændre historiens gang, de var der ikke til at gribe ham, da han faldt.

Ny Alliances optur var en national rus, men nedturen var Naser Khaders. Han måtte om nogen svare regningen, da festen var forbi. Nu var han en klumpedumpe. En sortsnakkende politisk novice som nok lige skulle have kendt sin plads noget før. Man kunne næsten høre, hvordan »vennerne« løb væk fra ham igen. Og hvordan der blev gnedet hænder, da han fik som forskyldt.

»Alle sparker jo til dig i den situation. Det er da hårdt. Og jeg har virkelig været skuffet over nogle af dem, der var tæt på. Over hvor travlt mange havde med at vaske hænder. Og nogle af dem, der bare er gået. Der var folk, der havde ambitioner om at blive valgt, så blev de ikke valgt, og så går de og smækker med døren med et brag. Det har virkelig skuffet mig,« siger Naser Khader uden dog at nævne navne.

Der er andet i livet end politik
Berlingske Tidende møder ham på hans kontor på Christiansborg, hvor de nystrøgne skjorter hænger på række klar til de lange arbejdsdage. To ugers tænkepause er slut, og Naser Khader er tilbage fra ferie i Egypten solbrændt med trimmet frisure og nyt mod på politik efter en turbulent start som partileder i Folketinget. En turbulens, der kulminerede med Malou Aamunds spring til Venstre 5. februar.

Men selvom Naser Khader mildest talt så medtaget ud, da han erklærede, at partiet lå ned, så går al modgangen ham ikke på, siger han efter sin første ferie med familien siden fødslen af Ny Alliance 7. maj sidste år.

»Vores ferie mindede mig om, at der er meget andet i livet end politik. Når jeg ser vores lille søn Hannibal på tre år stå i vandkanten i badebukser, så tænker man, at hele verden kan da rende mig. Når man har en dejlig familie, der bakker én op, så bliver de store problemer mindre,« siger Naser Khader, der har været under et massivt pres i de sidste mange måneder.

»Jeg ved med mig selv, at jeg har brug for ro og fordybelse, hvis jeg skal fungere. Og det har jeg simpelthen ikke haft. I valgkampen blev jeg kørt fra sted til sted og snakkede hele tiden med journalister. Jeg havde ikke på noget tidspunkt en time for mig selv. Jeg havde ikke engang tid til at læse aviserne, så jeg kunne finde ud af, hvad der foregik omkring mig. Jeg har været alt for dårlig til at give mig selv ro,« siger han.

Man bliver stærkere af nederlag
Og ro fik han heller ikke med de mange tilhængere, der altid var omkring ham. Khaders kone Bente Dalsbæk plejer at sige til ham, at han er god til at tiltrække rygklappere. Man så det under Muhammed-krisen og med hans oprettelse af Demokratiske Muslimer, hvor Naser Khaders berømmede netværk kun blev større og større. Men netværk er ikke det samme som venner.

»Når det går godt, er der mange, der gerne vil have en bid af kagen. Og når det går skidt, er der med det samme nogle, der smutter.«

Har du mærket det?

»Ja, det har jeg da. Men det er godt rent menneskeligt. Det er sundt at opleve.«

Hvorfor?

»Man ville få et kedeligt liv, hvis man hele tiden blev deroppe under skyerne. Man bliver stærkere af at få nogle nederlag en gang imellem. Det gør man altså. Lige nu har det lært mig, hvem mine venner virkelig er.«

Så du har fået sorteret i dem, der omgiver dig. Har du færre, du lytter til i dag?

»Ja. Min kone og jeg snakkede meget om det på vores ferie. Hun siger, at jeg var bedst, da jeg bare lyttede til mig selv. Under Muhammed-krisen havde jeg jo ingen rådgivere, da gjorde jeg bare det, jeg synes virkede rigtigt. Men det gik galt, da jeg begyndte at lytte til rådgivere, der ville have mig til at være en anden end den, jeg er. Jeg begyndte at opføre mig anderledes. Jeg forsøgte at være rigtig politiker, og det klæder mig ikke. Det er utroværdigt. Jeg vil være politiker på min egen måde. Så må folk kunne lide det eller lade være. Men nu skal vi tilbage til det basale,« siger Naser Khader, der i dag kan se, at han lyttede til alt for mange undervejs.

»Der er mange, jeg slet ikke har hørt fra siden valget. Og det passer mig faktisk godt ikke længere at blive ringet op af alle mulige, der siger »og husk lige, og sig lige …« Der er ro. Jeg fik så mange råd, og alle trak i mig i alle retninger, så jeg begyndte at tale sort. Selvom Berlingske en måned før valget kårede mig til den bedste kommunikator. Nu taler jeg sort og usammenhængende og er pludselig en klumpedumpe,« siger Naser Khader og griner højlydt ad den forvandling.

Tingene skal sættes i perspektiv
Det må da have påvirket dig, at folk først bærer dig frem, og senere løber fra dig og kalder dig klumpedumpe?

»Jamen, der går selvsving i det. Tingene bliver forstærket. Har du succes, bliver det forstærket, og det samme, hvis du er i problemer,« siger Naser Khader, der i høj grad bruger sin familie til at komme ud af kriserne.

»Når der sker noget rigtig alvorligt, så hænger det måske ved mig i et døgns tid, men så begynder vi at grine ad det derhjemme. Vi har en meget galgenhumoristisk tilgang til tingene, og det er med til at sætte tingene i perspektiv,« siger Naser Khader, der også må erkende, at familien bliver ramt, når han er i skudlinjen.

»Det er da ikke sjovt for min mor, mine søskende eller mine børn, når jeg pludselig bliver udråbt som idiot i medierne. Et halvt år tidligere var jeg en helt. Min ældste søn, Tobias, er begyndt at læse, og han kom hjem og havde læst en overskrift: »Khader dumpet«. Og så spørger han selvfølgelig, hvorfor jeg er dumpet. Der er jo ikke andet for end at være ærlig og sige: »Jamen fordi jeg var elendig«,« griner Khader og forklarer, at børnene er vant til at høre tingene meget direkte.

»Da jeg fik livvagter på, fik vi rådgivning af en psykolog til at forklare børnene det. Og det handlede om at sige tingene, som de var. At der var nogle, der ikke kan lide far og gerne vil af med ham. Hannibal kan slet ikke huske, at der ikke har været livvagter. Hvis han ikke kan se dem, spørger han, hvor de er,« fortæller Naser Khader.

Og børnene har taget den direkte stil og den sorte humor til sig. For eksempel når de på ferien i Egypten skulle løbe ned ad en bakke for at komme til vandet. Så råbte de store: »Så er det ned ad bakke. Ligesom Ny Alliance«.

Den historie holder Naser Khader tydeligvis af at fortælle, ligesom han joker med, at han har set to positive læserbreve i aviserne den seneste uge, og at partiet fra tæt på nulpunktet nærmer sig den rigtige side af spærregrænsen i de seneste meningsmålinger. Nu regner Ny Alliance på, hvornår de har 100 pct. af stemmerne.

Den nye stil: Ydmyghed og realisme
Men også det er naturligvis galgenhumor. Foreløbig er den nye stil ydmyghed og realisme i forhold til det politiske arbejde på Christiansborg. Skal partiet have en chance, så skal der opnås politiske resultater, er analysen, og Naser Khader tror – naturligvis – på projektet.

»Min mavefornemmelse siger mig, at der er brug for Ny Alliance. Vi er valgt, fordi vi vil bryde blokpolitikken og trække regeringen ind mod midten. Det vil vi fortsat kæmpe for, og jeg tror, at når vi får vist resultater, så vil vi også blive belønnet,« siger Naser Khader, der dog er fortrøstningsfuld, hvis han skulle blive tvunget til at indstille sig på et liv uden for politik.

»Politik har aldrig været et arbejde for mig,« siger Khader, der forleden endelig klart tilkendegav, at et partiskifte er udelukket – selvom flere partier ifølge Khader selv har haft følere ude i tænkepausen.

»Jeg kunne godt have lavet noget helt andet. Skulle det ske, at vi ikke bliver valgt, så er der så meget andet i livet, man kan kaste sig over.«

Hvad ville du lave?

»Jeg kunne godt tænke mig at skrive bøger. Jeg har så mange ideer liggende. Alt muligt der handler om demokrati, menneskerettigheder, børns vilkår.«

Kunne du godt leve uden for offentlighedens søgelys?

»Jeg kan se mange fordele ved det. Tænk hvis jeg kunne gå en tur med min søn uden livvagter. Alene det,« siger Naser Khader, der allerede nu ser tilbage på sit liv i politik med tilfredshed.

»Jeg har ingen grund til at skamme mig. Jeg synes faktisk allerede nu, at jeg har nået meget. Jeg har kun været aktiv i politik i ti års tid, og jeg har præsteret mere end mange af dem, der har siddet her i 30 år. Jeg er stolt over, at jeg gav hele det politiske system et spark den 7. maj. Det er jeg da. Det er historisk. Jeg er da stolt over, at jeg, der er født i et helt andet land og kom hertil som 11-årig, danner et parti, der får så meget opmærksomhed. Jeg er da stolt over min rolle i Muhammed-krisen, der var den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. De der ting gør, at jeg tænker: Går det ikke længere, så er jeg da stolt over det, jeg har præsteret.«